Er der lang ventetid eller dårlig behandling på det lokale sygehus, kan det betale sig at undersøge, om servicen er hurtigere og bedre i et andet europæisk land. Hvis det er tilfældet, er det bare om at komme afsted.
Sådan bliver fremtiden for de europæiske patienter, hvis det står til EU-Kommissionen, der i dag fremlægger et direktivforslag om patienters ret til sundhedspleje på tværs af grænserne i Europa.
Udspillet har været længe undervejs og er blevet pillet af bordet flere gange. Blandt andet lige før jul på grund af socialdemokratisk kritik og frygt for, at for meget ballade om det forkætrede direktiv ville kaste grus i den irske valgkampagne op til afstemningen om Lissabontraktaten.
Det hensyn er nu passé, så EU-Kommissionen har valgt at tage tyren ved hornene for at give alle borgere de rettigheder, som det hidtil kun er lykkedes nogle få at opnå ved at gå til EF-Domstolen.
"Direktivet giver patienterne og dermed vælgerne større mulighed for at stille krav til deres politikere, i og med de får en større forpligtelse til at leve op til best practice på europæisk niveau. Udover konkurrencen fra det private kommer der endnu et konkurrenceparameter fra det europæiske sundhedsmarked, og det vil kunne højne kvaliteten. I hvert fald visse steder og for nogle," siger Dorthe Sindbjerg Martinsen, der forsker i patientmobilitet ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.
Ressourcestærke
For samtidig med at kvaliteten nogle steder vil stige, er der også risiko for, at det kun bliver de ressourcestærke og rige patienter, der kommer til at nyde gavn af de nye regler. Ifølge direktivforslaget kan man kun få den sum penge med til udlandet som en tilsvarende behandling ville koste i ens eget hjemland. Så i Østeuropa, hvor lønningerne er lavere end i Vesteuropa, og operationerne dermed også er billigere, får man måske kun et tilskud på 40 procent med i lommen til det, en operation koster i Danmark eller Tyskland.
Fakta
EU's nye patientdirektiv
Hvis en patient skal behandles i udlandet, skal vedkommende henvises af egen læge. Man kan altså ikke på egen hånd opsøge et udenlandsk hospital.
Sygesikringen er kun forpligtet til at betale for behandlingsmetoder, der allerede er godkendt i hjemlandet. Er en behandlingstype dog godkendt i mange andre lande, bliver det svært at afvise en patient, der gerne vil afsted. Det viser en tidligere domstolskendelse.
Er der ventelister til en behandling, stilles udenlandske patienter lige med landets egne patienter.
En patient kan kun kan få den sum penge med til udlandet, som en tilsvarende behandling koster i patientens eget hjemland.
"De patienter, der vil være mest mobile, er dem, der kan betale den medfinansiering, det ind imellem vil kræve, så der er ikke taget højde for lighedsaspektet her. Det er klart, at danskere, svenskere og tyskere og andre med et forholdsvist dyrt sundhedsvæsen vil være bedre stillet end en almindelig rumæner eller lette," siger Dorte Sindbjerg Martinsen.
Social slagside
Derfor er de europæiske socialdemokrater heller ikke begejstrede for direktivudkastet.
"Vi frygter den sociale slagside og markedsgørelsen af systemet, som også vil betyde, at de kompetente læger søger derhen, hvor pengene er. Det problem har Estland for eksempel allerede nu i forhold til Finland, og det kan gå hen og blive endnu værre," siger Christel Schaldemose (S), medlem af Europaparlamentet.
Socialdemokraterne har slået til lyd for, at de enkelte lande først skal kunne forhåndsgodkende at en patient tager til udlandet. Det har EU-Kommissionen i lang tid sagt nej til, men i direktivudkastet, står der nu, at det kan ske, hvis strømmen af patienter "underminerer eller risikerer at underminere" den finansielle balance i medlemslandenes sundhedssystem.
"Det mener vi, er en lille indrømmelse, men nu må vi have jurister til at se på, hvad det betyder, før vi kan støtte det," siger Christel Schaldemose.
Ligestilling
På den liberale fløj ser man helt anderledes på direktivet end hos socialdemokraterne. Karin Riis Jørgensen (V), der er medlem af Europaparlamentets ALDE-parti (Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa) er begejstret for direktivudkastet.
"Når man er syg, har man behov for at handle, og det får man mulighed for med det nye direktiv. Som jeg ser det, har vi allerede A og B-patienter i dag. Dem, der er ressourcestærke og har kræfter til at kæmpe for at komme afsted, og dem, der ikke en gang kender muligheden. Med direktivet vil alle blive stillet lige," siger Karin Riis Jørgensen, der understreger vigtigheden af, at direktivet ledsages af information, der sørger for, at alle kender deres rettigheder.
Karin Riis Jørgensen mener desuden, at frygten for den sociale slagside er stærkt overdrevet.
"Analyser viser, at det kun er få, der vil komme til at benytte sig af det her, fordi folk helst vil behandles hjemme, men kan vi redde bare ét liv, så er det i og for sig nok for mig."
Efter at EU-Kommissionen i dag har fremlagt direktivet, skal det igennem EU's lovmølle og behandles og godkendes af EU's sundhedsministre og Europaparlamentet. Før det er sket, og direktivet er implementeret i medlemslandene, vil der højst sandsynligt gå fire år.
