Ny Atomalder

Mangel på uddannede fagfolk truer atomsatning

Ikke alene er atomkraftværkerne gamle. De folk, der skal konstruere og drive de nye, er på vej på pension. Og der kommer ikke ny faguddannet arbejdskraft til. Mangel på nuklear ekspertise truer Europas og USA's nye atomkraftsatsninger
27. juni 2008

I henved tre årtier er der ikke blevet bygget et nyt a-kraftværk i Europa. I et årti er der ikke skudt nye værker op i USA.

Det er derfor ikke så sært, at unge, fremtidsorienterede ingeniørstuderende længe har fravalgt muligheden for at fordybe sig i atomenergiens tekniske spidsfindigheder, når der skal vælges linje på studiet.

I perioden fra 1997 til 2002 blev der således kun uddannet to kernekraft-ingeniører i teknologiens gamle højborg Tyskland.

I USA var der i 1980 omkring 65 universiteter, der tilbød ingeniørstudier i kernekraft. I dag er der ikke meget over 20. Og det kan mærkes. Den 'nukleare renæssance' i Europa trues nemlig af mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Den britiske avis The Guardian afslørede i denne uge, at den britiske regerings egne atominspektører i et brev har meddelt deres arbejdsgiver, at de på nuværende tidspunkt ikke kan udarbejde konkrete køreplaner for a-kraftens ekspansion.

Problem nummer et: Mangel på kvalificerede ingeniører. Ifølge planen skulle den britiske atomkraftekspansion ellers nu gå ind i sintredje fase, hvor agenturet skulle vurdere de konkrete forslag til nye a-kraftværker fra blandt andet den franske atomgigant Areva og komme med et endeligt budgetoverslag.

"Der har været problemer på disse områder (...) hovedproblemet har været den fortsatte mangel på tilstrækkelige opbygningsressourcer," skriver Nuclear Installation Inspectorate (NII) i brevet.

Hele Europa

Og det er ikke kun Storbritannien, der må overveje, om der er hoveder og hænder nok til nye nukleare eventyr, fortæller den anerkendte tyske atomkraftkonsulent Mycle Schneider.

" I Frankrig går 30 procent af driftspersonalet og personalet, der foretager reparationer på pension inden 2015. Det drejer sig om cirka 50.000 mennesker.

I Tyskland er der sådan en mangel på fagfolk, at der ikke engang er tilstrækkeligt med personale til de eksisterende værker. Forestil Dem så, at man byggede nye," siger Mycle Schneider.

Han mener derfor ikke, at diskussionen bør handle om, hvorvidt man er for eller imod atomkraft. Den bør forholde sig til den helt konkrete kapacitet.

"Det her handler om fakta. I USA går 40 procent af medarbejderne på de eksisterende kraftværker på pension inden for de næste fem år. Og overalt bliver der færre og færre kandidater uddannet fra universiteterne med speciale i kernekraft," fastslår Schneider.

Arbejdskraftmangel kan altså bremse planlagte kernekraft-projekter, men ifølge den tyske konsulentvirksomhed GRS (Society for Reactor Safety) kan det også true sikkerheden. Det kan nemlig friste industrien til at benytte sig af mindre specialiseret arbejdskraft.

Som direktør Lothar Hahn skriver i en rapport fra 2002: "Studier indikerer, at vanskeligheder ved at opretholde state-of-the-art-viden og en gradvis udvandring af uddannelse og træning af det personale, der driver værkerne, kan true sikkerheden på nukleare installationer."

Han skriver videre, at manglende viden hos myndigheder og eksperter på grund af fraværet af kandidater til at efterfølge dem, der går på pension, kan udgøre "en øjeblikkelig trussel mod sikkerheden på værkerne".

Fremtiden

Om politikernes drømme om 'klimavenlig' og hjemmelavet energi kan opfyldes på en rentabel og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde afhænger altså af kloge hoveder.

