Et stort nyt teater til godt 400 millioner kroner med 575 sæder i den vestaustralske by Perth bliver opkaldt efter den afdøde skuespiller Heath Ledger, som oprindeligt kom fra Perth. Navngivningen sker som en hyldest til den berømte skuespillers støtte til unge skuespillere, sagde delstatens premierminister ved en navngivningsceremoni. "Heath Ledger var helt dedikeret til det håndværk, det er at være skuespiller. Det var det, som gjorde ham så succesfuld", sagde Alan Carpenter ifølge AP. Ledger døde i sin lejlighed på Manhattan i januar af en overdosis medicin, kun 28 år gammel. Inden da var han blevet verdensberømt og meget anerkendt for sin rolle som homoseksuel cowboy i Ang Lee-filmen Brokeback Mountain. Heath Ledgers sidste præstation kan ses i Batmanfilmen The Dark Knight.
Posthumt
Teater opkaldt efter Heath Ledger
2. Juli 2008
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her





