Sygeplejersker, jordemødre og pædagoger har strejket forgæves. Udbyttet af konflikten under dette års overenskomstforhandlinger er næsten tomme strejkekasser og ikke meget andet, vurderer Jørn Neergaard Larsen, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Pædagogernes forbund Bupl, de 11 forbund i Sundhedskartellet og FOA har ikke fået mere ud af strejken, når den samlede regning gøres op.
Samtidig gør de nye aftaler det endnu vanskeligere for de enkelte institutioner, sygehuse og andre offentlige arbejdspladser at bruge løn til at belønne enkelte medarbejdergrupper, lyder kritikken fra DA.
Jørn Neergaard Larsen repræsenterer de private arbejdsgivere og har fra sidelinjen fulgt med i forhandlinger, sammenbrud og konflikt for de offentlige ansatte. Og det er ifølge DA's direktør skønne spildte kræfter og penge, når en række forbund har strejket på livet løs.
"Jeg er helt sikker på, at når boet gøres op, så vil det gå op for de offentlige ansatte, at det ikke har kunnet betale sig at strejke. Hvis nogle grupper har fået lidt mere, så må kolleger i det offentlige betale for det. Det sikrer reguleringsordningen. Den samlede regning bliver ikke større for de offentlige arbejdsgivere," siger Jørn Neergaard Larsen til Ritzau.
Lønnen følges ad
Reguleringsordningen har i årevis været en central del af overenskomsten for de offentlige ansatte. Ordningen sikrer, at medarbejdere på private virksomheder ikke får større lønstigninger end medarbejdere i stat, kommuner eller regioner. De private og offentlige lønstigninger følges ad ved hjælp af ordningen, og en stor del af lønforhøjelserne for offentlige ansatte kommer fra reguleringsordningen.
"De offentlige ansatte har samlet set en lønudvikling, der svarer til, hvad der bliver givet i den private sektor," siger Jørn Neergaard Larsen.
Flere af aftalerne mellem offentlige arbejdsgivere og forbund har ifølge Neergaard Larsen fjernet et vigtigt redskab fra institutioner, sygehuse og andre offentlige arbejdspladser. En stor del af lønnen er denne gang blevet aftalt mellem topforhandlere og ikke ude på den enkelte arbejdsplads, som det blandt andet sker på det private område.
"Fastsættelsen af lønnen skal ske ude lokalt. Denne gang har man lavet stive puljesystemer og aftaler, der stort set gør rent bord. Ansatte og chefer i det offentlige har derfor ingen mulighed for at bruge lønforhandlinger på en tilfredsstillende måde," siger DA's administrerende direktør.
Behov for fleksibilitet
Han tilføjer, at de mange strejker ikke giver sved på panden frem mod overenskomstforhandlingerne i 2010. Her skal arbejdsgivere og forbund for ansatte i det private forhandle løn igen, men forbundene vil efter Neergaard Larsens mening ikke kopiere taktikken med at strejke for at få mere.
"Der er en helt anden udvikling på det private område, hvor medarbejdere og forbund har en god forståelse for behovet for fleksibilitet. Derfor tror jeg ikke vi vil se en gentagelse af, hvad der er sket i år på det offentlige område," siger han.
Dette års forhandlinger har ifølge DA's direktør været en spildt chance. I sommeren 2007 blev der ved trepartsforhandlingerne mellem regering, kommuner og regioner samt fagbevægelsen sat milliarder af til udvikling af den offentlige sektor.
"I 2007 oplevede vi, at der var stor vilje til at udvikle det offentlige i en retning, alle har brug for. Det udviklede sig i løbet af efteråret til en meningsløs eller fejlagtig løndiskussion. Reguleringsordningen sikrer en parallel lønudvikling, så hele forløbet har været trist at se på," siger Neergaard Larsen.
De nye overenskomster for sygeplejersker, lærere, ansatte i forsvaret, politifolk og andre offentlige ansatte gælder frem til 2011.
ritzau