Ingen rydninger på voldanlægget, flad struktur, plads til nye beboere i huse, som Christiania selv bygger samt boliganvisning som i resten af Danmark - sådan lyder fristaden Christianias betingelser for inden oktober at droppe retssagen mod staten.
På det korteste fællesmøde i Christianias snart 37 årige historie blev fristadens beboere torsdag aften på mindre end to timer enige om et svar til Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES). Christiania havde frist frem til tirsdag den 1. juli til at svare ja eller nej til statens udspil fra august sidste år om fristadens fremtid.
Svaret, som i går blev afleveret til SES, indeholder tre hovedpunkter med tilsammen syv 'knaster', som christianitterne har valgt at opfatte som "mangler" i det udspil, som SES fremsatte i august sidste år. Knasterne "bør ikke stå i vejen for en aftale," som christianitterne skriver i deres svar, hvori de indledningsvist klart understreger, at de "vil en politisk løsning". Derfor inviteres SES til et "afklaringsmøde (...) før en endelig politisk aftale til september", hvor christianitterne lover at stille med en forhandlingsklar Kontaktgruppe.
Kun ét Christiania
Læs mere om
Den første knast tager udgangspunkt i, at der kun er "ét Christiania". Christianitterne ønsker kort og godt, at en kommende aftale skal omfatte hele det nuværende Christiania, dvs. også det historiske voldanlæg, som udgør omkring to tredjedele af Christianias areal. Myndighederne ønsker på kort og mellemlang sigt godt 100 huse ryddet, selv om de fungerer som bolig for ca. 200 christianitter. "Det er en helt grundlæggende forudsætning" skriver christianitterne, "for at en politisk løsning kan kaldes bæredygtig, at hele Christiania er indeholdt i aftalen." Tilbage i 2002 forhandlede Christiania en rammeaftale med det daværende Fæstningssekretariat under Forsvarsministeriet bl.a. om nogle af boligerne på voldanlægget, og denne aftale bør en kommende aftale med SES tage udgangspunkt i.
Èn juridisk enhed
Den anden knast er, at det skal være Christiania, der varetager renovering og drift af voldområdet, og derfor bør der indgås en særlig aftale med staten i enighed om voldanlægget.
Den tredje knast drejer sig om, at alle fristadens boliger, fællesværksteder og virksomheder skal samles i et juridisk fællesskab, som eventuelt senere kan deles op i flere. "Christiania er sat i verden for at udvikle nye ideer, ikke for at sande til i unødvendig detailstyring og bureaukrati", som der videre står i svaret.
Det har fra starten været vigtigt for christianitterne at få fastslået, at "der ikke skal handles med boliger på Christiania", og man anerkender, at SES respekterer dette udgangspunkt.
Fjerde knast er et krav om, at renovering og nybyggeri af alle bygninger på Christiania skal varetages af Christiania. Dette for at sikre, at der fortsat bliver bygget i den særlige Christiania-stil. Derimod siger svaret ikke noget om, at det partout også skal være beboerne selv, der skal stå med sav og hammer.
Den femte knast drejer sig om nye beboere. I årevis har Christiania lidt under et påtvunget byggestop fra myndighedernes side, men nu åbnes der langt om længe op for nybyggeri. Dog ikke på hjørnegrunden mellem Prinsessegade og Refshalevej - kaldet Røde Sols Plads - hvor et planlagt byggeri på 7.400 etagemeter vurderes som uforsvarligt både for christianshavnerne og Christiania. I stedet vil christianitterne selvbygge mellem 10.000 og 15.000 kvadratmeter byggeri enten som nybyg eller tilbyg. Mulige byggefelter er i forvejen udpeget i Christianias egen udviklingplan, som christianitterne foreslår som udgangspunkt.
Ens boliganvisning
Sjette knast drejer sig om et af de virkeligt ømtålelige stridspunkter mellem fristaden og staten, nemlig spørgsmålet om boliganvisningen. Hidtil har vejen til en bolig på Christiania enten været at blive kæreste med en christianit eller få anvist en ledig bolig af et områdemøde. Kritikere, ikke mindst fra de borgerlige partier, har derimod ønsket åbne ventelister for alle til samtlige ledige boliger.
Men den køber christianitterne ikke. I stedet ønsker de som et naturligt element i lovliggørelsen af Christiania, at de almindelige regler om boliganvisning, som de f.eks. kendes fra andelsboligforeninger, også kommer til at gælde på Christiania, når det drejer sig om bofællesskaber.
Den syvende og sidste knast kan ligeledes vise sig at være en af de mere følsomme: "Alle indflytninger frem til aftalens ikrafttræden godkendes med brugstilladelser på sædvanlige vilkår", skriver christianitterne. Baggrunden er bl.a. den fogedsag, som myndighederne har forsøgt at gennemføre mod to beboere, som først flyttede ind på staden, efter at SES i 2004 overtog tilsynet med Christiania. Ved den lejlighed blev uret så at sige 'nulstillet', og en af konsekvenserne var, at nye indflyttere efter denne dato ikke fik samme brugsret som de 'gamle' beboere.
Denne nulstilling har ført til adskillige kontroverser, men det skal nu være et overstået kapitel, ønsker christianitterne.
