Nummer 26 i verden. Lige bagved Albanien, langt fra Columbia, slet ikke i nærheden af de andre nordiske lande og håbløst langt fra Schweiz på førstepladsen. Sådan ser Danmarks klima- og miljøindsats ud i en international sammenligning fortaget af to af verdens mest anerkendte universiteter, de amerikanske Yale og Columbia University.
Forskerne bagved den internationale sammenligning, Environmental Performance Index (EPI), har udarbejdet EPI som et redskab til at vurdere miljø og klima på tværs af klodens lande.
“Vi startede med at indsamle data om forskellige globale bæredygtighedsdimensioner for 10 år siden. Siden har vi så fået mulighed for at udvide indekset, og indsamle mere og mere specifikke data, for på den måde at have et mere direkte værktøj til at sammenligne regeringers klima- og miljøpolitikker verden over, og holde dem ansvarlige,” siger en af EPI’s ophavsmænd, vicedirektør, Marc Levy, fra Center for International Earth Science Information Network på Columbia University. EPI er støttet økonomisk af tænketanken World Economic Forum, men uafhængig af politiske interesser.
Hver femte art truet
Et af de områder der for alvor trækker Danmark ned på ranglisten, er det danske miljø. Naturen og dyrelivet har det ikke godt herhjemme. På området ‘biodiversitet’, der dækker over mangfoldigheden af dyrearter, scorer Danmark 14 på en skala fra 1 til 100. Det siger ikke så meget i sig selv, men til sammenligning scorer Sverige 58, mens gennemsnittet i Europa er 35. For de lande i verden med et indkomstniveau som det danske er biodiversitets-tallet i gennemsnit 54.
Danmarks dårlige placering overrasker på ingen måde en af Danmarks førende miljøeksperter, biologiprofessor på Københavns Universitet, Carsten Rahbek.
“I modsætning til, hvad mange måske går rundt og tror om indsatsen, så er den danske miljøindsats røven af fjerde division. Politikerne i Danmark har i de sidste mange år overhovedet intet gjort for miljøet. Alt er gået i stå. Det ser man konsekvenserne af nu, hvor 20 procent af alle dyrearter i Danmark er truet,” pointerer Carsten Rahbek.
Alarmerende tilstand
Han forklarer natur og dyrelivets alarmerende tilstand med mange års politisk tilbageholdenhed i miljøpolitikken. Danmark underskrev i 1992 FN’s konvention om Biologisk Mangfoldighed, der ligger vægt på, at alle arter i økosystemet skal sidestilles i medlemslandenes miljøpolitiske indsats. Siden har den danske indsats - ifølge Carsten Rahbek - for bevarelsen af biodiversiteten stået helt stille.
“I 2002 forpligtigede Danmark sig igen, denne gang i EU-regi, til at stoppe tab af biodiversitet. Blandt andet ved at udarbejde en handlingsplan for området. Nu er det 2008 og handlingsplanen er stadigvæk ikke skrevet. De andre nordiske lande er meget længere fremme, mens naturen i Danmark er smadret i en grad, man ikke finder mange andre steder,” lyder det fra Carsten Rahbek.
Som et konkret eksempel på forskellen mellem indsatsen for dyrelivet i Danmark og Sverige, der i EPI-indekset sammenlagt er nummer 3, nævner Carsten Rahbek, de afsatte midler til at overvåge naturen
“En ting er at Danmark først for fem år siden begyndte at indsamle data om mangfoldigheden af dyrearter. Nu er man så begyndt på det. Men man bruger vel højst omkring seks millioner kroner på det om året. I Sverige har de lige tilført området en milliard kroner, oven i det de allerede brugte på at indsamle data, der kan bruges til at finde ud af, hvad man kan gøre for naturen,” siger Carsten Rahbek.
Virkelige verden vigtigst
Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo tillægger ikke tallene fra Yale og Columbia University stor værdi, og han mener, at Carsten Rahbeks udlægning af miljøets tilstand i Danmark er at “se alt for sort på tingene”.
“Den slags indikatorer er svære at sammenligne over landegrænser. Man kan ikke lave alt ud fra indikatorer, for de kan have en stor fejlmargen. I stedet må man se på, hvordan det ser ud i det virkelige liv, og her har vi på en lang række områder lavet direktiver til fordel for dansk natur og miljø,” siger Eyvind Vesselbo, der medgiver, at indsatsen på miljøområdet kan speedes op.
“Hvis man har aftalt at lave en handlingsplan, så skal man selvfølgelig lave en handlingsplan. Men det vigtigste er, at sker noget i den virkelige verden.”
Forelagt Eyvinds Vesselbos kritik af indikatorerne, svarer Marc Levy, at EPI er baseret på tal fra FN, Verdensbanken og en række større tænketanke med speciale i miljø.
“EPI er ikke baseret på national statistik, for herfra kan kvaliteten af data være alt for forskellig. For EPI er det helt centralt, at tal og data kan sammenlignes.” slutter Marc Levy.
EPI-indekset
1 Schweiz
2 Norge
3 Sverige
4 Finland
5 Costa Rica
6 Østrig
7 New Zealand
8 Letland
9 Colombia
10 Frankrig
11 Island
12 Canada
13 Tyskland
14 Storbritannien
15 Slovenien
16 Litauen
17 Slovakiet
18 Portugal
19 Estland
20 Kroatien
21 Ecuador
23 Ungarn
24 Italien
25 Albanien
26 Danmark
27 Malaysia
28 Rusland
29 Chile
30 Spanien
EPI bliver udarbejdet i samarbejde mellem de to amerikanske universiteter Yale og Columbia University. Indekset er baseret på data fra FN, Verdensbanken og en række tænketanke. Indekset er bygget op omkring 25 indikatorer for miljø og klima i de 149 lande sammenligningen omfatter.www.epi.yale.edu
Kommentarer
Jeg lader danmarks statsminister få ordet i mit debat indlæg.
