Gennem årtusinder har bønder benyttet traditionelle forædlingsmetoder til at krydse forskellige, men artsmæssigt beslægtede, planter og derved fremavle ønskede egenskaber. Således har bønder udviklet sorter, der er tilpasset lokalmiljøers naturlige forhold, f.eks. evnen til at tolerere specifikke klimatiske og miljømæssige faktorer (såsom tørke, kulde eller høje saltkoncentrationer), men også karakteristika som sygdomsresistens eller øget udbytte. I dag kaldes dette traditionel viden og refererer især til praksis blandt oprindelige folk og lokalsamfund i det Globale Syd.
I modsætning hertil finder vi det industrielle landbrug, hvis intensive produktionsmetoder - der drives af industrien, promoveres af politikere og i vid udstrækning dominerer vores fødevaresystem - er med til at undertrykke traditionelle dyrkningsmetoder og lokale sorter.
Hvad vi også finder, er den internationale fødevarepriskrise. Globalt er prisen på mad steget drastisk de sidste tre år - Verdensbanken anslår en stigning på 83 pct. Det har store konsekvenser for verdens fattigste, der typisk bruger 50-80 pct. af deres indkomst på mad. Problemet er, at prisen på mad er så høj, at fattige mennesker sulter. Krisen skyldes bl.a. tørke, høje oliepriser, øget foderproduktion, agrobrændstoffer mm. F.eks. medfører den stigende efterspørgsel på mad-afgrøder til produktion af agrobrændstoffer til bilerne høje priser på mad, og derved øges sulten i verden. Ifølge Den Internationale Valuta-fond (IMF) kan agrobrændstoffer være skyld i omkring 30 pct. af prisstigningerne.
Forfejlet politik
Regeringer og internationale institutioner har også en finger med i spillet. Forfejlede støtteordninger, politikker og selve frihandelsparadigmet er med til at ødelægge miljøet og lokale fødevaresystemer og er derfor medansvarlige for krisen. Det drejer sig f.eks. om WTO’s Landbrugsaftale og EU’s Fælles Landbrugspolitik, men også EU’s 10 pct. målsætning for brugen af agrobrændstoffer. Koncentrationen af store multinationale virksomheder gennem hele fødevarekæden og den røveriske spekulation i landbrugs- og fødevarer spiller også en rolle.
Unødvendigt
Fødevarekrisen og ikke mindst klimakrisen misbruges til at fremme anvendelsen af gensplejsede afgrøder, som promoveres, fordi de - ifølge fortalerne - kan være med til at øge produktionen, eller blive modstandsdygtige over for tørke eller saltvand. Men gensplejsning er ikke den eneste måde at udvikle klimatolerante egenskaber i afgrøder. Det har man som nævnt gjort traditionelt gennem agerbrugets lange historie.
Det er ikke mere end 10-12 år siden, at gensplejsede afgrøder blev en del af verdens fødevareforsyning. Hovedparten af de gensplejsede afgrøder, der dyrkes på verdensplan, udgøres af soja, majs, bomuld og raps. Gen-splejsede afgrøder bruges typisk som husdyrfoder i rige lande og nu også til at fremstille agrobrændstoffer til de riges biler. De brødføder altså ikke mennesker i fattige lande.
Trods løfter om afgrøder med forøget høstudbytte, næringsindhold, sygdomsresistens, tørke- eller salttolerance har gentekindustrien stort set kun haft succes med to slags gensplejsede afgrøder: ukrudtsmiddeltolerante og insektresistente.
Af verdens gensplejsede afgrøder er 80 pct. ukrudtsmiddeltolerante, dvs., at afgrøderne er gensplejsede til at kunne modstå store doser ukrudtsgift. De store mængder ukrudtsgift fremmer resistente ukrudtsplanter. Det fører igen til stigende anvendelse af ukrudtsgift, som forurener vandet og er til alvorlig skade for biodiversitet, miljø, fødevaresikkerhed og menneskers helbred.
Men det kommer virksomhederne til gode! Stort set alle verdens gensplejsede, ukrudtsmiddeltolerante afgrøder er gentekgiganten Monsantos Roundup Ready sorter, gensplejset til at modstå Monsantos egen ukrudtsgift Roundup.
90 pct. af verdens gensplejsede frø er patenteret af Monsanto. Patenter på frø giver virksomheder som Monsanto enestående rettigheder. De bønder, der narres til at bruge Monsantos frø, forbydes nemlig at samle, genbruge, bytte eller sælge frøene. På den måde hindres bønder i deres traditionelle adfærd og tvinges til at købe nye frø hvert år. De skubbes ud i dyb afhængighed af input udefra og ofte gæld, hvilket tusinder af indiske småbønders selvmord er et vidnesbyrd på.
