Opslag til denne artikel

Emneord:Christiania, fællesskab, historie, staten

Det korteste fællesmøde i Christianias snart 37 årige historie…

På mindre end to timer blev fristadens beboere på et fællesmøde på Christiania torsdag aften enige om et fælles svar til Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) om fristadens fremtid. Christiania havde frist frem til tirsdag den 1. juli til at svare ja eller nej til statens udspil fra august sidste år.

Svaret, som i dag bliver afleveret til SES, indeholder tre hovedpunkter. Christanitterne understreger meget klart, at de »vil en politisk løsning«, men at statens udspil stadig rummer et par »mangler«, som først skal rettes op. Manglerne »bør ikke stå i vejen for en aftale,« som christianitterne skriver.

* Svarets første punkt: »Der er kun ét Christiania«, dvs. de godt 100 huse på voldområdet, som myndighederne på kort og mellemlang sigt ønsker ryddet, skal også omfattes af en aftale.

Christianitterne noterer med tilfredshed, at SES-direktør Carsten Jarlov tidligere har tilkendegivet, at voldbygningerne kan tages op til forhandling. Konkret betyder det, mener christianitterne, at »der skal indgås en aftale om husene på og omkring volden«, og de henviser til den tidligere færdigforhandlede rammeaftale fra 2002 som »et godt udgangspunkt«.

Det betyder også, at det skal være Christiania, der »varetager renovering og drift af voldområdet«, efter at der i enighed er indgået en seperat aftale med staten herom.

* Svarets andet punkt: »Vi fastholder en gennemskuelig, flad og enkel struktur«, dvs. at fristaden skal fortsætte »som en samlet selvforvaltende enhed«, og at »der stadig vil være åbenhed for udvikling af alternative modeller i fremtiden, efter en politisk løsning er fundet.«

Konkret betyder det, at »alle Christianias boliger, virksomheder og fællesværksteder som udgangspunkt samles i ét juridisk fællesskab, med mulighed for at dele op i flere«, og at »Christiania varetager renovering og nybyggeri af alle bygninger på Christiania.«

* Svarets tredje punkt: »Ja til flere nye beboere«, dvs. at fristaden åbner for »selv at bygge et bæredygtigt antal kvadratmeter«, men at det »ikke er forsvarligt at bygge 7.400 kvadratmeter på Røde Sols Plads, hverken for chreistianshavnerne eller for Christiania.«

Om en af de helt store ’knaster’ mellem fristaden og SES skriver christianitterne i svaret: »Der skal garanteres en åben og gennemskuelig anvisningsproces«, men Christiania kræver »i lighed med resten af danskerne (…) ret til at danne bofællesskaber.« Konkret betyder det, at »den almindelige boliglovgivning også gælder for Christiania«, når det gælder bofællesskaber i bygninger og boligenheder. Christiania »vil bygge mellem 10.000 og 15.000 kvadratmeter som tilbyg og nybyg i henhold til Christianias egen udvkilingsplan«, og »alle indflytninger frem til aftales ikrafttræden godkendes med brugstilladelser på sædvanlige vilkår.«
Christiania indbyder staten til fortsatte forhandlinger med henblik på at nå en aftale senest den 20. september 2008. Hvis det lykkes, så er Christiania indstillet på at droppe retssagen, som sidste år blev anlagt mod staten om beboernes kollektive rettigheder til området efter næsten 37 års dagligt brug.

»Christiania glæder sig til en afklaring af disse spørgsmål og altså en snarlig politisk løsning«, skriver christianitterne, der slutter med et ønske om »alt godt« til Slots- og Ejendomsstyrelsen.