Når fristaden Christiania sætter 37 lys i fødselsdagslagkagen den 26. september, kan beboerne se tilbage på et usædvanligt forhandlingsforløb de seneste fire år. At det mod alle odds skulle være muligt at nå frem til en holdbar aftale mellem den i egen selvforståelse oprørske fristad og en i manges forståelse stangborgerlig finansminister fra en VKO-flertalsregering, havde de færreste nok kunnet forudsige.
Især hvis man erindrer den bulldozeragtige retorik, som flere borgerlige Christiania-ordførere kørte frem med forud for vedtagelsen af Christiania-loven i juni 2004. Den efterlod ikke meget tvivl om, at fristadens fremtid - hvis det stod til dem - mest af alt ville minde om en barneskjorte: Kort og beskidt! Når det alligevel ser ud til, at det er Christiania, der får overtaget i armlægningen med myndighederne, hænger det bl.a. sammen med følgende forhold:
Hashen
Det er lykkes at få afkoblet Pusherstreet og hashmarkedet fra spørgsmålet om hele Christianias fremtid. I 2003 pålagde Folketinget ellers fristaden inden for et år selv at få fjernet det åbenlyse hashsalg, men efter en håndfuld langtrukne fællesmøder i vinteren 2003-04 gav 'aktivisterne' op: Deres retoriske kræfter rakte ikke til at begrænse 'Gaden' og de stadig flere hashboder, der bræt for bræt dukkede op i Pusherstreet.
Læs mere om
Først da politiet gennemførte en omfattende razzia mod boderne i marts 2004 og dermed i en vis udstrækning tvang hashhandlen væk fra Pusherstreet (og bl.a. ud til pladser og hashklubber over hele hovedstaden), kunne christianitterne lægge en slags låg over hashspørgsmålet.
Advokaten
Christianitterne har, trods noget intern mukken, fastholdt at lade sig repræsentere af en advokat (Knud Foldschack), der i offentligheden er blevet kendt som en fightertype, der ikke tager et nej for et nej.
Gang på gang har han sammen med Christianias Kontaktgruppe formået at fastholde kompromismuligheder, selv når parterne stod allerstejlest over for hinanden. Med succes har advokaten - f.eks. med det forhenværende BZ-hus i Baldersgade på Nørrebro, med Ballonparken på Islands Brygge og senest med et erstatningshus for Jagtvej 69 - tidligere vist sin duelighed. Omvendt er myndighederne undervejs flere gange endt med at acceptere betingede svar af typen 'ja-men-med-forbehold'... Og alt tegner til, at det kommer de til at gøre endnu en gang.
Balladen
De efterhånden ikke så få gange, hvor gaderne omkring Christiania har været hærget af brændende bål, rudeknusninger og omfattende hærværk, har - hvor ondt det end må gøre på en demokratisk offentlighed, og hvor provokerende det end føles af naboer på Christianshavn - utvivlsomt været medvirkende til at begrænse myndighedernes 'sult' efter at dreje tændingsnøglen til bulldozerne. Uanset fra hvilken side, de omfattende optøjer er sat i værk, siger det sig selv, at for den vidtberejste Anders Fogh Rasmussen må det være en sten i skoen, hvis hver eneste tv i hotellobbyerne viser billeder fra et København i flammer.
Notatet
Et - stadig delvist hemmeligholdt - notat fra Kammeradvokaten har utvivlsomt også været med til at svække myndighedernes reelle handlemuligheder. Efter det oplyste vurderer Kammeradvokaten i dette notat, at christianitternes hævd på området ikke uden videre kan afvises. Det hemmelige notat har derfor fungeret som 'den ukendte joker' i den retssag om rettigheder, som christianitterne sidste år anlagde mod staten, og som de først vil afstå fra, når de har nået en politisk aftale, som de er hundrede procent tilfredse med.
Den dårlige sag
Når Christiania knipser med fingrene, tropper den danske kulturelite op og optræder gratis til langt ud på de små timer, og der kommer flere end 50.000 besøgende til et åbent-hus arrangement. Det er et af mange udtryk for, at regeringens ønske om en friseret fristad ikke har nogen særlig bred folkelig forankring. Tilsvarende står arkitekter, byplanlæggere og fredningskyndige i kø for at rose fristadens nyskabende arkitektoniske formsprog, ikke mindst når det gælder de bevaringsværdige bygninger på voldanlægget. For myndighederne har det derfor været stejlt op ad bakke at argumentere for, at en fuldstændig frilægning af voldkronen - som det kan ses på de nyrestaurerede volde om Kastellet - er et mere ægte kulturudtryk end vildnisset og byggerierne om Christiania.
Alt i alt er der grund til at ønske Christiania tillykke!