Behovet for forandring
I stedet for at brødføde verden er gentekindustrien med til at vedligeholde et fødevaresystem, der undergraver naturgrundlaget og menneskers madsuverænitet, fordi det favoriserer virksomheder og industrielt, eksportorienterede landbrug på bekostning af små bæredygtige landbrug orienteret mod lokale behov.
Løsningen på den globale fødevarekrise er således ikke mere af det samme industrialiserede landbrug og gensplejsningsfiduser, som har efterladt 37 nationer i krise, mens de multinationale virksomheder høster profitten.
Safania Eriksen og Bente Hessellund Andersen arbejder begge i NOAH’s Landbrugs- og Fødevaregruppe
Kommentarer
Safania Eriksen & Bente Hessellund Andersen anfører, at “Men det kommer virksomhederne til gode! Stort set alle verdens gensplejsede, ukrudtsmiddeltolerante afgrøder er gentekgiganten Monsantos Roundup Ready sorter, gensplejset til at modstå Monsantos egen ukrudtsgift Roundup.”
Jeg kan oplyse Informatíons læsere om, at patentet på Roundup lige er udløbet, og enhver kan derfor fremstille det - hvilket uundgåeligt vil påvirke prisen.
Videre skriver damerne: “90 pct. af verdens gensplejsede frø er patenteret af Monsanto. Patenter på frø giver virksomheder som Monsanto enestående rettigheder. De bønder, der narres til at bruge Monsantos frø, forbydes nemlig at samle, genbruge, bytte eller sælge frøene. På den måde hindres bønder i deres traditionelle adfærd og tvinges til at købe nye frø hvert år. De skubbes ud i dyb afhængighed af input udefra og ofte gæld, hvilket tusinder af indiske småbønders selvmord er et vidnesbyrd på.”
At indiske bønder bliver forgældede kan skyldes mange forhold: misvækst, klimaforhold etc. Damerne antyder et causalitetsforhold mellem frøpriserne og gældsætningen, men dokumenterer det ikke. Læserne bibringes det indtryk, at Monsanto er skyld i indiske bønders selvmord, og det skal nok give applaus hos Informatíons abonnenter. Men ingen årsagssammenhæng er etableret mellem frøpriserne og selvmordene.
Det er ikke strafbart at lyve i avisen. Monsanto vil ikke ulejlige sig med at slæbe den slags aktivister i Pressenævnet eller for domstolene. Det ville nok også give bagslag. Og hvis løgnene er populære hos læsere og abonnenter, så har publikationens ejere blot vundet. Den jævne befolkning er også ligeglade med sandhed og kendsgerninger. Den foretrækker at ælte sig i sølet, eller lytte til smukke, behagelige løgne. Jeg nyder at se den degenerere.
Safania og Bente skriver:
‘selve frihandelsparadigmet er med til at ødelægge miljøet og lokale fødevaresystemer og er derfor medansvarlige for krisen. Det drejer sig f.eks. om WTO’s Landbrugsaftale og EU’s Fælles Landbrugspolitik’
EU-landbrugspolitik rimer dårligt med ‘frihandel’ - den går mest ud på at beskytte EU’s egen landbrugsproduktion mod de billige 3. verdens produkter. Her kunne det virkelig gavne en 3. verdens bønder hvis der blev mere frihandel. Det er protektionsimen der er det store problem for verdens landbrugsproduktion i øjeblikket - ikke frihandelen
Sikken et skrift af tvivlsomme anklager. Man skulle næsten tro at de var plukket her og der for at passe til et budskab man på forhånd har bestemt sig for at fremme.
Lad mig prøve at tage tingene en ad gangen:
Man starter med at erklære at alt hvad verdens bønder kan ønske sig allerede er findes takket være traditionel forædling.
Det er jo åbenlyst fjollet. Hvis det var sandt kunne man jo også indstille det traditionelle forædlingsarbejde.
Biobrændstofferne får et skud for boven, men man glemmer at de spiller en vigtig rolle i reduktionen af CO2 udledningerne som ikke mindst den tredje verden har en oplagt interesse i.
Man abstraherer desuden fra at den mængde kornarter der bruges til biobrændsler på verdensplan er langt mindre end de udbytte tab man må regne med hvis man omlægger til økologi (som jeg antager NOAH støtter). Altså, man angriber biobrændslerne fordi de bruger ca. 5% af verdens korn produktion, mens man støtter udbytte tab på 20-40% ved økologisk dyrkning.
Man påstår:
“Trods løfter om afgrøder med forøget høstudbytte, næringsindhold, sygdomsresistens, tørke- eller salttolerance har gentekindustrien stort set kun haft succes med to slags gensplejsede afgrøder: ukrudtsmiddeltolerante og insektresistente. ”
Har insektresistens ikke noget at gøre med høstudbyttet?
Har “den gyldne ris” med A vitamin indhold, som er i markforsøg i år, ikke et bedre næringsindhold?
