Højesteret delte øretæver ud i går, da ni dommere med en enstemmig kendelse underkendte Københavns Byret og Østre Landsrets behandling af sagen om de to tunesere, der er mistænkt for at ville myrde tegneren Kurt Westergaard.
Det vurderer adjunkt ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet Jonas Christoffersen, der ser kendelsen som “en usædvanlig hård og direkte kritik af byretten og især landsretten, der har svigtet deres opgave ved ikke engang at begrunde deres afgørelser om, hvorfor tuneserne skal sidde i fængsel”.
Og i den opsang ligger ifølge Jonas Christoffersen også en sønderlemmende kritik af terrorpakken, hvor embedsværket og politikerne siden 2002 har fastholdt og forsvaret Politiets Efterretningstjenestes (PET) særlige hensyn.
“Hele tankegangen om, at man kan holde det hele for sig selv er skudt i sænk. Systemet har været hermetisk lukket, indtil højesteret kom på banen og truede med ni dommere og sagde til Justitsministeriet, Integrationsministeriet og PET: ‘Det går ikke det dér. Vi lever i en moderne retsstat, hvor dommerne skal se oplysningerne’,” siger Jonas Christoffersen og forklarer, at højesteret ikke kan bruge det til noget, at staten kommer løbende med nye oplysninger i sidste øjeblik.
“Højesteret skal ikke se på det i første instans - men i sidste instans. Derfor sendte de begge sager tilbage til Københavns Byret - om igen,” siger Jonas Christoffersen.
Vink med en vognstang
Højesteret vil altså have beviser på bordet. Også selv om oplysningerne er hemmelige. Så da højesteret med gårsdagens kendelse tog stilling til, om frihedsberøvelserne af de to tunesere er lovlige, var svaret ifølge rigets øverste retslige instans et nej. Højesteret savner “en vis prøvelse af det faktiske grundlag”.
En kendelse, der ifølge forsvarer for den ene tuneser advokat Frank Wenzel er højesterets “vink med en vognstang” til PET om at løslade de frihedsberøvede.
“Det, der foreligger på nuværende tidspunkt, er ikke tilstrækkeligt,” sagde Wenzel efter afsigelsen af kendelsen og understregede, at det nu er integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) og PET, der skal finde ud af hvad de vil. Samtidig ser han det som “en foreløbig sejr”, at forsvarernes arbejde har “fremprovokeret” en meget principiel kendelse i højesteret.
‘Noget med mordplaner’
Ifølge Jens Vedsted-Hansen, professor dr.jur. ved Aarhus Universitet, har højesteret foretaget en vigtig markering i forhold til de underliggende retsinstanser:
“Der skal fremlægges beviser. Og de skal kunne fremlægges og modsiges af sagens advokater, for at der er tale om en reel domstolsprøvelse,” siger han.
“Højesteret har tilkendegivet, at det ikke er nok med en summarisk prøvelse, hvor man ikke reelt tager stilling til bevisgrundlaget for udvisningsbeslutningen, der danner grundlag for udvisningen,” siger Jens Vedsted-Hansen.
Den argumentation er ekspert i udlændingelov og seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder Kim U. Kjær enig i. Han mener, der er tale om “en regulær om’er”.
“Byretten og Østre Landsret har ikke gjort deres arbejde ordentligt. Og derfor er det betryggende, at højesteret træder i karakter og sender sagen tilbage til fornyet prøvelse,” siger han.
“Det faktiske grundlag for frihedsberøvelsen har været totalt fraværende i byrettens og landsrettens prøvelse i disse sager. Og med henvisning til Menneskerettighedskonventionens artikel 5 fastslår højesteret, at ‘noget med mordplaner på bladtegner’ ikke lever op til disse bestemmelsers krav om, at en reel domstolsprøvelse af en frihedsberøvelses lovlighed forudsætter et rimeligt kendskab til det faktuelle grundlag. Der skal mere til,” siger Kim U. Kjær.
