Halvt fyldt eller tomt

ER DET EN SUCCES, når en tredjedel af de gifte kontanthjælpsmodtagere, der har fået frakendt deres bistand, nu er i arbejde? Eller er det en fiasko, fordi en anden tredjedel er sendt ud i fattigdom, fordi de ikke har kunnet skaffe sig 300 timers arbejde inden for to år? Det afhænger af øjnene, der ser, om glasset er halvt fyldt eller halvt tomt. Om reglen er en succes eller en fiasko. Efter to undersøgelser fra henholdsvis Anvendt Kommunalforskning (AKF) og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har både modstandere og tilhængere af 300 timers-reglen for kontanthjælpsmodtagere fået argumenter på hånden. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger, at det nu endelig er bevist, at reglen virker, mens LO, Socialdemokraterne og Socialrådgiverforeningen mener, at det er påvist, at reglen fører til yderligere forarmelse af en gruppe, som ikke har en chance for at komme i job. Ni ud af 10 af de par, som reglen omfatter, har udenlandsk baggrund, og en stor del af dem taler ikke dansk. De er blevet kategoriseret i den såkaldte matchgruppe fire, hvilket betyder, at de ikke er parate til arbejdsmarkedet, men for at opretholde kontanthjælpen skal de ifølge reglen over to år kunne dokumentere arbejde i sammenlagt 300 timer. Det har en tredjedel altså ikke formået og er derfor røget ud af systemet.

MEN I STEDET FOR at skændes, om reglen er en succes eller en fiasko, så burde konklusionen være den logiske, at økonomiske incitamenter tilsyneladende virker på nogen. Der er altså en gruppe, som har foretrukket at leve på kontanthjælp, og som først, når de mister den eller er i fare for at miste den, tager sig sammen til at finde et arbejde. Det er godt både for disse indvandrerfamilier, for integrationen og for samfundet, at de nu har fundet ud på arbejdsmarkedet. Men problemet er den tredjedel, som ifølge SFI-rapporten efter at have fået frakendt kontanthjælpen "har valgt at blive hjemmegående". Er det frivilligt, som formuleringen fra SFI antyder, eller er det udtryk for, at der er tale om mennesker, som ganske enkelt ikke er i stand til at finde de 300 timers arbejde i løbet af to år. Hvis det sidste er tilfældet, så har LO og Socialrådgiverne ret, når de påpeger, at man kun kaster disse familier ud i endnu større fattigdom. Ifølge undersøgelsen hutler de sig igennem tilværelsen. Hver femte af de, der har mistet kontanthjælpen, undlader i en periode at betale husleje og regninger for eksempelvis el, gas og telefon. over halvdelen - 57 procent - har lånt penge af familie og venner.

SÅ HVEM HAR ANSVARET for forarmelsen? Hvis det virkelig er sådan, at disse kontanthjælpsmodtagere ikke har været i stand til skaffe sig arbejde i de 300 timer, så falder det tilbage på kommunerne, som står for vurderingen af dem og kategoriseringen i matchgrupper. Hvis de ikke er i stand til at finde og udføre et job, skal de ned i matchgruppe fem eller på en anden varig ydelse. Den del mangler at blive undersøgt.