Antidiskrimination på dagsordenen

Kronik

Antidiskrimination på dagsordenen

EU har fremlagt en lovgivning, som ikke retter sig specifikt mod en udvalgt gruppe, som kvinder, homoseksuelle eller handicappede, men som sætter selve retten til ikke at blive diskrimineret i centrum. Det skal sikre lige rettigheder for alle grupper uanset race, religion, alder, køn, handicap eller seksuel orientering

2. Juli 2008

Af: Britta Thomsen

I dag er en god dag for EU's homoseksuelle, for EU's kvinder og for alle minoritetsgrupper i Europa. For efter en lang og sej kamp præsenterer EU-Kommissionen nu et forslag til ny antidiskriminationslovgivning i Europa. Forslaget er banebrydende på to måder: Det samler alle former for diskrimination under én ramme, og det udvider den europæiske antidiskriminationslovgivning til at gælde diskrimination på alle områder og ikke kun arbejdsmarkedet. Det betyder i praksis at diskrimination pga. køn, alder, seksuelt tilhørsforhold, handicap, religion, tro og race alt sammen vil blive omfattet af det samme forslag, og det vil omfatte adgangen til uddannelse, bolig, sundhedsydelser, transport, osv.

Hvorfor er det interessant ville nogle måske spørge? Har vi ikke allerede i dag alverdens regler og love, som sikrer den enkelte mod forskelsbehandling, og har vi ikke for længst accepteret, at homoseksualitet ikke er en sygdom, eller at ordblinde skal have særlig hjælp til eksamen? Sandheden er bare, at man kun behøver skrabe meget lidt i denne overflade af tolerance før man ser, at det langtfra afspejler virkeligheden i dag. Se bare på sidste uges rapport fra Københavns Kommune, som viste at 27 procent af alle indvandrere eller efterkommere af indvandrere følte, at de havde oplevet diskrimination. Eller på ugebrevet A4, som i 2005 gennemførte en undersøgelse, der viste at 39 procent af alle homoseksuelle havde følt sig diskrimineret på arbejdspladsen. Tallene taler for sig selv. Det er ikke et øjeblik for tidligt at antidiskrimination sættes på den politiske dagsorden.

At forslaget overhovedet præsenteres er en sejr i sig selv. Forud ligger måneders og års kamp fra både os parlamentarikere og fra ngo'er om at få Kommissionen til at trodse modstanden i flere medlemslande, hvor man helst ikke taler højt om f.eks. homoseksuelles rettigheder. Kommissionen har tøvet længe, og så sent som for et par måneder meddelte man, at den nye lovgivning skulle fokusere på en specifik gruppe, nemlig de handicappede. Men efter en højlydt modstand fra ngo'er i hele Europa og et stort pres fra Europa-Parlamentet blev der ændret på planerne, således at vi i dag kan se fremlæggelsen af et bredt forslag.

Regeringen er passiv

Læs mere om

ligestilling

diskrimination

For både kvinder og minoriteter i Europa er dagen i dag derfor historisk. For første gang vil man på europæisk plan se lovgivning, som ikke retter sig specifikt mod en udvalgt gruppe, som kvinder eller handicappede, men som i form af et såkaldt horisontalt direktiv sætter selve retten til ikke at blive diskrimineret i centrum. Det skal sikre lige rettigheder for alle grupper uanset race, religion, alder, køn, handicap eller seksuel orientering. Lovforslaget er særdeles interessant i en dansk kontekst, hvor vi netop er blevet udnævnt til Nordens mest tilbagestående land i forhold til beskyttelse af de homoseksuelle (Information den 18. juni 2008). Vi er også så sent som i sidste uge blevet anklaget for at underopfylde kravene til EU's racediskriminationslov (Årsrapport fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder), og yderligere står vi foran en EF-domstolssag for manglende opfyldelse af EU's ligestillingslovgivning. Danmark er langt fra et mønsterland på dette område.

Vi danskere opfatter gerne os selv som liberale og åbne, når det gælder folks seksuelle orientering. Det har vi også været. Vi var det første land i verden, da vi i 1989 gav homoseksuelle mulighed for at indgå registrerede partnerskaber. Men siden da har vi ikke formået at sætte emnet højt på den politiske dagsorden, og resultatet ser vi i dag med klare eksempler på forskelsbehandling i forhold til f.eks. adoption og kunstig befrugtning.