Og selv om det ikke var statens advokats argumenter, der blev levnet meget plads i kendelsen, var kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen alligevel godt tilfreds.
“Det er flot, at højesteret træder i karakter som en forvaltningsdomstol og udstikker nogle retningslinjer,” sagde Hagel-Sørensen.
Birthe Rønn Hornbech
Ikke overrrasket over dom
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) er ikke overrasket over Højesterets afgørelse i sagen om de to tunesere, der er mistænkt for drabsplaner på tegneren Kurt Westergaard.
‘Højesteret har nu fået nogle andre oplysninger end de to andre retter, og så er det helt efter bogen, at hvis borgerne skal kunne få prøvet deres sager ved to instanser, så skal grundlaget være til stede ved den første instans. Så det er der ikke noget usædvanligt i, når Højesteret får en masse nye oplysninger. Kendelsen er en konsekvens af, at borgerne skal have mulighed for at få prøvet deres sager ved to instanser,’ siger Birthe Rønn Hornbech.
Socialdemokraterne
Politiet må frem med beviserne
‘Det er en uhyre principiel sag, og spørgsmålet om de administrative udvisninger er jo et meget principielt emne. Derfor er det godt, at Politiets Efterretningstjeneste nu må fremlægge de beviser, de kan - under skyldig hensyntagen til tjenestens kilder - og så må sagen gå sin gang i det almindelige retssystem. Så må beviserne tale,’ siger næstformanden for Socialdemokraternes folketingsgruppe, Morten Bødskov.
De radikale
En sejr for retssamfundet
‘Det er utrolig positivt. Det er jo en lille delsejr til retssamfundet, når Politiets Efterretningstjeneste bliver nødt til at fremlægge klare beviser i forhold til byretten. Man skal bare glæde sig over, at i den her tvist mellem retssamfundet og regeringen, der har retssamfundet vundet første runde,’ siger De Radikales retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll.
Socialistisk folkeparti
Kræver forklaring fra justitsministeriet
‘Jeg er glad for, at Højesteret nu trækker den her streg i sandet. Nu må vi have justitsministeren til at redegøre for, hvad det får af konsekvenser for de administrative udvisninger,’ siger SF’s retspolitiske ordfører, Anne Baastrup.
Politiets Efterretningstjeneste
Kortfattet kommentar
‘PET har under Højesterets behandling af sagen fremlagt en række oplysninger, og det er vi naturligvis også indstillet på at gøre under byrettens fornyede behandling af sagen,’ oplyser PET’s chef, Jakob Scharf, i en kortfattet udtalelse.
Amnesty International
Der skal være fakta i sagen
Det er en klar sejr for retssikkerheden, når Højesteret sender sagen tilbage til byretten, siger jurist i Amnesty Internationals danske afdeling, Claus Juul: ‘Det er domstolene, der skal se, om der er grundlag for frihedsberøvelse, ikke PET. Domstolskontrol med frihedsberøvelser er jo ikke et gummistempel. Der skal være fakta i sagen.’ritzau
Kommentarer
Lidt retfærdighed er der trods alt til .
Meget bekymrende er det dog at Byret og Landsret har den diametrale opfattelse af retspleje end hvad vores Højesteret har .
Gad vide hvor deres politiske anskuelse ligger .? Den er i hvert fald ikke efterladt derhjemme i skuffen, sammen med hvervning pjecerne fra V,K og DF
”En juridisk lussing af hidtil usete dimensioner ned gennem retssystemet, mener eksperter”
Det var da en positiv overraskelse at se, at VKO ikke helt har fået kujoneret vores retsvæsen. Højesteret må efterhånden være en af de eneste institutioner i vores samfund, der endnu ikke danser fuldstændig efter Pia Kjærsgaards pibe.
Det er nok desværre kun et spørgsmål om kort tid, før også Højesteret må overgive sig, på samme måde, som det har været tilfældet med de lavere retsinstanser.
Jeg tvivler på, at forskellen mellem Højesteret og de lavere instanser skyldes, at Højesteret er politisk korrekt, mens de lavere instanser er islamkritiske.