I USA er kun otte procent af arbejdsstyrken på landets atomkraftværker under 32 år. Og intet tyder på, at det ændrer sige lige med det første. Det kræver i hvert fald, at atomindustrien lykkedes med at markedsføre deres produkt som 'morgendagens teknologi'.

For som den amerikanske arbejdsmarkedsanalytiker Hay Group pointerer:

"Dagens mest talentfulde og lovende studerende vil arbejde inden for det glamourøse high-tech-område - ikke i en uopfindsom gammel industri."


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Kommentarer


Ingen A-kraft - Så står den på cykel taxi'er og sivsko de næste tyve år...

En stor tak til "Atomkraft Nej Tak" kampagnen tilbage i 80'erne, vi må håbe initiativtagerne nyder friværdien i ferieboligen i Thailand....

Problemerne for akraftindustrien er endnu større end der gives udtryk for i artiklen. Problemerne tårner sig især op for de lande som har satset en stor del af deres energiproduktion på akraft. Her tænker jeg især på et land som Frankrig. Det tager 15-20 år bare at bygge et akraftværk. Og når værket er udtjent efter 30-40 år tager det igen ca. 15 år bare at pille det ned. Dvs. at skal man satse på akraft, skal man allerede begynde at bygge et nyt værk når det gamle er halvejs udtjent. Og det har man ikke gjort, for det ville være for dyrt. Derfor står man nu med kæmpeproblemer i de lande der har satset meget ensidigt på akraft. For alle de gamle værker der nu er ved at være udtjente skal man nu bruge enorme summer på at pille ned igen. Og i mellemtiden har man ikke fået bygget alternative værker eller tænkt på andre energikilder. Det ville også blive for dyrt. Alligevel bliver det forbrugerne der kommer til at betale i sidste ende.

Det passer ikke at det tager så lang tid at bygge. Pr. december 2007 havde Finlands Olkiluoto 3 reaktor på hele 1600 MW, Europas største og den første af EPR - European pressurized reactor -typen overhovedet været under opførelse i 24 måneder og forventedes færdig i 2009. Det er nu udskudt til 2011, så det ser ud til at det vil have taget 6 år, når det står færdigt.
Se min netop i disse timer udførte artikel på dansk wikipedia om Olkiluoto atomkraftværket:

http://da.wikipedia.org/wiki/Olkiluoto_atomkraftværket

Det er sådan et værk vi skal have opført på Nordsiden af Flensborg Fjord , forsynende hele Jylland med energi. Lad os erkende at med de fint-følende Københavnere og deres udsigt til Barsebäck, så er a-kraft i denne del af landet en umulighed, ja efter min vurdering antagelig også ved
Storstrømmen, fordi københavnerne kører denne vej, når de skal i sommerhus på Lolland-Falster eller sydpå på ferie.

Det som det kræver, er den samme rationalitet og no-nonsense-approach som kendetegner finner og svenskere og herhjemme findes hos Sønderjyder. Hvis jeg kender sønderjyderne ret, og de får chancen for at opføre dette værk med privat kapital og som konkurrent til DONG ( det er jo netop det som øvelsen går ud på : at etablere konkurrence til DONGs de facto monopol. Jo flere udbydere - desto bedre er forbrugeren tjent) - så vil de antagelig bygge 3 blokke og begynde og forstyune hele Nord-Tyskland.

Oven i hatten, vil Danmark med denne privat-kapitalistiske øvelse - som ikke koster skatteyderen en krone - med et slag have oppfyldt sine CO-2 mål, og behøver ikke begive sig ind i dubiø'se, selvstraffende foranstaltninger i form af grove extra skatter og afgifter overfor private, og ikke mindst virksomheder - dem som vi alle skal leve af.

Den der med CO-2 målene tror jeg overhovedet ikke på. For hvad er overhovedet meningen med at bygge et akraftværk? Meningen er mere energi, som igen blot vil betyde mere forbrug og mere Co-2 udledning.

