"Dumme bemærkninger", "vittigheder", "trusler", "rækker fuckfinger", "efteraber ens accent", "udelukket fra praktik", "kommer ikke ind på diskoteker".
Listen, hvor indvandrere og efterkommere selv har angivet, hvordan de oplever diskriminiation i hverdagen, er lang i den rapport, som Catinét netop har offentliggjort om diskrimination i Københavns Kommune.
Men hvis man skal opsummere, så oplever indvandrerne hovedsageligt diskrimination enten ved tilråb på gaden eller ved at blive ignoreret f.eks. i offentlige transportmidler eller i køen i forretningen.
27 procent af alle indvandrere og efterkommere i København har oplevet at føle sig diskrimineret, men det er især de unge, der føler sig ramt. Mere end hver tredje unge med indvandrerbaggrund har således oplevet diskrimination det seneste år.
I statusrapporten over antidiskriminationsindsatsen i Københavns Kommune 2008 hedder det derfor, at andelen af unge indvandrere som føler sig diskrimineret er "alarmerende høj".
Det er Borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning i Københavns Kommune, Jakob Hougaard enig i:
"Det synes jeg også, den er, for det er jo det højeste tal, der er," siger han.
I Københavns Kommune har man derfor afsat 300.000 kroner til en indsats mod diskrimination.
Afvist ved diskoteksdør
Især i nattelivet er den oplevede diskrimination steget fra seks procent sidste år, til ti procent i år.
"De typiske oplevelser ligger omkring adgangen til diskoteker og forretninger. De oplever at blive afvist på grund af deres etniske baggrund," siger Bent Brøsted, som er centerleder for Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination ,og som til hverdag rådgiver indvandrere, der har oplevet diskrimination.
Den direkte diskrimination, hvor indvandrerne f.eks. får at vide, at det er på grund af deres hudfarve, de ikke må komme ind på diskoteket, er strafbar og foregår ikke så ofte. Men ifølge undersøgelsen 'Nydanskere i nattelivet' fra 2007 føler mange indvandrere, at argumenter som "du har for grimme sko på" bliver brugt for at dække over en diskriminerende afvisning ved diskoteksdøren. En ung nydansker siger således i undersøgelsen:
"Nogle gange er dørmændene meget ærlige og siger, at de har fået besked på, at de ikke skal lukke flere udlændinge ind... hellere det, end at de lyver direkte op i hovedet på én, det er endnu mere nedværdigende."
Ifølge Peter Moesgaard, som er talsmand for dørmændenes landsklub, diskriminerer dørmændene imidlertid ikke de unge indvandrere.
"Vi har hørt før, at de føler, at det er fordi, de er indvandrere, at de ikke får lov til at komme ind, men det er det ikke. Vores grundlag for at afvise en indvandrer handler ikke om, hvor han kommer fra, men om, at vi vurderer et trusselsbillede, og hvis det trusselsbillede viser, at den her person udgør en stor risiko for, at der bliver ballade, så kommer han ikke ind," siger Peter Moesgaard, som forklarer, at man vurderer trusselsbilledet ud fra en kombination af personens udstråling, opførsel i køen og evne til at besvare en række spørgsmål uden at opføre sig aggressivt.
- Har I tænkt jer at gøre noget anderledes, når I hører, at hver tredje indvandrer i København føler sig diskrimineret?
"Vi gør jo ikke noget for deres følelser. Men vi gør noget for at gøre det rigtigt. Vi har af egen drift sørget for, at der er en lovpligtig uddannelse for dørmænd, så de lærer, hvordan man skal snakke med andre mennesker på en ligeværdig måde, så man ikke diskriminerer dem eller taler ned til dem. Men vi kan jo ikke lave om på de her menneskers forestilling," siger Peter Moesgaard.
Kun få anmelder
Der findes ikke så meget nyere dokumentation af omfanget af diskrimination af nydanskere i nattelivet, men en undersøgelse fra 1999 viser, at 41 procent unge tyrkiske indvandrere inden for et år havde oplevet at blive afvist ved døren til et diskotek. En af årsagerne til, at det er svært at kende omfanget af den reelle diskriminiation er, at så få anmelder det, når de bliver diskrimineret.
Den nye rapport fra Københavns Kommune viser således, at 95 procent af de adspurgte, som har følt sig diskrimineret, ikke har anmeldt det.
Bent Brøsted kender måske en forklaring på, hvorfor diskrimination ikke så ofte bliver anmeldt:
"Vi har en del sager, hvor politiet afviser de unge, når de henvender sig til politiet omkring diskrimination," siger han.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Politiet omkring afvisningen af anmeldelserne.
Fakta
27 procent af alle indvandrere/efterkommere i København har følt sig diskriminerede.
Unge føler sig i højere grad diskrimineret end ældre. Hele 34 procent af de unge indvandrere mellem 15 og 29 år har følt sig diskrimineret inden for det sidste år imod 17 procent af de unge etniske danskere.
Størstedelen af de indvandrere, der har følt sig diskriminerede, har oplevet det to-fem gange (49 pct.) eller mere end 10 gange (24 procent).
Når indvandrerne skal pege på, hvorfor de bliver diskrimineret, nævner 54 procent etnicitet, og 54 procent nævner desuden religion.
Antallet af sager, hvor vold med racistiske og diskriminerende motiver er anmeldt, steg med 60 procent i Danmark fra 2000 til 2006.
I Danmark er der ikke blevet gennemført nogen sanktioner i sager, der berører diskriminerende adfærd i perioden 2006-2007. Årsagen til den manglende straf er blandt andet, at Klagekomiteen for etnisk ligebehandling, som er hovedorganet for efterforskning af racerelateret kriminalitet ikke har nogen dømmende magt.
Kilder: EU's agentur for Grundlæggende rettigheders (FRA) årsrapport, Diskriminationsomfanget i Københavns Kommune, udarbejdet af Catinét 2008.
