Man må lade instruktøren og produceren Judd Apatow - og hans mange venner og kreative samarbejdspartnere - at han har et godt greb om komediegenren. Apatows egen Knocked Up og Superbad og nu Droppet af Sarah Marshall, som han begge har produceret, handler måske nok om umodne mænd og dumme drenge og deres gevaldige problemer med at have et voksent, velfungerende forhold til det modsatte køn.
Men i filmene demonstrerer Apatow og Co. en sjælden forståelse for både mænd og kvinders aldrig ukomplicerede følelsesliv, ligesom de nærer stor respekt for og, ja, kærlighed til deres personer, som er alt andet end perfekte. Det skyldes utvivlsomt, at skuespillere som Seth Rogen, der havde den mandlige hovedrolle i Knocked Up, og Jason Segel, der bliver droppet af Sarah Marshall, begge har været med til at skrive manuskripterne og vel også i nogen udstrækning tager udgangspunkt i deres egne oplevelser.
Stortudende drengerøv
I Droppet af Sarah Marshall, der er instrueret af en anden Apatow-kumpan, spillefilmdebutanten Nicholas Stoller, spiller Segel komponisten Peter Bretter, en vaskeægte drengerøv, som får sparket af sin smukke kæreste, den populære skuespillerinde Sarah Marshall (Kristen Bell). Det har Peter utroligt svært ved at komme sig over, og stortudende tager han på ferie på Hawaii for at komme sig. Men hvem løber han straks ind i? Sarah og hendes nye kæreste, den britiske rockstjerne Aldous Snow (Russell Brand), der er lige så liderlig i virkeligheden som i sine halvpornografiske musikvideoer.
Scenen er således sat til en (romantisk) komedie af den traditionelle og grovkornede slags, hvor Peter ydmyger sig selv og andre - hvilket Droppet af Sarah Marshall til dels også er. Men den er meget mere end det, fordi Stoller og Segel behændigt undgår genrens værste faldgruber og klicheer og har i dialogen og persontegningen ofte held med at overraske publikum.
Jason Segal er fin i rollen som det store barn, der ikke rigtig tager meget ret alvorligt, indtil han bliver dumpet og med ét tvinges til at blive voksen. Peter er en klovn, men en elskelig én af slagsen, og Segal er ikke bange for at blotte sig, hverken følelsesmæssigt eller fysisk; Mila Kunis er sød og sjov som Rachel, en pige, Peter møder på Hawaii og langsomt forelsker sig i; og man forstår sagtens hans forgabelse i Kristen Bells selvbevidste skuespillerinde - selv om Sarah Marshall er filmens mest underudviklede, endimensionale figur.
Genkendeligt
I adskillige scener er det dog stand up-komikeren Russell Brands umiddelbart noget tomhjernede rockstjerne med det krøllede hår, de daggamle skægstubbe, den britiske accent og den ustyrlige libido, der løber med al opmærksomheden.
Snow er en flot fyr, men i hvert fald i begyndelsen synes man, at han er lidt af en klam fætter. Og det er både Brands og instruktøren og manuskriptforfatterens fortjeneste, at Snow alligevel ender med at fremstå som en forholdsvis fin fyr.
Ganske vist er personerne i filmen både overdrevne og karikerede, men de ligner til forveksling rigtige mennesker, og det er styrken ved Apatow og Co.s tilgang til det komiske materiale.
Droppet af Sarah Marshall er ikke nogen fejlfri film - det er f.eks. kun nogle af de mange kulørte bifigurer og -historier, der fungerer - men den er så fuld af genkendelige følelser og situationer og sympatiske, troværdige mennesker, at den er umulig ikke at holde af.
Droppet af Sarah Marshall. Instruktion: Nicholas Stoller. Manuskript: Jason Segal. Amerikansk (CinemaxX og Palads i København og en lille snes biografer i resten af landet).
