Vand. Oplysning. Handling. Brundtland.

Vi har lignende problemer herhjemme. Bravo til korrespondenterne for at tage det op, og opfordring til de hjemlige journalister til at følge op med mere nærværende problemer af slagsen.

Holmskjold pg Brogård udtaler sig med vanlig indsigt i emner, som de tydeligvis kun har et ideologisk forhold til.

Vi har overhovedret ikke lignende problemer herhjemme. Vi har det reneste drikkevand i Europa. Vi er det enste land, hvor man kan drikke vandet urenset. Vi har endda så meget rent drikkevand, at vi bruger det til at skylle ud i toiletterne, selvom vi burde bruge regnvand til dét for at spare på grundvandsressourcerne. Så meget for de to debattørers indsigt ...

Kinas problemer viser, at et fascistisk system med et delvist planøkonomi sk sysstem ikke kan løse økologiske problemer for magthaverne, hvad enten de er kapiltalister eller partibureaukrater, har meget nemt ved at overhøre lokalbesfolkningens protester mod at blive slået ihjel af forurenening, fordi lokalbefolkningen ikke har mulighed for at opstille deres egne repræsentanter, som tager deres problemer alvorligt.

Det så man f.eks. i forbindelse med de bygningen af de i øvrigt fornuftige dæmninger langs den gule flod. Og i talrige andre sager, hvor bønder får stjålet deres jord uden kompensation af en sammensværgelse af korrupte partibureaukrater og entrepenante , men samvittighedsløse kapiltalister.

Demokrati er nødvendigt for at løse og forebygge forureningsproblemer; men det kræver selvfølgelig en oplyst befolkning.

De har da også fint vand i Kina. Pointen er jo, at København henter sit drikkevand langt ude i omegnen på Sjælland nøjagtigt som artiklen beskriver det for Peking.

Kære Jakob Schmidt-Rasmussen

Hvordan står det lige til med oplysningen på dette område. Regeringens svar på enhver undersøgelse (på alle områder) er, at der ikke er noget at komme efter.
Det er en fordel for den folkelige oplysning, at de, der skal lede landet, modtager og accepterer viden og indsigt i den nødvendighed, bæredygtigheden kræver.

Kære Erik Rolf Nissen.

Jeg synes, at Jakob Schmidt-Rasmussen fint understreger din pointe. Omend ufrivilligt. Jeg tror ligesom ham og dig at et lukket udemokratisk system gør problemerne værre. Aktuelt herhjemme.

Man kan endda sige, at de borgerliges nedgroede mistillid til offentligt ansatte og andre eksperter fratager dem muligheden for at lytte når græsset gror. Det er altså ikke blot facisme, men et aktivt fravalg af konstruktive løsninger. Dumhed, med andre ord.

Hvis I har ret i at regeringen skjuler, at drikkevandets kvalitet er dårligere, end eksperterne hævder, burde det være ret enkelt for oppositionen at skaffe flertal for at få nogle ordentlige undersøgelser af, hvordan det står til med drikkevandets kvalitet.

Stort set ingen - undtaget de allermest kyniske ultraliberalister, der højest udgør et par procent af landets befolkning - ønsker ikke at bevare vores høje drikkevandskvalitet.

Det ville være den nemmeste sag i verden at skaffe flertal i folketinget for en ændret politik på området, hvis drikkevandet rent faktisk ER truet.

Regeringen skjuler måske heller ikke, at farten dræber, ikke sådan direkte, men der er alligevel lidt af det gamle venstreslogan over det:
Hvis det er fakta, så benægter a fakta.

Regeringen fortæller ikke sandheden om bæredygtighedens tilstand (herunder CO2, stigende vandstand, vandmangel, kemikalier i miljøet, forurening fra trafikken, den snigende asfaltering af landet, og de afledte problemer, som peak-oil og de omstillingsprocesser, der vil være krævet i denne sammenhæng).

Det tør regeringen simpelthen ikke (og det gjorde den tidligere regering såmænd heller ikke).

Men i et demokrati er vi nødt til at vide, hvad problemerne er, hvis de skal løses på en demokratisk måde. Se kronikken i dagens Information. Det er kendt viden, men ikke for regeringen, som ikke engang har et samlet ministerium for bæredygtighed (miljø), men bare forskellige kontorer for forskellige aspekter af miljø. Det er helt useriøst.

Hvilke andre måder end den demokratiske kan man ellers forestille sig?

Jakob Schmidt-Rasmussen har i et utal af kommentarer gentaget mere eller mindre ordret fra Ingeniøren, at løsningen på oliekrisen er alger, alger og alger.

Hvis der var så meget energi i de der alger, så behøvede man ikke ret meget andet end X antal slamsugere med deres snabel sat ned i de indre danske farvande i de tilbagevende sommerperioder der ligger umiddelbart før bunden vender sammen med fiskenes bug, fordi algerne dør, falder ned på bunden, hvor de æder alt ilt i deres forrådnelsesproces. Den biomasse som opstår og forgår rytmisk i form af alger i de indre danske farvande er gigantisk, og destruktiv for fiskeriet.