Ligestilling er et område der ikke prioriteres af den borgerlige regering, og som overlades til frivillige initiativer. Derfor er det en nødvendighed for Danmark, at EU nu kommer med lovgivning på området. For ligestilling kommer ikke af sig selv. Jeg er glad for, at EU kan træde til på et område så vigtigt antidiskrimination, når regeringen ikke selv gør en indsats, men i stedet lader Danmark sakke pinligt langt bagud af dansen

Homoseksuelles rettigheder er ikke noget, som man snakker om i Danmark, fordi vi stadig soler os i ideen om at have været først med det registrerede partnerskab. Derfor er ligestilling i Danmark kun noget, der drejer sig om at give de to køn lige muligheder. Vores skandinaviske naboer, Norge og Sverige, har derimod indset at ligestilling drejer sig om meget mere end kvinder og mænd. Derfor har begge lande en ombudsmand for homoseksuelle, som man kan klage til, hvis man som homoseksuel føler sig diskrimineret. I Danmark derimod hører homoseksuelles rettigheder ikke engang under ligestillingsministeriet, og det svæver i det uvisse, hvor danske homoseksuelle kan klage til, hvis de føler sig diskriminerede.

Også i forhold til racediskrimination er Danmark for nyligt blevet hængt ud. I EU's Agentur for Grundlæggende rettigheders årsrapport kritiseres det, at den danske Klagekomité for Etnisk Ligebehandling ikke har nogen beføjelse til at udstede bøder eller andre former for sanktioner, og Danmark falder derfor i en gruppe sammen med 11 andre medlemslande, hvor der i de sidste to år slet ikke er blevet givet nogle sanktioner mod diskrimination.

Revolutionerende skridt

Men det er ikke kun i Danmark, at der er behov for at sætte forskelsbehandling øverst på dagsordenen. Ser vi ud i Europa, er der f.eks. store problemer i nogle af EU's nye medlemslande. Da EU i 2004 fik 10 nye medlemmer, var mange af dem lande, hvor retten til forskellighed ikke var en kerneværdi i lovgivningen. I mange af disse lande ser vi udbredt diskrimination af homoseksuelle. Man skal ikke længere end et år tilbage for at finde et forslag fra en polsk undervisningsminister om, at lærere ikke måtte nævne homoseksualitet i undervisningen. Ligeledes skulle den polske børneombudsmand tage stilling til om børneprogrammet Teletubbies skulle forbydes, fordi en af bjørnene måske udviste homoseksuelle tendenser. Nylige gaypride-parader i henholdsvis Riga og Tallinn måtte ske under massivt politiopbud pga. voldsomme angreb fra modstandere af disse parader.

Derfor er derfor et meget aktuelt behov for, at dette emne bliver sat på den fælles europæiske dagsorden. I et Europa med 27 lande og 490 mio. indbyggere er forskellighed en nødvendighed. "Forenet i mangfoldighed" er faktisk EU's motto, men det kræver, at man skaber nogle lovgivningsmæssige rammer, som faktisk fremmer og sikrer denne mangfoldighed.

I dag har vi allerede EU-lovgivning, som specifik retter sig mod kønsdiskrimination, og vi har lovgivning, som retter sig mod racediskrimination. Der er ligeledes lovgivning mod diskrimination på arbejdspladsen, det er altså ikke et tomrum, som denne lovgivning bliver kastet ud i. Når det alligevel er et revolutionerende skridt, som bliver taget i dag, så er det fordi, at man med dette forslag går videre og anerkender, at diskrimination ikke bare finder sted på arbejdspladsen og ikke nødvendigvis kan bindes op på et enkelt tilhørsforhold. Bliver den muslimske bøsse diskrimineret pga. sin religion eller seksuelle tilhørsforhold? Bliver den lesbiske mellemleder holdt væk fra topposten pga. sit køn eller sit seksuelle tilhørsforhold?

Det altomfattende forslag vil derfor sætte en ny dagsorden for kampen mod forskelsbehandling. Det betyder langtfra, at kampen dermed er vundet. Som vi så i Agenturet for Grundlæggende Rettigheders Årsrapport, så er vedtagelsen af en racediskriminationslov langt fra ensbetydende med, at det løser alle problemer og mange medlemslande forsømmer fuldførelsen af lovgivningen. Men med lovgivning i hånden, så får vi et nyt værktøj til at kæmpe denne kamp, og det er skabelsen af det værktøj, som vi skal fejre i dag. I Parlamentet er vi klar til at trække i arbejdstøjet og kæmpe mod stædige medlemslande, som vil forsøge at udvande forslaget. Konservativ modstand skal ikke få lov til at blokere for, at EU i dag har antidiskrimination øverst på dagsorden.

Britta Thomsen er medlem af Europa-Parlamentet (S)

Udskriftsvenlig udgave

Relaterede artikler

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

God tone i debatten

Kommentarer

Per Thomsen

1. Juli, 2008 #

Britta Thomsen:

"Det er ikke et øjeblik for tidligt at antidiskrimination sættes på den politiske dagsorden."

Helt enig med Britta Thomsen!

Så kan man jo bare håbe på at Britta Thomsen har gennemslagskraft nok til at sætte emnet på dagsordnen i sit eget parti. Det er i den grad tiltrængt!

Siden Helle Thorning Schmidt blev leder af socialdemokraterne, er partiets holdning til diskrimination af etniske minoriteter som bekendt identisk med den holdning man finder i Dansk Folkeparti. Jo mere desto bedre!

Debat