Danmark er ganske enkelt for lille til at det ville kunne betale sig at udnytte akraft her i landet. Man skal helt op i stor skala a la Frankrig, før det vil kunne betale sig. Jeg tror derfor heller ikke på, at det var OOA og venstrefløjen der har været skyld i at Danmark ikke fik akraft. Grunden til at Danmark aldrig har fået akraft, har været, at Danmark har været for lille til det. Det er også for sent nu.

1. januar 2006 var vindkapaciteten 3135 MW. Af dem stod havvindmøllerne for de 423 MW. (kilde: Energistyrelsen,
http://www.ens.dk/sw14080.asp)

Den nye Rødsand II havmøllepark bliver på 200 MW.(kilde : Energistyrelsen, http://www.ens.dk/sw68714.asp)

Asnæsværket kan levere 1.057 MW el og op til 741 MJ/s varme
(kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Asnæsværket)

*****
Alt dette nævner jeg for at sætte tingene i perspektiv og sammenligne med Olkiluoto-atomkraftværkets 1600 MW. Atomkraftværket leverer konstant 24 timer i døgnet den samme effekt, mens vindmøllerne som bekendt leverer som vinden blæser. Derfor svarer de 3135 MW, som var den installerede vindmøllekapacitet pr. 1 januar 2006 til --efter min vurdering---2000 MW fra et anlæg , som kører konstant, være sig kulfyret, som Asnæsværket, eller drevbet af Uran, som Olkiluoto. Regnet pr. indkøbt brændsel, ved alle at Uran er langt billigere end al det kul som skal købes de næste 35 år --som er Akratværkets beregnede livslængde. Og tænk på al den CO2 som et kulkraftværk på 1600 MW ville lukke ud.

Olkiluoto har iøvrigt dobbeltskal med 2,6 meter tykke ydervægge, som kan modstå at en Boing 747 flyver direkte ind i den.

Det grundlæggende problem er og forbliver det samme, hvordan man end vender og drejer på energiproblemet osv.: vækstgalskaben forlanger stadig mere af alt, men jorden er og forbliver en klode med begrænset udstrækning og ressourcer, og en skrøbelig klimabalance, økologisk balance osv.

Menneskeartens problem nu er, at de dominante eksemplarer ikke formår at hæve sig til den globale ansvarsbevidsthed der er behov for, og begrænse deres stadig konvulsivisk voksende krav om dit og dat (som jo kun udtrykker deres personlige tomhed. Folk som vil erobre hele verden og lægge den under sig lider af indre tomhed og er på hovedløs flugt fra sig selv.) Folk tror de har krav på at få så mange børn det passer dem, præcis som de vil rage til sig uden hæmninger. Mig og mit og mine, det er den menneskelige zoo's eneste indhold som besmykkes med ordet "frihed" - men det er egoisme og bliver en global naturkatastrofe.

Det er denne indsigt i en vis form for menneskers psyke (eller egentlig fuldstændige mangel på indre liv) som oprindelig har fået kloge folk til at spå at historien ville ende med ragnarok. Det som er godt nok for og ufarlig blandt termitterne er det ikke blandt menneskenes børn.

Det kan du selvfølgelig sige, og den reaktor finnerne bygger i øjebliket koster 3,7 mia. euro, dvs cz. 27,5 mia. d.kr - men det skal holdes op imod den strøm som kan sælges. Lad blot de private afgøre det: De - for eksempel et konsortium med den dynamiske Mads Clausen fra Danfoss i spidsen - kan se med et halvt øje om det vil være en god forretning. Vi trænger i den grad til et alternativ til DONG, som er meget dominerende på markedet. Vi SKAL jo have strøm, jeg ved godt det ville passe sig fint at bo i en jordhule - men det er ligesom ikke realistisk for resten af os.

