Forskelsbehandling

Unge indvandrere føler sig diskriminerede

En ny undersøgelse fra Københavns Kommune viser, at hver tredje unge indvandrer har oplevet at blive diskrimineret. Den følelse kender en gruppe unge indvandrerdrenge fra handelsskolen i Ishøj. En indvandrerdreng blev kropsvisiteret under en studietur, mens en større gruppe fik undersøgt deres tasker. De føler, at de blev diskriminerede. Skolen understreger imidlertid, at der ikke blev gjort forskel på etniske danskere og indvandrere
4. Juli 2008

På en studietur til Prag for eleverne på handelsskolen i Ishøj får lærerne at vide, at nogle af eleverne har købt våben. En gruppe elever bliver visiteret og får tjekket deres tasker.

Så langt er eleverne og lærerne enige, men når det gælder de nærmere detaljer, er der uenighed om forløbet. De unge indvandrerdrenge mener, de blev diskrimineret, og de bakkes op af en tidligere ansat på skolen.

Selv om det egentlig kun er politiet, der har ret til at visitere folk, er skolens holdning, at lærerne ikke havde nogen anden mulighed end at tjekke drengene, da der var tale om alvorlige anklager. Og skoledirektøren understreger, at både etniske danskere og elever med indvandrerbaggrund fik tjekket deres tasker.

Historien illustrerer en tendens, der ifølge en ny undersøgelse gør sig gældende i hvert fald i Københavns Kommune; nemlig den at mange unge indvandrere føler sig udsat for diskrimination.

Drengenes historie

Daniz Bulduk er 18 år og en af de drenge, der var med på turen. Han fortæller:

"Da vi kom over til bussen, var der to klasser, der ikke blev tjekket, og to klasser, der blev tjekket. De to klasser, der ikke blev tjekket, var rene danskere, mens de to, der blev tjekket, næsten kun var indvandrere. Og så var der nogle stykker af drengene, der blev kropsvisiteret af lærerne."

"Jeg følte mig krænket, for det var jo et offentligt sted, og folk kunne se mig. De kropsvisiterede mig over det hele. De gik ind i mine lommer og baglommer og mine sko. Så reagerede jeg. Jeg blev sur," siger Daniz Bulduk.

Hans version af historien bakkes op af Muhammed Cömert Kütük på 17 år fra samme årgang:

"De begyndte at kropsvisitere os. De sagde til os: 'Tag jakkerne af'. De tjekkede bælterne og sokkerne. De tjekkede kun udlændinge, og det gjorde mig vred," siger han.

Da drengene kom hjem gik de til Tahir Daho Özcan, som på det tidspunkt var ansat på skolen som miljø- og trivselsmedarbejder, og fortalte, hvad der er sket.

"Jeg sagde til dem, at jeg ikke kunne sige, hvad de skulle gøre, men at hvis de havde været mine børn, så ville jeg have anmeldt det til politiet, for det er kun politiet, der må visitere folk," siger Tahir Daho Özcan.

Daniz Bulduk anmeldte derfor sagen til politiet, som imidlertid afviste ham. Drengene tog derfor kontakt til Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination, som klagede over sagen og over at politiet havde afvist drengene, da de forsøgte at anmelde den.

Tahir Daho Özcan mener, at der generelt på skolen foregår en forskelsbehandling, hvor unge med indvandrerbaggrund bliver udsat for diskrimination af bestemte lærere.

Skolens historie

Ifølge Eva Hofman-Bang, som er direktør for CPH West, som handelsskolen i Ishøj hører under, kan historien dog også fortælles på en helt anden måde.

Hun slår fast, at skolen har stort fokus på integrations og diskriminationsproblematikker og altid tager sagerne alvorligt, når der opstår den slags situationer. Hun tog også sagen om studieturen til Prag meget alvorligt, da hun hørte om den, og indkaldte alle de lærere, der var med hver for sig, så hun kunne høre deres version af historien.

"Alle lærerne fortalte, at eleverne fra de to klasser i den første årgang havde fået tjekket deres tasker, og at en enkelt elev var blevet mærket på lommerne af sin jakke, for at tjekke, om han havde våben der," siger hun.

"Men det eneste alternativ havde været, at lærerne skulle have tilkaldt politiet i Prag, og de havde dagen før afhørt nogle af eleverne på en meget voldsom måde, så det havde de ikke lyst til," siger Eva Hofman-Bang.

Hun understreger samtidig, at skolen tidligere har været udsat for, at elever havde forsøgt at smugle våben med hjem fra en studietur, og at både etniske danskere og udlændinge blev visiteret.

Direktørens version af historien bakkes op af Søren Madsen, som er politikommissær i Albertslund, hvor Daniz Bulduk forsøgte at anmelde sagen. Søren Madsen mener ikke, man kan bebrejde lærerne, at de visiterede drengene, og den klage, som Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination har indgivet over politiets håndtering af sagen, er netop blevet afvist.

Mere i dag-stof side 18

Fakta

Diskrimination

34 procent af de unge indvandrere i København har følt sig diskrimineret inden for det sidste år. 95 procent anmelder ikke sagerne.

I Danmark er der 2006-2007 ikke blevet gennemført nogen sanktioner i sager, der berører diskriminerende adfærd.

Kilder: EU's agentur for Grundlæggende rettigheders (FRA) årsrapport, Diskriminationsomfanget i Københavns Kommune, udarbejdet af Catinét 2008.

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • Sanserne, sundheden og hospitalsmiljøet

    Et psykiatrisk sundhedshus i Helsingør sætter tidssvarende fysisk dagsorden. For omgivelserne har betydning for helbredelsen, så nærmiljøet er vigtigt i planlægningen af om- og tilbygninger, fremgår det af en bog om Sansernes Hospital
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget
  • Dame i dårligt selskab

    Regeringsdeltagelsen ruinerer Rønns ry og rygte
  • guidetilgroenlivsstil.jpg

    Og lige pludselig handlede det hele om CO2

    Først var det atomkraft, så var det syreregn, så forsvandt ozonlaget, og nu handler alt om CO2. Så blev atomkraft godt alligevel, økologi var lige pludselig ude, og alt det med at købe lokalt blev en løgn. For forskerne kræver det kæmpe analyser at finde ud af den rigtige måde at handle på. For alle os andre er det noget rod
  • Nu kan kvinden også være et skvat

    En række kvindelige forfattere har lagt fløjshandskerne og offerrollen væk og beskriver skyggesiden af de kvindelige dyder. Velkommen til antiheltinden og kvinden som skvat
  • ff20080904-211444-pic-76299106.jpg

    'EF-Domstolens rolle kan godt tones ned'

    I forbindelse med balladen om Danmarks udlændingeregler, er EF-Domstolen blevet beskyldt for at politisere. Men sådan er domstolens rolle defineret, siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen, der dog mener, at det godt kunne være anderledes