Denne klumme har til sigte at sikre læserne gode, og endda forbedrede øloplevelser. Derfor er standarden af de anmeldte øl ofte meget høj, og parametre som kreativitet, godt håndværk og interessante nuancer vægtes højt. Men hvad hvis man nu forestiller sig at der eksisterede en parallel dimension som en stor del af læserne, unge som ældre, trådte ind i hver sommer. En dimension hvor disse kvaliteter pludseligt blev suspenderet med en hånlig ræben?
Jamen, det sted findes, endda i flere afskygninger. Det kaldes "festival", og er over de senere årtier vokset fra at være ungdomskulturens hedonistiske paradis, til at være den brede befolknings - hedonistiske paradis. De byder på forskellig musik for forskellige målgrupper, men en ting er fælles for dem alle: Det er her man lærer at sætte pris på en varm, flad Bjørnebryg søndag morgen. Øl viser sig gang på gang at være brændstof for musikfestivalerne, og der skal helst være upassende meget af det.
Festivalklassikeren
Af gode grunde er det, på nær i øltelte, ikke altid lige let at finde afkølede øl på festivalerne. Ej heller det store udbud skiltes der med, så en håndvarm guldøl synes at være normen. Højt Skum har duftet til kapslerne, og normen lyder: Vi prøver danske stærkøl fra større bryggerier, serveret ved stuetemperatur, af et plasticglas (et officielt Roskilde Festival-glas fra 1998, faktisk), og nydt til parisertoast og ristet frankfurter.
En ægte festival-klassiker åbner festen: Den blå cola, murerpatronen eller bare Ceres Royal Export. Denne øl er et sindbillede på forældrenes Ford Escort, lastet til randen med rammer købt hos Poetzsch i Padborg for at forsøde Skanderborg Festival. Øllen i sig selv er klassisk dansk guld, afrundet og frisk pilsnertype med en hel del europæisk humle, og en kort, men klar eftersmag. Den har en lidt speciel sød krydring, sikkert fra den sirup som er brugt i brygningen. Drukket varm bliver den dog hurtigt flad, og smager faktisk en smule mere anonymt end som kold; noget som ikke kan siges om mange øl. For at øge fornemmelsen af autencitet tilsatte vi lidt tørt græs, men det synes hverken at gøre øllen skidt eller godt. Til gengæld er det givetvis en øl som er nem at drikke i solskin efter 130 andre øl, mens man venter på Big Fat Snake.
Din fine ven
En af Danmarks bedste guldøl, når den drikkes kølig, i ædru tilstand og uden pølsesmag i munden, er Thisteds Porse Guld. Den må desværre siges ikke at stå distancen under disse barbariske forhold: Den dejlige porsesmag bliver alt for dominerende, skummet bliver helt væk, og øllen føles både svag og sprittet; ikke en vindende kombination. Desuden bliver øllen hurtigt flad, og eftersmagen er helt væk, så Thisted Bryghus må stille sig tilfreds med at denne øl er så meget desto bedre under civiliserede forhold.
Tuborg Fine Festival, ja, navnet siger det hele: Den er din fine ven på festivalen. Dens ganske kraftige skum falder hurtigt ned, og den smager ligefrem velkomponeret, når den først er håndvarm. Den føles trods sine høje alkoholprocent også læskende - man får den mistanke at Tuborg godt ved at denne øl sælger mere på Mozarts Plads end i Mad & Vin, og det er jo ingen synd at lefle lidt for sine kernekunder. Den er mindre sød end de fleste øl i denne klasse, og vil givetvis gøre sig langt bedre i den bagende sol end den mere fyldige elefantøl. En herreøl på damesko.
Det var det, nu er det tid til at efterprøve teorien. Til de der læser dette på Roskilde Festival ønskes skål med et citat fra Wyclef Jean på Orange Scene i 2001: "Germany - you're number one!" Jep, han sagde det tre gange -
HHHHHHCeres Royal Eksport, 5,6 pct, 33 cl. 8,25 kr.
HHHHHHThy PorseGuld, 5,8 pct, 33 cl, 9,50 kr.
HHHHHHTuborg FF, 7,5 pct, 33 cl. 8,75 kr.
