Opposition og fagbevægelse er lodret uenige med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) fortolkning af to nye rapporter om den omstridte 300-timersregel.
"Langt om længe får vi én gang for alle slået fast, at 300-timersreglen virker efter hensigten. Jeg er oprigtig glad for, at vi har valgt den rigtige løsning over for langvarige kontanthjælpsmodtagere," siger Claus Hjort Frederiksen i en kommentar til de to nye rapporter fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og Anvendt KommunalForskning (AKF). Begge undersøgelser er bestilt af Beskæftigelsesministeriet.
Ifølge SFI-undersøgelsen er hver tredje, der har fået frakendt kontanthjælpen som følge af 300-timersreglen, kommet i beskæftigelse seks til 10 måneder efter, at reglen trådte i kraft sidste år. Hver fjerde af dem, der var i risiko for at miste kontanthjælpen, er også kommet i arbejde. Og en tredjedel af dem, der har mistet kontanthjælpen, er blevet hjemmegående uden ret til kontanthjælp.
Ifølge AKF-undersøgelsen har 300-timersreglen for mange været "det afgørende skub i retning af arbejdsmarkedet."
AKF fremhæver også, at omkring halvdelen af alle kommuner har iværksat særlige initiativer i indsatsen over for de berørte kontanthjælpsmodtagere.
Hjort kan ikke regne
Oppositionen har dog en helt anden fortolkning af undersøgelsen end beskæftigelsesministeren.
Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, mener nemlig på ingen måde, at undersøgelsen blåstempler 300 timers reglen.
"Vi har fuld beskæftigelse, og både det private og offentlige skriger på arbejdskraft. Og så formår denne her regel kun at få en tredjedel i arbejde. Det er overhovedet ingen succes," siger hun.
Mette Frederiksen er også meget bekymret for de kvinder af anden etnisk baggrund, som nu er parkeret uden offentlige ydelser.
Fakta
Reglen blev indført af regeringen og Dansk Folkeparti i april sidste år.
Ifølge 300-timers-reglen skal et ægtepar, hvor begge er kontanthjælp, i løbet af to år samlet arbejde i 300 timer. Ellers mister den ene sin kontanthjælp, fordi personen hermed betragtes som hjemmegående.
De seneste opgørelser viser, at knap 700 indtil nu har mistet kontanthjælpen på den måde. Langt de fleste, der rammes af reglen, er indvandrere fra et ikke-vestligt land.
"Er det en succes, at man har fået en gruppe af indvandrerkvinder, som man skubber helt væk fra den aktive beskæftigelsesindsats? Det bliver hverken de eller deres børn bedre integreret af," siger Mette Frederiksen.
SF's socialordfører, Özlem Sara Cekic, fortolker også undersøgelsen stik modsat af beskæftigelsesministeren.
"Claus Hjort har svært ved at regne. Når en tredjedel af dem, der er ramt af 300 timers reglen, bliver skubbet ud uden kontakt til samfundet, er det på ingen måde en succes," siger hun.
I sidste ende mener Özlem Sara Cekic også, at 300 timers reglen vil koste de offentlige kasser dyrt.
"Man skal se det i helhedsbillede. Det kan godt være, at de ikke får en ydelse for staten nu og her. Men til gengæld bliver udgifterne bare større, når vi skal samle de her folk og deres børn op," siger Özlem Sara Cekic.
Som sygeplejerske har Özlem Sara Cekic nemlig mødt en del af disse kvinder.
"Mange af dem har alvorlige psykiske og fysiske lidelser. Og jeg har ikke set nogen af dem blive motiveret af, at man tager det sidste brød fra dem," siger hun
Rapporterne har heller ikke fået LO til at omfavne 300-timersreglen. Tværtimod.
Fagforbundets næstformand, Lizette Risgaard, peger på rapporternes egne tal om, at næsten seks ud af 10 af dem, der har mistet kontanthjælpen, må låne penge af familie og venner, og at hver femte undlader at betale husleje og regninger for el, gas og telefon.
"Regeringen taler mod bedre vidende, når den hævder, at lavere ydelser i forhold til de marginaliserede grupper virker. Effekten er desværre yderligere forarmelse og ulighed," siger Lizette Risgaard, LO.