Mon ikke en mere sandsynlig forklaring er, at Højesteret er noget mindre autoritetstro over for magtapparatet end de lavere instanser?
Byretten og Landsretten har i denne sag været i tvivl, om hvor meget menneskerettighederne i Danmark skal vige for PET og Krigen mod terror.
Det har været et princippielt spørgsmål som underinstanserne har ladet Højesteret afgøre.
Om byretten og landsretten har været i tvivl, foreligger der, så vidt jeg ved, ingen oplysninger om.
I hvert fald kan man konstatere, at en eventuel tvivl ikke gav sig udslag i kendelserne. Begge instanser fulgte ukritisk magthavernes bud.
Kendelserne kan læses på www.domstol.dk.
Selv synes jeg, det er vanskeligt at få øje på noget politisk, endsige venstreorienteret i Højesterets udtalelser:
“…finder Højesteret, at en kontrol af frihedsberøvelsens lovlighed skal indebære en vis prøvelse af det faktuelle grundlag for afgørelsen om, at udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed. Der må kræves en rimelig sandsynliggørelse af, at der har været et sådant faktuelt grundlag for farevurderingen, at frihedsberøvelsen ikke kan anses for uhjemlet eller ubegrundet, jf. herved også menneskerettighedskonventionens artikel 5, stk. 4. Denne sandsynliggørelse må ske ved, at myndighederne for retten fremlægger de i så henseende fornødne oplysninger med passende adgang til kontradiktion. ”
Det er ren og skær juridisk, retsplejemæssig argumentation.
Puh-ha, stor lettelse den dom … selv for magthaverne - og på trods af “Terrorpakken”, gælder det altså stadig, at målet ikke “helliger” midlerne.
Helt vildt !
Og vel talt (skrevet) Hans Jørgen Lassen.
Hans Jørgen Lassen:
“Mon ikke en mere sandsynlig forklaring er, at Højesteret er noget mindre autoritetstro over for magtapparatet end de lavere instanser?”
Jo. Samt at de er mere vidende og erfarne, også hvad angår danske retspleje, og derfor kan pege tydeligt på hvad der er galt, og bør ske.
Der er INTET belæg for at tolke hverken byrettens, landsrettens eller Højesterets afgørelser som politiske. Enhver påstand om det er ekstremt injurierende og grov, og underlødig.
Ingen ved deres fulde fem ville vel beskylde en fodbolddommer for at favorisere ét hold frem for et andet, f.eks. ved at den ene hold havde bestukket vedkommende, uden at have meget stærke indicier eller beviser?
Søren Andersen,
du påstår, at dommen i virkeligheden er politisk, og specielt, at den skulle være et resultat af venstreorienterede, politisk korrekte holdninger, in casu en islamvenlig indstilling.
Hvad bygger du den påstand på?
Her tilslutter jeg mig Heinrichs bemærkning ovenfor: en sådan påstand kræver meget stærke indicier eller beviser?
Hvilke kan du byde på?
Dommen er i aller højeste grad politisk, men efter netop de præmisser som artiklen fremhæver: Fogh-regeringen har gennemført en hovedløs lovgivning som giver den udøvende magt rettigheder der går langt udover hvad der kan forenes med et moderne liberalt retssamfund. Og højesteret har udfyldt sin rolle som kontrol af den lovgivende og udøvende magt ved at underkende regeringen. Det er fornemt, især fordi højesteret i Danmark i modsætning til f.eks. Tyskland og USA, har tradition for at lægge sig meget tæt op ad regeringen.
Men en svidende lussing er og bliver det. Det har ikke noget med venstre-højre politik at gøre. Det har til gengæld en masse med det fatale svigt af de frihedsrettigheder Venstre prædiker som Fogh-regeringen har begået at gøre. Og det er ganske betryggende at højesteret står fast på at beskytte Habeas Corpus og princippet om at anklagemyndigheden har bevisbyrden.