»Det er rigtigt, at regeringen har sparet på udgifterne i Miljøministeriet. Det er blandt andet for at skaffe flere penge til de syge, de ældre og de udsatte grupper. Vi har blot fjernet de overflødige ekstrapenge, som Auken havde krævet ind til sit miljøimperium. Besparelserne går ikke ud over miljøet. Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik. Den eneste, der har fået det ringere, er nok Svend Auken,«
citat statsminister Anderes Fogh Rasmunssen på sit partis landsmøde i 2003.
Så venter vi bare på de sædvanlige dødsyge bortforklaringer og de taktiske spin fra regeringen . Miljøet er blevet offer for en ideologisk liberalisme, hvor hovedformålet synes at være at fjerne alle spor efter Svend Aukens mangeårige indsats -det ser ud til at være ved at lykkes. Hvad skal den regering egentlig med et miljøministerium? De frie kræfter klare jo den sag helt af sig selv
Det siges i artiklen, at EPI er baseret på tal fra Verdensbanken, FN og en række større tænketanke med speciale i miljø.
Disse institutioner (FN ;Verdensbanken , tænketankene) henter ikke talle ud af egne undersøgelser, men henter dem fra de nationale statistikker i de lande, som man vil sammenligne. Så hvis der er forskelle i kvaliteten / pålideligheden af datafangsten og databehandlingen i de pågældende lande, så kører denne kvalitetsusikkerhed videre ind i EPI tallene.
At Spanien decentralt med vekslende indsats laver de spanske tal, og at centralregeringen i Madrid er upræcis m h t at videregive tal når forespørgsler fremsendes fra Verdensbanken m v.
At Danmark kun ligger sølle to pladser over Rusland virker helt grotesk, hvis man har rejst en tur ud på landet i Rusland - det stemmer simpelthen ikke.
Når private tænketanke og NGO’er skriver for at få tal ( de vil ikke betale for tallene) , så går henvendelserne vel oftest i papirkurven, for der er travlt med mere jordnært arbejde.
Der er sikkert også mange “tal-forespørgsler fra IGO’er, som besvares meget kortfattet ( det internationale bureaukrati nyder ikke stor respekt i Danmark ).
Det er en morsom undersøgelse og mediestunt, men den er næppe hverken helt eller halvt “nagelfast”.
Man kan da udemærket spare penge på miljøindsatsen og stadig være et bæredygtigt, grønt og miljøvenligt land. Det handler bare om god branding - og med penge trukket fra miljøbeskyttelseskonto’en bliver der flere penge til at brande Danmark som foregangsland på miljøområdet… : 0)
NOget gik galt i mit indlæg f s v angår Spanien.
Det jeg ville sige var, at Spaniens 17 autonomier med vekslende indsats laver de spanske tal, og at centralregeringen i Madrid er upræcis m h t at videregive tal ( de har dem ikke altid)..
Den spanske bundplacering er derfor reelt ikke rigtig - de gør faktisk en hel del .
At Danmark ligger 2 pladser fra Rusland kan vel skyldes at der er så meget mere natur i Rusland at tage af i forhold til her? Så selvom miljøbeskyttelsen i Rusland er elendig er der stadig en forholdsvis stor biodiversitet modsat i Danmark hvor stortset alt er kan opdyrkes er opdyrket
Internationale sammenligninger skal naturligvis altid læses med et stor gran salt som Robert H nævner, der er kæmpe usikkerhed på dem. Men springet fra DK til Sverige er ingen tilfældighed, det som der mangler i naturindsatsen er ganske enkelt at give natuen plads. Alt er optaget som Ole F. bemærker, og så hjælper det ikke at røgen renses, at kemikalierne afleveres på rette sted, eller at benzinforbruget er på vej fra kolossalt til knap så kolossalt - det kan eremitten, kirkeuglen eller storken ikke leve af.
Så m.h.t. naturindsats er rapporten helt på rette spor. Og tænk at landbruget stadig i 2008 kan bestemme, at den hjemmehørende nøgleart vildsvinet ikke må findes i den danske natur. Så sygt et storhedsvanvid led vel ikke engang Stalin af.
certifikat er mit et og alt. Erklæringsdygtig vidnesbyrds testimonium . forbeholdene stimulere faderligt i omstilling om undsætningen giver brud paa vejrtrækningen. Tilkendegiver jeg sumpens slumre for at sætte synsnerven paa spil. Hånden paa hjertets velhaver til pamper indflydelse. Brændingen skorper vejkanten. Som brud mellem brysterne. Undsætnings sikkerhed med en udringet kjole ser det næbet ud men en lækker fornemmelse paa denne tid af året. At komme ind paa. Rettergangs atmosfæres overbærende
reagerer. Virker spændtrøjen.
Den største indsats regeringen har gjort for at få afviklet den danske natur, var nedlæggelsen af amterne.
Vel vi har miljøministeriet hvis primære formål er at tækkes landbruget og erhvervslivet og klimaministeriet hvis primære formål er det såkaldte klimatopmøde, hvor blitslyset skal blinke og erhvervslivet skal sælge - miljøet passer simpelthen ikke ind i ligningen.
Men ifølge vores tidligere finansminister (I ved ham der ikke kunne huske hvor han boede, modtog hektarstøtte og sponsorerede Farum Boldklub A/S) kan vi vel bare købe os et nyt - over tid.
Anders er miljøaktivist!
http://avisen.dk/blogs/friskytte/miljoeimperiets-fald_16429.aspx
Ja på samme måde som motorvejsbyggeri