Udvaskningen af kvælstof fra de overgødede danske marker er den største synder i det forhold, lige som 60 % af alle vandboringer er opgivet på grund af nitrit og pesticider fra selv samme landbrug. Men regeringen har neddroslet kontrollen med havmiljøet, skjult som rationaliseringer i forbindelse med nedlæggelsen af amterne, hvis regi kontrollen lå i, så ingen får noget at vide før havet stinker, så enhver kan lugte at den er gal. Det letter regeringens form for leflen for landbrugen. I stedet for at indskrænke over for landbruget, at det skal overholde bare en af de 2 til 3 vandmiljøplaner, der er gået igennem folketinget, så laver man frivillige aftaler om dyrkningsfri zoner, som ingen økonomisk bonde, dvs. ingen bonde over hovedet gider overholde.

I alt har man sparet mere end 3 milliarder i miljøministeriet i Anders Fuck regeringens tid, således at det kræver en ualmindelig god eller bare selektiv hukommelse og viden om hvilken retning udviklingen havde før regeringen trådte til, for overhovedet at have en fornemmelse af hvilken vej det går.

I en anden tråd om samme problematik citerer Sten Ole Rasmussen yderst selektivt fra en artikel om Algealinks teknologi med at fremstille biobrændstof af alger, for at "bevise", at det er en ufærdig og urealistiske teknologi.

Men verdens største flyselskab målt efter omsætning, Air France-KLM, tror så meget på teknologien, at det har sikret sig eksklusive rettigheder til alge-olien til flybrændstof. De første liter skal leveres allerede i år.

De største anlæg kan fremavle 100 tons tørrede alger om dagen og fylder 53 hektar. De kommer komplet med solpaneler, så processen ikke kræver ekstra strøm, og recirkulation af vandet, hvilket ifølge Algealink fjerner enhver risiko for forurening af nærmiljøet.

Kunderne kan vælge mellem store, åbne bassiner eller lukkede rør, som endda kan placeres indendørs. Desuden er der en særlig version til landmænd, som kan udnytte dyregødning til at få algerne til at vokse.

Algealink er selv gået i gang med at opføre ti anlæg i Spanien, som hver skal producere to tons tørrede alger om dagen. Det første skal tages i brug, inden året er omme.

Desuden har selskabet indgået en aftale med et unavngivent rederi, som vil producere alger på et krydstogtsskib.

De algeproducerende anlæg SKAL HELST STÅ I NÆRHEDEN AF EN GEDIGEN CO2-FORURENINGSKILDE, FOR EKSEMPEL UDSTØDNINGSDAMPEN FRA ET STORT SKIB ELLER RØGEN FRA ET KRAFTVÆRK. DE BEHØVER STORE MÆNGDER CO2, FOR AT FORMERE SIG HURTIGST MULIGT.

(Det vil altså være oplagt at forlange, at store skibe og kulkraftværker skal rense røgen med dennee eller en lignende teknologi. Hvorfor sende den dyrebare CO" ned i undergrunden, når den kan bruges til at fremstille biofuel ... Min bemærkning)

Dansk folkeparti har i øvrigt bedt regeringen undersøge, om Algea-links teknologi giver basis for en lovændring, hvad angår afgifter på de forskellige former for natur- og biogas.

(Det var sikkert den følgende andring af afgifterne på biogas, der betød at nogle landmænd endelig turde investere i verdens største biogasanlæg for et par dage siden.)

Det nye biogasanlæg, der endelig bliver til enrealitet efter afgiftsomlægningen vil spare havmiljøet for flere hundrede tusinder tons næringsstoffer hvert år. Så noget haR REGERINGEN OG DETS STØTTEPARTI GJORT FOR AT LØSE ADSKILLIGE FORURENINGSPROBLEMER I ET HUG.

Kære Jakob

Det principielle, i de ting jeg skriver, det går du ikke ind i.

Jeg skriver ikke om at afskaffe alle tekniske løsninger. Jeg har skrevet om den måde, man fokuserer på det tekniske i Ingeniøren på og den særlige form for teknikfiksering, der hersker her.

Jeg siger at teknologifikseringen både er en del af problemet, fordi man påstår at problemerne kun er tekniske, og fordi den tekniske tankegang er yders begrænset og begrænsende for de perspektiver, der lægges ned over problematikken miljø, klima og energimangel. Men selvfølgelig er der også tekniske løsninger.

Du forholder dig ikke til, at der findes millioner af tons alger i de indre danske farvande, som følge af overforbrug af især kvælstof. Hvis denne biomasse havde værdi som brændsel, var det bare at tage fat her, udvinde den og bruge den.

Det du hele tiden fokuserer på er kaskader af mulige tekniske løsninger. Men før man konkret ser økonomien i dem, før man har fået en overordnet samlet vurdering, som kan overbevise alle andre systemer i det moderne samfund om at det først og fremmest er økonomisk, men også politisk muligt at overlade det til ingeniørerne at løse problemerne, og at alle andre former for fokusering på problematikken dermed er overflødige, så må man vel sige at troen på det rene tekniske fiks, er lige så meget udtryk for religion, som Holmstrups Islam, økonomernes økonomi, ideologiernes ideologi, de arbejdsskys arbejdsskyhed osv. er hver for sig.

Det handler alt sammen om proportioner og perspektiver. Det moderne samfunds evne til at se sig selv.