Igennem de sidste 10 år er antallet af unge, der starter på en videregående uddannelse et eller to år efter studentereksamen, steget støt. Men i år tyder flere undersøgelser blandt de nyudsprungne studenter på, at de trodser politikernes og erhvervslivets formaninger og tager den lidt mere med ro.
Knap 70 procent af de nye studenter vil ifølge en rundspørge lavet af Berlingske Research holde et eller flere sabbatår. Også de nyeste tal fra Undervisningsministeriet tyder på, at knap 20 procent af gymnasieeleverne vil tage to sabbatår eller mere. Til sammenligning ville kun hver 10. gymnasieelev holde to års orlov eller mere i en undersøgelse lavet af Ugebrevet A4 sidste sommer.
Bertel Haarder er overrasket over, at det på nuværende tidspunkt ser ud til, at flere nyudsprungne studenter vil tage et sabbatår.
Læs mere om
"Der har igennem mange år været en tendens til tidligere studiestart, og den tendens tror jeg mere på end de her undersøgelser," siger Bertel Haarder og understreger, at der er al mulig grund til at starte tidligt også i år.
"Som jeg har sagt til nogle af de nye studenter i dag, så er ét sabbatår ok, to er dumt og tre er torskedumt. Al erfaring viser, at risikoen for aldrig at få en uddannelse er langt større, hvis man holder mere end et sabbatår," lyder det fra undervisningsministeren.
Grunden til, at det er torskedumt at holde mere end to års pause efter gymnasiet er, at man så ikke kan gange sit snit op med 1,08 ligesom de yngre ansøgere, og derfor kommer bag i køen.
Gymnasiereform
Men til trods for diverse politiske tiltag og en storstilet reklamekampagne fra Videnskabs- og Undervisningsministeriet, der skal få unge til at søge ind på en uddannelse, så tyder også tilbagemeldingerne fra landets studievalgskontorer på, at de unge er mere tøvende med at starte på en videregående uddannelse i år, fortæller studiechef på Københavns Universitet Jakob Lange.
"Den her årgang af studenter har haft et meget strabadserende forløb under den nye gymnasiereform. Det kan godt være de er blevet dygtigere, men jeg tror også de er mere skoletrætte end tidligere årgange," siger Jakob Lange.
Bertel Haarder mener, det er for tidligt at give gymnasiereformen skylden: "Der er en højere gennemførsel end før under den reform, og det synes jeg ikke tyder på skoletræthed."
Pas på med formynderi
Spørger man de unge selv, så er der alt for mange formaninger og alt for lidt tiltro til de unge. Studerende Rasmus Dyrvig Henriksen er talsmand for et EU-støttet ungdomsprojekt, der oplyser unge om sabbatår. Han mener, at diskussionen af de problematiske sabbatår ofte er præget af fordomme og formynderi.
"Det virker som om man ikke tror på, at unge på 18-20 år kan finde ud af holde et sabbatår eller to. Diskussionen bliver tit lige lovlig formynderisk overfor de unge, som om man kun kan være en god og nyttig samfundsborger, hvis man bliver ved med at gå i skole. Faktum er, at de fleste unge bliver meget mere sultne efter at læse videre, når de har været ude at arbejde eller rejse et år eller to," siger Rasmus Dyrvig Henriksen.
Han tror, at de skiftende meldinger i undersøgelserne også er et tegn på, at de unge føler sig presset til at starte på en uddannelse på grund af de politiske tiltag og retorikken om, at hvis de ikke skynder sig lidt, så kommer de aldrig i gang. Og det er ærgerligt, mener Rasmus Dyrvig Henriksen: "Mange unge bliver langt mere klar til at studere ved at tage et par års sabbat, fordi de får nogle oplevelser og lidt erfaring, og den selvstændighed er der brug for i det danske uddannelsessystem, hvor meget er afhængigt af selvstudier."