Et næringsinhold som kan hjælpe fattige, især i asien, som ikke har råd til tilstrækkelig varieret kost og derfor bliver blinde mm. i hundredetusindevis hvert år.
Er det ikke sandt at de roundup resistente afgrøder gør at roundup fortrænger mere problematiske herbicider og nedsætter antallet af behandlinger?
Skal vi standse udviklingen fordi nogle resultatet opnåes hurtigere end andre?
Man påstår:
“Patenter på frø giver virksomheder som Monsanto enestående rettigheder. De bønder, der narres til at bruge Monsantos frø, forbydes nemlig at samle, genbruge, bytte eller sælge frøene.”
Er det ikke sandt at også moderne højtydende konventionelle sorter er omfattet af UPOV konventionen og derfor heller ikke udenvidere må opformeres af den enkelte bonde selv?
(Der er vist en cand. hort. blandt forfatterne som burde vide det, medmindre hun lider af selektiv hukommelse)
Hvad menes iøvrigt med “narres”?
Man skriver:
“Løsningen på den globale fødevarekrise er således ikke mere af det samme industrialiserede landbrug og gensplejsningsfiduser, som har efterladt 37 nationer i krise, mens de multinationale virksomheder høster profitten”
Kender Bendte og Safania til en landbrugsform som kan producere mere end den industrialiserede og derved afhjælpe fødevarekrisen?
Mig bekendt er det ikke de “små bæredygtige landbrug orienteret mod lokale behov” som fylder FN’s nødhjælpslagre.
Hvis man vil have reel oplysning om plante bioteknologienens muligheder vil jeg anbefale:
http://www.planteforskning.dk/
Der er masser af godt baggrundstof under “artikler”.
Jeg vil anbefale de som interesserer sig for pressens og miljøbevægelsens tilgang til emnet at læse:
http://www.planteforskning.dk/planteforskningdk/nyheder_og_debat/om_haed…
og
http://www.planteforskning.dk/planteforskningdk/nyheder_og_debat/bt_majs…
Ikke desto mindre er det et faktum, at de fordele, som genteknologien medfører, ikke kommer de rigtige mennesker til gavn - verdens fattigste får stadig ikke mere mad, mens de rigere bliver rigere. Firmaet Monsanto har i øvrigt også fuldstændigt ødelagt landbruget i Argentina til fordel for dyrkning af genmanipuleret majs.
At dyrke biobrændstof i stedet for føde var initialt en god idé - problemet har dog vist sig at være, at bønder lægger deres produktion om i stor stil, hvorfor fødevarepriserne stiger eksplosivt. Og dette, kan man forestille sig, vil muligvis også medføre at der forskes mindre i vedvarende energi. Hvis USA kan snige sig udenom at bidrage til verdenssamfundet på nogen måde, så gør de det jo.
Hvis man ser på FAO’s statistikker ( kan findes på FAO’s hjemmeside), så var der i 1970 lidt over 950 mio mennesker, der sultede.
I år 2008 er tallet ca 860 mio mennesker, som mangler mad.
Vi har altså siden 1970 og til de seneste par år været istand til at reducere antallet af sultende mennesker en lille smule samtidig med at vi har haft en befolkningstilvækst , så vi idag er 6,4 milliard mennesker.
Prisstigningerne på fødevarer kan henføres til først og fremmest stigningen i oliepriserne ( de styres af OPEC-landene), en stigende indkomst og velstand i en række “mellemindkomstlande” i bl a Asien, mindre kornproduktionsfald i de aller seneste par år, introduktionen af eksportrestriktioner ( f eks Rusland , Kina, Argentina ,Pakistan m v) og i en mindre grad bioethanol og (svært at påvise med tørre tal her og nu ) en formentlig beskeden spekulation.
FAO har her i juni fået tilsagn om over 13 milliarder dollars til indsats mod fødevarekrisens kradsen i u-landene og de internationale udviklingsbanker har stillet faciliteter til rådighed for landbrugerne i ulandenen.
Den forestående kornhøst tegner her og nu til at blive rekordstor, og hvis man f eks får de uudnyttede landbrugsarealer i Rusland (arealmæssigt verdens største land) og Ukraine samt i fjernøsten, så bliver det et solidt bidrag fremover.
Danmark kan gøre sit ved at øge fødevareproduktionen mest muligt - jo mere mad der laves her , jo mere bliver der (domino-effekten) til de sultende i ulandene. Samtidig skal den lokale fødevareproduktion styrkes i ulandene.
Jeg kunne skrive meget mere, men budskabet er, at den aktuelle situation intet har med GMO at gøre, for så var den lige til at løse.
Iøvrigt havde vi også en fødevarekrise i 1974 og i 1996. Hvis man iøvrigt ser på FAO’s tal så faldt fødevarepriserne globalt opgjort ca 70% fra 1974 til 2004 !