Selvfølgelig hvis det stod til dig skulle der heller ingen storebæltsbro have været, heller intet Naturgas-net --der er jeg enig med dig, for det var samfundsmæssig set en eklatant fejlinvestering. Det kostede 35 mia. kr i 1984, og det er Galimatias når vi har det elektriske ledningsnet. Tænk dig, der går en el-ledning ud til hvert eneste hus og virksomhed i Danmark - hvor pløk-ånsvsgt er det så ikike også at lægge en gasledning ud til hvert hus? I stedet skulle gassen føres til vores eksisterende kraftværker, og så kan folk anvende dyppekoger ude i deres huse til at varme vandet op.

Det grundlæggende problem ved atomkraft er og bliver radioaktiv affald, som er ekstrem giftig i ufattelig mange år, og her udgør nedlagte atomkraftværker i sig selv et stort problem, som vi sender i arv til de næste 1000 generationer. (tænk hvis de havde haft atomkraft i den ældre stenalder).
Det er der ikke nogen fornuftig løsning på i dag.

Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves
Friedrich Schillers

Byvindmøller skal rotere horisontalt

Jeg er enig i, at vi (også) burde satse på atomkraft, evt. i samarbejde med med svenskerne eller finnerne, der har stor ekspertise på feltet. Men Vadmelsøkologer, som kunstnersen, der frygter teknisk avancerede løsninger, fordi de sellv er teknologiske analfabetder, vil desværre nok have held til at blokere fornuftige løsninger i et stykke tid endnu.

Og det bliver mere og mere nødvcendigt at satse på alternativer til olie og gas. Derfor følgende indlæg.

Gordon Brown har proklameret, at der skal opstilles fire tusinde store vindmøller på land i Storbritannien frem til 2020. Det vil skabe stor folkelig modstand og give alternativ energi et dårligt rygte, hvilket vil styrke tilhængerne af atomkraft. Derfor er det nødvendigt at tage indvendingernbe mod vindmøller alvorligt og designe dem, så de ikke generer folk, der vbor i nærheden af dem.

Jo højere horisontalt roterende vindmøller er, jo mere effektive må de være. Vingernes længde svarer næsten til møllens højde, men belastningen af møllen stiger ikke lige så hurtigt for horisontalt roterende vindmøller, som for vertikalt roterende vindmøller, når møllerne bliver større.

Derfor er det ikke nødvendigt at lukke dem ned, når det stormer, fordi belastningen af vingerne og aksle(r)n(e) er mindre og mere stabilt fordelt, og fordi effektiviteten stiger, jo længere vingerne er. Når det gælder storm betyder det, at horisontale vindmøllers vinger dækker et mindre overfladeareal, og dermed er mindre effektive, end vertikalt roterende vindmøller.

Men den vigtigste fordel ved det design er, at vindmøllerne næsten ikke vil kaste irriterende skygger, hvilket betyder, at de f.eks. vil kunne placeres nær boliger, uden at genere, hvis de designes så støjgenerne er minimale.

Det betyder, at selv meget store, horisontalt roterende vindmøller kan placeres midt i byområder, forretningsdistrikter, industriområder, underholdningsdistrikter, samt andre områder, hvor mange mennesker er samlet og bruger meget strøm, hvilket betyder, at elektriciteten ikke skal transporteres langt gennem dyre kabler med energitab til følge, men kan produceres, hvor der er brug for den.

Det vil også medvirke til designets rentabilitet, at horisontalt roterende møller kan placeres, hvor der er gode vindforhold og brug for meget elektricitet, men hvor skyggerne fra konventionelle, vertikalt roterende møller ville genere mange mennesker. Det vil betyde, at der kan placeres mange flere møller på optimale steder, der ellers ville være udelukket.