Som det ind imellem siges: Stalin var også stor tilhænger af rettigheder - for alle dem som han var enig med. Testen på et retssamfund er om det tildeler rettigheder til de personer som majoriteten er endog radikalt uenige med.
Godt at se at det danske restsystem fungerer, heldigvis bliver højesteretsdommere ikke udpeget politiske som i USA og andre steder
Som jeg flere gange tidligere har påpeget: Ingen af os aner, om de to tunesere er skyldige, kun at PET påstår, de er, mn ikke ønsker at dokumentere det.
Derfor er det godt, at Højesteret slår fast, at straffesanktioner ikke kan uddeles administrativt, men kun af en domstol.
At nogen kan se noget “venstreorienteret” i det, siger mere end noget andet i hvor høj grad det er lykkedes Glistrup og hans efterfølgere at forgifte den offentlige debat.
Højesteret har ikke med denne kendelse underkendt den såkaldte terrorpakke, som blandt andet tillader administrativ udvisning af mistænkte.
Sagen handlede om noget helt andet: nemlig om de to gutter er farlige for staten, og derfor skal være spærret inde, ind til man kan sende dem ud af landet. Der er altså ikke tale om en straf, men en sikkerhedsforanstaltning.
Det Højesteret fastslog, var, at en sådan frihedsberøvelse ikke kan ske vilkårligt, men kræver saglig dokumentation. Det er et fastslået princip i dansk retspleje og har været det i mange år.
Altså folk kan administrativt, dvs. vilkårligt og uden dokumentation eller retssag udvises, men de kan ikke vilkårligt og uden dokumentation holdes indespærrede, f.eks. mens de venter på effektueringen af udvisningen.
Ikke den der ‘administrativ’ igen. Det er ren og skær ansvarsfralæggelse.
Du har dit kørekort kun administrativ. Altså kan du administrativt, dvs. vilkårligt og uden dokumentation eller retssag fratages dit kørekort.
Du er gift administrativt. Altså kan du administrativt, dvs. vilkårligt og uden dokumentation eller retssag skilles.
Du har din forældremyndighed administrativt. Altså kan du administrativt, dvs. vilkårligt og uden dokumentation eller retssag fratages dine børn.
Du ejer din lejlighed administrativt. Altså kan du administrativt, dvs. vilkårligt og uden dokumentation eller retssag fratages din bolig.
Du har dit eksamensbevis administrativt. Altså kan du administrativt, dvs. vilkårligt og uden dokumentation eller retssag fratages dine kompetencer.
Du har dit pas administrativt. Altså kan du administrativt, dvs. vilkårligt og uden dokumentation eller retssag fratages dit statsborgerskab.
Et cetera, et cetera, ad infinitum et nauseatum…
Thomas, så får du Højesterets egen beskrivelse af retsgrundlaget:
“I tilfælde af frihedsberøvelse skal udlændingen inden 3 døgn fremstilles for retten, der tager stilling til frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse, jf. § 37, stk. 1. En sådan sag har ikke opsættende virkning for gennemførelsen af udvisningen, jf. § 37, stk. 5, og der kan under sagen ikke tages stilling til gyldigheden af afgørelsen efter § 45 b, stk. 1, om farevurderingen eller afgørelsen efter § 25 om udvisningen. Udlændingeloven indeholder ikke regler om domstolsprøvelse af disse afgørelser, men de kan prøves under en retssag mod Integrationsministeriet, jf. grundlovens § 63.”
Der skal ske domstolsprøvelse ved frihedsberøvelse.
Selve udvisningen kræver ikke domstolsprøvelse. Men som med de fleste administrative afgørelser kan den eller de berørte anlægge sag mod myndigheden efter grundlovens § 63.
Yes! Lige min pointe!
Alt det der snik-snak om ‘dem udviser vi da bare administrativt uden retssag.’ er i klar modsætning til Grundloven. Alle administrative handlinger, også en udvisning, kan og (iflg. min holdning) skal behandles foran en domstol.
Retsikkerheden gælder specielt for dem man ikke kan lide.