Først skulle vi, så skulle vi ikke, så skulle vi måske alligevel - og nu skal vi nok ikke lige foreløbig. Diskussionen om, hvornår danskerne skal stemme om EU-forbeholdene, har de sidste uger været lige så ustadig som sommervejret.
Det startede med solskin uden for Folketingets vinduer, da statsminister Anders Fogh Rasmussen under afslutningsdebatten i forrige uge linede op til et politisk efterår helt i forbeholdenes tegn. Så kom irernes nej til Lissabon-traktaten som et tordenbrag og kuldkastede alle køreplanerne.
"Og da var alle godt klar over, at der ikke kunne blive nogen afstemning lige med det samme. Men så kom der i sidste uge alligevel en eller anden åbning. Nogle mener, at det var rent spin - andre, at det var medieskabt hysteri," siger EU-eksperten Marlene Wind, der er leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.
I hvert fald gav det genlyd, da både Anders Fogh Rasmussen og den socialdemokratiske leder Helle Thorning-Schmidt fra EU-topmødet i Bruxelles i nogenlunde enslydende meldinger udpegede forsvarsforbeholdet som det forbehold, der var mest oplagt at fjerne først.
Irriterende forbehold
Dels har forsvarssamarbejdet ikke nogen forbindelse til den irsk-trængte Lissabon-traktat, lød argumenterne. Og dels har Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy - der på tirsdag overtager formandskabet i EU - udpeget netop forsvarssamarbejdet i EU som et område, han vil udvikle og fokusere på.
Med den udvikling kan forsvarsforbeholdet blive en irriterende hæmsko for dansk medvirken, lød det fra både statsministeren og S-lederen. Ingen af dem ville sætte nogen dato for en eventuel afstemning - men spekulationerne startede med det samme alligevel.
"Selv om statsministeren ikke sagde noget direkte, så kan man sagtens se det som en lille prøveballon, hvor det handlede om at teste, hvordan danskerne og europæerne reagerede på tanken," siger Marlene Wind.
Det foreløbige punktum for datospekulationerne blev sat mandag, da statsminister Anders Fogh Rasmussen erklærede enhver dansk EU-afstemning for parkeret indtil efter EU's topmøde til oktober, hvor Irland forventes at komme med en melding om, hvordan den vil komme videre efter nejet.
Den melding har med garanti vakt tilfredshed i Bruxelles, mener Marlene Wind.
"Her går spekulationen på, om en dansk afstemning om forsvarsforbeholdet kan få negativ indvirkning på den irske Lissabon-proces. Derfor ser man hellere, at Danmark venter. Argumentet er, at vi har haft vore forbehold i 15 år - og derfor kan vi sagtens vente et år mere", siger hun.
Næste åbning for at snakke om en dansk afstemningsdato kommer altså til topmødet til oktober - men ingen af de iagttagere, som Information har talt med, betragter det som særlig sandsynligt, at regeringen vil komme på en melding her.
Ingen is i maven
Det vil nemlig kræve, at der ikke bare bliver præsenteret en plan, men også en løsning af problemet med Irlands manglende ratifikation af Lissabon-traktaten - og det er næppe særligt sandsynligt. Da Danmark sagde nej til Maastricht-traktaten, tog det for eksempel et år at finde et nationalt kompromis.
Men man kan også se på det som et spørgsmål om at have is i maven, mener den radikale EU-ordfører Lone Dybkjær.
"Vi mener sagtens, at man kunne tage forsvarsforbeholdet nu - og for den sags skyld også euro-forbeholdet, hvis man udviste en smule mod. Men jeg synes i det hele taget ikke, at statsministeren har udvist særlig meget mod i det her spørgsmål," siger hun.
