En af Tyrkiets mest fremtrædende generaler opfordrede i går landets befolkning til at forholde sig i ro efter anholdelsen af to pensionerede generaler i forbindelse med politiefterforskning af formodede kupplaner fra den ultranationalistiske gruppe Ergenekon.
"Tyrkiet er på vej gennem nogle vanskelige dage. Vi må alle handle med sund fornuft, forsigtighed og ansvar," sagde chefen for de tyrkiske landstyrker, general Ilker Basbug. Tirsdag blev 21 personer anholdt i forbindelse med efterforskningen Ergekenon, der mistænkes for have planlagt bombeattentater og snigmord.







