Små justeringer er ikke nok. Der skal mere til. Vi taler om en revolution, men vel at mærke inden for 'kapitalismens' rammer. I løbet af få årtier skal hele verdens produktion og forbrug omstilles, samtidig med at verdensbefolkningen ikke oplever skiftet som straf og tilbagetog, men tværtimod som en vifte af nye muligheder. Også for at tjene flere penge. Vi har brug for et EU, som fører an i denne udvikling.
Årsag?
Opkomsten af Kina og Indien, som fuldblodsspillere på den verdensøkonomiske scene, har anskueliggjort det, vi i den vestlige verden har været klar over hele tiden: Hvis resten af verden følger vores eksempel med hensyn til produktion og forbrug, så er verdenssamfundets kollaps et spørgsmål om tid. Ganske enkelt. Kampen om verdens råstoffer, ikke mindst de fossile brændstoffer, er blot en af flere problemstillinger.
Selv Det Internationale Energiagentur, anført af organisationens cheføkonom Fatih Birol, råber nu vagt i gevær. Ud over de 85 millioner tønder olie, som verdenssamfundet i dag producerer, er der, ifølge Faith Birol, behov for yderligere 24 millioner tønder i 2020. OPEC-landene har lagt op til investeringer på 200 milliarder dollar for at hente endnu mere olie op, men forventer 'kun' at øge produktionen med 5,4 millioner tønder inden 2012. Der mangler næsten 19 millioner tønder olie.
Godt nyt for de, der gerne vil væk fra epoken med fossilt brændsel?
Umiddelbart kan de høje priser og den tiltagende snak om peak oil friste os alle til at tro, at der heri ligger en spore til hurtigt at komme væk fra olien. Men hvad nu hvis det ikke er tilfældet? Hvad nu hvis de høje oliepriser blot betyder, at vi henter endnu mere af den hidtil urentable olie op og i øvrigt supplerer med oliesand fra Canada? Svaret er, at så er den gal. Helt gal.
Vi danskere udleder hver især ca. 10 ton CO2 om året. Inderne ligger på to ton. I 2050 skal vi alle, også amerikanerne, som ligger på 27 ton, ned på noget nær det aktuelle indiske niveau. Behovet for en omstilling er derfor til at få øje på, men omstillinger af den størrelsesorden, vi her tale om, sker kun, hvis vejen til målet er brolagt med nye muligheder. Ikke kun for kineserne og inderne, men så sandelig også for os i den vestlige verden. Europa og EU må her føre an.
Vi må i EU vise, at overgangen til det, nogle har kaldt Den Tredje Industrielle Revolution, ikke kun er mulig, men rent faktisk også er værd at efterstræbe. Også ud fra en traditionel forretningsmæssig betragtning. Vi må i Europa vise, at pegene kan tjenes samtidig med at vi sikrer en social og miljømæssig udvikling. EU må bidrage til, at klimatopmødet i København bliver et spørgsmål om at se forretningsmæssige muligheder i de krav, som klimaproblemstillingen kaster af sig.
Med andre ord:
Hvis EU's budskab til Indien og Kina er, at de 'desværre' aldrig kan nå vores udviklingsniveau, fordi vi har nogle fælles klimakrav der skal indfris, ja, så ender det hele i skønne ord, men ingen reelle forandringer.
Jacob Schou
2. Juli, 2008 #
Da det meste af vores forbrug bliver brugt til, at holde gang i en drøm om "det gode liv", som ikke har ret meget at gøre med, hvordan vi virkelig har det, kunne vi som dem der har mest overskud og frirum, forsøge at vise andre, hvad der virkelig gør livet værd at leve.
En forpligtigelse eller ej. Hvem skulle ellers gøre det?
Poul Andreasen
5. Juli, 2008 #
Hej Jakob,
Der er ingen fare for, at tjæresand mv. skal substituere den forventelige nedgang i alm. olieproduktion.
Analytikere regner med, at oliesand i år 2020 kun kan levere 4,9 mio. tønder pr. dag. Det er en dråbe i havet imod en forventelig nedgang på ca 5% pr. år for "conventionals". Se theoildrum.com og energybulletin.net for detaljerne.
Bl.a. har prof. Charles Hall en udmærket oversigtsartikel på http://www.theoildrum.com/node/3839
Fra konklusionen: ..."although shale oils represent a huge potential resource they have a history of “always a bridesmaid and never a bride” because as prices for oil increase the prices for extracting shale oil have increased as well. This history represents the very real problems of generating a useful product from the resource. "
Tilsvarende problemer er der med andre erstatninger for olien: Vedvarende energikilder, "coal-to-liquids", bioethanol mv. De giver ikke nok energi, deres egenskaber egner sig lige så godt til transportformål som olien, de sviner ad h...... til, deres EROI er for lav osv. osv.
Vi har ganske enkelt - globalt set - sovet i timen og er kommet for sent i gang med alternativerne. Godt støttet af Det Internationale Energiagentur, hvis hidtidige bevidstløse opskrivning af oliereservene i takt med efterspørgselskurven har været liberale regeringers alibi for "business as usual".
Nu skal vi så implementere alternativerne (hvilket koster energi) i en fase, hvor energimængden globalt set falder, og hvor energipriserne derfor er stærkt stigende.
Så du har helt ret - der vil blive tale om en revolution.
Det interview i "Internationale Politik" med Fatih Birol fra IEA, hvor han for første gang toner rent flag, bærer titlen "Sirenerne skriger".
Hører vi dem??