“Der må kræves en rimelig sandsynliggørelse af, at der har været et sådant faktuelt grundlag for farevurderingen, at frihedsberøvelsen ikke kan anses for uhjemlet eller ubegrundet.”

Sådan lyder en central argumentation i den kendelse, som ni dommere enstemmigt i går afsagde i sagen om udvisning af de to tunesere, der har været administrativt frihedsberøvet siden den 12. februar 2008, fordi PET vurderer dem til at være en fare for Danmarks sikkerhed.

Med kendelsen har højesteretsdommerne ophævet både byrettens og landsrettens tidligere kendelser (den første fra den 14. februar 2008) om fortsat administrativ frihedsberøvelse og tilbagevist sagen til fornyet behandling i byretten.

Det betyder ikke, at de to fængslede tunesere nu bliver løsladt, men det betyder, at der skal ske - med højesteretsdommernes ord - “en vis prøvelse af det faktuelle grundlag for afgørelsen om, at udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed”.

I mere klart sprog betyder det, at PET ved en fornyet domstolsbehandling bliver nødt til at lukke op for den hidtil så godt som hermetisk tillukkede pose med information om, hvorfor de to tunesere angiveligt er farlige for Danmarks sikkerhed - eller løslade tuneserne.

Det er værd at notere, at højesteretskendelsen hverken lægger afstand til gyldigheden af Udlændingeservices afgørelse om de to tuneseres farlighed, eller om de af den grund skal udvises af Danmark.

Tværtimod finder højesteretsdommerne, at en person, som for at begrænse ytringsfriheden og skræmme befolkningen vil dræbe en af tegnerne bag Muhammed-karikaturerne i Jyllands-Posten, med rette må anses for at være en fare for statens sikkerhed.

Det springende spørgsmål er nu - og det skal derfor blive interessant at følge sagens videre forløb - om PET kan (og navnlig vil) føre bevis for dette under en retssag med passende muligheder for indsigt og kontradiktion fra tunesernes forsvarere.

Berettiget ubehag

Tuneser-sagen har i foråret vakt betydelig opmærksomhed, siden de to blev frihedsberøvet i midten af februar, ikke mindst fordi integrationsminister Birthe Rønn Hornbech offentligt nåede at lufte et betydeligt personligt ubehag over administrativ udvisning uden dom, inden hun dog på linje med justitsminister Lene Espersen godkendte beslutningen.

Siden har by- og landsret hver fjerde uge godtaget en fortsat administrativ frihedsberøvelse. Da sagen har principiel karakter, har Procesbevillingsnævnet givet de to tuneseres forsvarer tilladelse til, at sagen kunne prøves ved Højesteret. Og da sagen blev forhandlet i Højesteret, argumenterede tunesernes forsvarere så med, at en fortsat administrativ frihedsberøvelse uden klar begrundelse ville være i modstrid med menneskerettighederne, der fastslår, at ingen kan frihedsberøves uden at få det prøvet ved en domstol. Forsvarerne mente ligeledes, at eftersom PET hidtil har afvist at fremlægge alt sit materiale, så vil rettens afgørelse let ende med at blive vilkårlig.

I Højesteret lindede kammeradvokaten derfor en smule på PET-posen og oplyste, at under hemmelig ransagning havde PET fundet en af tunesernes kalender, der indeholdt navnet såvel på karikaturtegneren som på Jyllands-Postens nu aftrådte chefredaktør Carsten Juste. En defekt pistol og en computer, hvorpå der var søgt oplysninger om sprængstoffer, begge dele ligeledes fundet hos tuneserne, var også blandt kammeradvokatens nye oplysninger.

Mens de ni højesteretsdommere grublede over deres kendelse, kunne Nyhedsavisen så for to uger siden afsløre oplysninger, som ifølge forsvarerne ikke var fremlagt i Højesteret. På baggrund af oplysninger - tilsyneladende lækket fra Integrationsministeriet - skrev Nyhedsavisen, at karikaturtegneren skulle dræbes med de bare næver af en kampsportstrænet tuneser. Tuneserens forsvarer var oprørt over lækken, som da heller ikke siden er blevet bekræftet.

Sommerferielæsning

Tuneserne blev anholdt samtidig med en dansk-marokkansk mand, der ligeledes blev sigtet for at planlægge et terrorrelateret drab, men fra starten gjorde politiet det klart, at man ikke regnede med at kunne gennemføre en retssag mod manden.

Årsagen var, at PET ikke at ville risikere, at tjenestens kilder og arbejdsmetoder blev lagt åbent frem under retsmøderne. Men da dansk-marokkaneren i modsætning til tuneserne er dansk statsborger, kunne han heller ikke udvises på samme måde, som de to tunesere er blevet.

Selve udvisningen er et anliggende for Flygtningenævnet, der om to andre terrormistænkte personer ved en tidligere lejlighed har besluttet, at disse ikke kunne udvises til deres hjemlande, fordi det vil være til fare for deres sikkerhed. Derfor må de fortsat opholde sig i Danmark på et såkaldt tålt ophold, hvor de regelmæssigt skal melde sig hos politiet i Sandholmlejren.