Steen Ole Rasmussen
1. Juli, 2008 #
Den fri prisdannelse på sundhedsydelserne skal nok få bunden til at falde ud af de offentlige kasser. Løsningen bliver, som ønsket af den ligevægtsøkonomerne, private forsikringer, og et udgiftsniveau på højde med USAs. Her koster en månedlig sygesikring for en enlig mor med to børn 5000 kr. om måneden. Ikke alle vil have fordel af denne udvikling. Det skal kunne betale sig at være rig!
Jakob Schmidt-Rasmussen
2. Juli, 2008 #
I det hele taget burde EU-landene arbejde meget mere sammen på sundhedsområdet, fordi flere og flere borgere arbejder i perioder i andre EU-lande, end deres hjemland, holder mere ferie i andre EU-lande og har flere internationale bekendtsskaber.
Derfor burde regeringen ikke for tiende år i træk forsøge at udarbejde en dansk standard for elektroniske patientjournaler, men arbejde for at der kom en EU-standard for EPJ er, så læger iandre EU-lande kunne få fat i EPJ'en på et par minutter.
Hvis man indrettede en EU-standard for EPJ'er, så forskere kunne forske i samtlige patientjournaler på en gang (uden at have adgang til personoplysninger) ville det være muligt, at udviklingen af en epidemi i realtime, hvilket ville gøre det meget nemmere at inddæmme den, og at se resultaterne af nye behandlingstiltag stort set med det samme.
Det ville også give ekstremt avancerede muligheder for forskning, at kunne forske i så mange patientjournaler på en gang; det kunne sikkert overflødiggøre mange forsøg.
Men måske er det overflødigt at lave en fælles EU-standard for EPJ, for vi kunne benytte os af Googles eller microsofts bud på EPJ:
Kort uddrag fra artikel i Computerworld:
(http://www.computerworld.dk/art/44432?cid=2&q=Udland&a=cid&i=2&o=13&pos=...)
"Google gemmer elektroniske patientjournaler
Elektroniske patientjournaler i USA skal være tilgængelige gennem sikre hjemmesider på Google. Også Microsoft arbejder på en web-baseret sundhedsløsning.
"En helt logisk udvidelse af søgemaskinen.
Det kalder Google sit seneste projekt med at linke til personlige patientjournaler fra hospitalet Cleveland Clinic.
Der er dog tale om personlige data på sikre hjemmesider, der ikke kan tilgås af andre end patienterne."
(...)
" ... Microsoft har lanceret en lignende tjeneste i oktober, der ligeledes vil vise borgerne deres personlige helbredsjournaler."
"I den hvide lægeverden bliver initiativerne hilst meget velkomne.
"Det er i sandhed patientkontrolleret sundheds-rapporter og et yderst vigtigt skridt mod et mere bruger-orienteret sundhedssystem," siger læge John D. Halamka, CIO på Harvard Universitetets medicinske fakultet og medlem af Googles helbredsråd."
Og det er måske smartere at koble sig på professionelle systemer, end at udvikle dem selv; husk Amanda, Mars og andre mislykkede forsøg på at udvikle avancerede computerprogrammer i offentligt regi ...
Robert H
2. Juli, 2008 #
Det er et meget fornuftigt forslag - så fornuftigt, at det sikkert får svært ved at komme igennem p g a alskens fantasier om social ubalance o s v.
Patienterne vinder på det og de bedste læger v og sygehuse vinder på det - de dårlige læger og dårlige sygehuse bliver valgt fra.
Jeg er ikke bange for USA-tilstande, som én af kommentarerne er. Der er det særlige forhold i USA, at man sagsøger sygehuse og læger for stort set alt, og domstolene giver rundhåndede erstatninger for ting, som ikk er hverken hospitalets eller lægernes skyld. Det dyre USA-sundhedsvæsen skyldes ihøj grad en totalt afsporet erstatnings- og kompensationspraksis.
Per Vadmand
2. Juli, 2008 #
Det "frie" sygehusvalg er en illusion, fordi man nedlægger specialafdelingerne, så folk ikke kan blive behandlet på det nærmeste sygehus, men må tage det, der har specialet, selv om det ligger 100 km borte.
Og det er et problem, nok så meget privatisering ikke løser, fordi privathospitaler altid vil specialisere sig i "diseases of the rich", som Tom lehrer sagde.
Bill H
2. Juli, 2008 #
"Ifølge direktivforslaget kan man kun få den sum penge med til udlandet som en tilsvarende behandling ville koste i ens eget hjemland. Så i Østeuropa, hvor lønningerne er lavere end i Vesteuropa, og operationerne dermed også er billigere, får man måske kun et tilskud på 40 procent med i lommen til det, en operation koster i Danmark eller Tyskland."
[B]Til gengæld kan vi udnytte at de Østeuropæiske sundhedsvæsener ofter er fuldt på højde med i hvertfald de danske hospitaler. [/B]
Steen Ole Rasmussen
2. Juli, 2008 #
Citat: "En patient kan kun kan få den sum penge med til udlandet, som en tilsvarende behandling koster i patientens eget hjemland."
Gælder det prisen i privat regi, eller er det i det offentliges regi?
Inkluderer behandlingsgarentien ikke allerede retten til at vælge de private på det offentliges regning, uden det offentliges mulighed for priskontrol?
Det private satser ikke nødvendigvis på at løse veldefinerede opgaver, men kan frit vælge at satse på det, der giver mest muligt overskud. Jeg føler mig absolut ikke sikker på andet, end at den den fri prisdannelse på sundhedsydelserne nok skal få bunden til at falde ud af de offentlige kasser. Løsningen kan blive, som ønsket af ligevægtsøkonomerne, private forsikringer, og et udgiftsniveau på højde med USAs.