Men ikke alene kan bygningerne placeres i byområder med høje vindhastigheder; byen kan designes så vindhastigheden øges og vinden ledes i bestemte retninger:

Hvis byen designes, så bygningerne skaber en vindslugt, der snævrer ind, jo tættere den kommer på møllen, vil vinden accelereres og ramme møllen med en hastighed, der overstiger den vindhastighed uden. Hvilket er endnu et argument for at finde et vindmølledesign, der kan placeres i tæt bebyggede områder uden at genere.
.

Byvindmøller kan også monteres på drager eller luftskibe, der svæver i flere kilometers højde over byen. Der er vinden konstant og kraftig, og skyggerne fra vertikalt roterende vinger vil ikke genere. Placeres de over skyhøjde, kan der desuden monteres solceller på dragen eller luftskibet.

Jan H. Hansen har ret når han skriver, at det ta'r 15 - 20 år at opføre et A-værk. Man skal nemli' ikke bare se på byggeriet, man skal osse medregne den politiske process der går forud.

På den måde er der et stort hul i udviklingen af A-krftværk til erstatning for- og udbygning af de nuværende A-værker der efterhånden er ved at være udtjente.

Det er sådan set problemet, hvis man vil ha' nye A-kraftværk til erstatning for olie- og kulfyrede værker. Der er masser af tid til at sørge for at der kan blive uddannet flere ingeniører indenfor reaktorfysik. Det er ikke noget problem.

Det meste af et A-kraftværk er byggeri - turbinerne (og stærkstrømsanlæg) er ligeglad med om dampen kommer fra en kedel eller en reaktor.

Jeg har været med til at opføre Oskarshamnverkets 3 reaktor. Da jeg kom i eftersommeren 1980 var vi ca 30 mand, da jeg rejste et år efter var der 2.300. Værket gik online i 1985, så selve byggeriet to' ca 6 år.

I den periode bygge svenskerne 2 stort set identiske A-kraftværk, Oskarshamn 3 og Forsmark 3. Det var således kun nødvendigt at projektere et A-kraftværk. Så vidt jeg husker var der kun forskel på højdekoteren i byggeriet. Begge reaktorere kom fra ASEA-Atom.

Sådan noget gør A-kraft meget konkurrencedygtig. Men det forudsætter som sagt en lang planlægningsperiode.




Et udpluk af ugens bedste

  • ff20080905-191001-pic-671715460.jpg

    Sidste chance for sydsjællænderen

    Danmark er nu nede som nummer 36 på verdensranglisten. Ansvaret for miseren ligger først og fremmest hos landstræner Morten Olsen. Alt for længe har den stædige sydsjællænder holdt fast i et stivnet og forældet 4-3-3 system, og derfor er de rød-hvide nu at regne for et halvblødt mandskab, der kun kan overkomme at banke Europas Prügelknaben
  • 20080906-022931-6.jpg

    Gennemført gennemsnitlig

    Hvad er forskellen på en pitbullterrier og en 'hockey mom'? Læbestift. Det er republikanernes nye vicepræsidentkandidat, Sarah Palins, yndlingsvittighed om sig selv. Hun er så ufatteligt normal, og alligevel har hun skeletter nok i skabet til at være det mest interessante i den amerikanske valgkamp
  • Da modløberen blev minister

    Efter denne sommer kan ingen længere opretholde fantasien om Birthe Rønn Hornbech som indbegrebet af moralsk og demokratisk anstændighed. Det var nemlig en fantasi
  • En global krig uden deadlines eller udgange

    Syv år efter terrorangrebet på World Trade Center gør amerikansk historiker op med forestillingen om USA's enestående plads i verden. Den amerikanske drøm er kørt definitivt af sporet, og selv ikke Obama kan ændre det, siger Andrew Bacevich
  • Engle bliver ikke præsidenter i Pakistan

    I dag får Pakistan en ny præsident. Alt tyder på, at valget falder på Asif Ali Zardari. Verdenspressen og mange pakistanere har dømt ham som en korrupt, psykisk ustabil playboy, men måske kan Benazir Bhuttos enkemand vise sig at blive USA's nye mand i regionen
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget