NU RÅBES DER på revolution fra alle sider. Torsdag var det konsulentfirmaet McKinsey Global Institute, der i en rapport appellerede om en “CO2-revolution” i form af en CO2-udledning pr. BNP-enhed, der i 2050 er bragt ned til en tiendedel af niveauet i dag. Det er nødvendigt for at bremse den globale opvarmning, siger McKinsey, men det er samtidig en kraftanstrengelse på niveau med Den industrielle revolution — blot skal den ifølge rapporten præsteres på en tredjedel af tiden.

“At tidoble CO2-produktiviteten på mindre end 50 år vil blive en af de største prøvelser, menneskeheden nogensinde har stået over for,” lyder appellen.

Samme dag fulgte den britiske premierminister, Gordon Brown.

“Dette er starten på en grøn revolution. Det er den mest dramatiske ændring i vor energipolitik, siden atomkraften blev opfundet,” sagde Brown, da han præsenterede sin plan for bl.a. en tidobling af den britiske brug af vedvarende energi inden 2020 som et af redskaberne til at bringe CO2-udledningerne og olieafhængigheden ned. Allerede i år vil Storbritannien overhale Danmark som landet med mest vindkraft til havs, og i 2020 skal der ifølge Brown være rejst 7.000 britiske vindmøller til lands og til vands.

Nogle dage forinden var det 100 internationale virksomheder med bl.a. Shell i spidsen, der i en fælles erklæring bønfaldt verdens politiske ledere om at vedtage klimamål og tilknyttet lovgivning for at muliggøre det nødvendige “paradigmeskift til en CO2-fattig økonomi.”

FÆLLES ER FORSTÅELSEN af, at der er brug for en gigantisk, koordineret samfundsomstilling, som med Browns ord på én gang vil kunne håndtere klimatruslen, sikre energimæssig uafhængighed, skabe beskæftigelse og hjælpe økonomien. Den britiske miljøanalytiker George Monbiot har sammenlignet med 30’ernes USA og kaldt det en “New green deal”, mens Al Gore har sammenlignet en ny grøn revolution med kombinationen af Manhattan-projektet, Marshall-hjælpen og Apollo-programmet.

Herhjemme har både regering, erhvervsfolk og nyetablerede bureaukratier allerede nu så hamrende travlt med indbyrdes at koordinere markedsføringen af Danmark som vært for næste års klimatopmøde, at det er lige før, man glemmer selve revolutionen.

F.eks. har man ikke skænket det opmærksomhed, at der netop nu tilbyder sig en enestående chance for at etablere en statslig økonomisk motor for den store grønne omstilling.

DET VAR DANMARKS tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer, der i gårsdagens avis appellerede til regeringen om at etablere en dansk oliefond for at sikre, at de milliarder, der kommer ind ved den gradvise udtømning af Nordsøens olierigdomme, reserveres til samfundsnyttige investeringsformål. Hidtil er de statslige Nordsø-indtægter røget i finansministerens kasse og anvendt til forbrug, ældrecheck, skattelettelser, afdrag på statsgælden m.m., men i takt med at den revolutionære udfordring trænger sig på, og olieindtægterne samtidig for en tid stiger, vokser behovet for en bevidst allokering af milliarderne til bæredygtig fremtidssikring.

I 2007 INDBRAGTE olie- og gaseventyret staten hele 28 mia. kr., og med over 40 pct. stigning i olieprisen siden januar - ny rekord i går med knap 142 dollar pr. tønde - bliver beløbet markant større i år. Selv om de danske oliereserver er under udtømning og produktionen allerede 20 pct. under toppunktet i 2004, skønner Energistyrelsen, at der de kommende år kan blive 45-50 mia. kr. årligt til staten, hvis olieprisen forbliver på 120-140 dollar. På få år kan der således i en oliefond være opsamlet hundreder af milliarder af kroner - alene det årlige afkast vil være nok til de investeringer, der er nødvendige for at omstille det danske samfund til en klimavenlig, vedvarende energiforsyning. Norge, der etablerede en oliefond for adskillige år siden, vil om et årti have ophobet 5.000 mia. kroner til gavn for nordmændenes børn og børnebørn.

I Danmark har forslaget om en oliefond opbakning fra bl.a. De Økonomiske Vismænd, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og den samlede opposition i Folketinget.

Klima- og energiminister Connie Hedegaard sendte i går Informations forespørgsel om regeringens holdning til fonden videre til finansminister Lars Løkke Rasmussen, der holder ferie. I stedet bekræftede Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt, at regeringen som hidtil er imod. Ifølge Lilleholt udviser regeringen ansvarlighed over for fremtiden ved at bruge oliemilliarderne til at nedbringe den offentlige gæld.

DET TURDE VÆRE almindelig sund fornuft, at man bruger fortjenesten ved udtømning af én ressource til at finansiere klargørelsen af de ressourcer, der skal tage over. Men det særlig smarte er, at det samtidig er en investering i en langsigtet god samfundsforretning, fordi overgangen til effektiv energiudnyttelse og vedvarende energi vil bringe samfundets udgifter til fossil energi mere og mere ned. Allerede i dag tjener den private sektor tjener 35 mia. årligt på blot eksporten af dansk vindkraftteknologi. At bruge de olieindtægter, der gradvist vil forsvinde, til at stimulere denne indtjening til gavn for både betalingsbalancen og den økologiske balance er rettidig omhu.