Debatten om højskolen når underholdningshøjder, når Erik Boel den 28. juni beskylder Grundtvigs Højskole for skønmaleri. Debatten blev vel indledt af samme Boels skønmaleri. Men den hilses velkommen i disse offentlige spalter; Højskolen er et fælles anliggende.
Som arbejderbevægelsen i 80'erne sejrede Højskolen ad helvede til i 90'erne, hvor selv de ringeste højskoler kunne melde fuldt hus. Arbejdsløsheden var stor, og man var godt dum, hvis man som ledig ikke tog på højskole. Man fik nemlig det hele betalt og dertil 4.000 kroner i ølpenge til stor irritation for den fjerdedel, der selv havde betalt deres ophold. Men så lukkede regeringen Nyrup for tilførslen af arbejdsledige, og ungdomsårgangene blev drastisk mindre. Krisen satte ind.
Ti år senere kan vi så læse i avisen, at det er gået skidt for højskolen. Det er ingen nyhed. Den gode nyhed er derimod, at antallet af selvbetalende højskoleelever har været støt stigende, lige siden krisen begyndte. I dag betaler trefjerdedele selv deres ophold. Højskolen har nemlig succes. Endnu er der blot ikke unge nok i en årgang til, at det over alt giver sorte tal på bundlinjen, men det kommer, for kvaliteten er støt stigende. Succesen skyldes, at højskolerne har fastholdt deres opgave, men på mangfoldig vis reformeret den til det 21. århundredes udfordringer.
Læs mere om
På højskolen 'kommer den enkelte til sig selv' ved at sætte sig i forhold til sin omverden og samfundet. Til sin omverden gennem forpligtende samvær. På højskolen vælger man ikke selv sine venner, her sættes man i et venskabeligt forhold til hver og en af de andre. Det er højskolens unikke møde.
Til samfundet gennem faglighed. Rundt om i bevægelsen har man indset, at det ikke kun er først den socialdemokratiske og siden den liberale regerings skyld, at det er gået dårligt, men også at for mange har sovet i timen. Man har forvekslet tradition med uforanderlighed. Men tradition etableres kun gennem sin forandring, hvor det gamle 'overleveres' i det nye. Derfor har vi set højskolerne styrke deres faglighed og dermed deres forskellighed. Højskolerne har næppe nogensinde været mere mangfoldige.
Derfor kan højskolerne i dag tilbyde konkret faglig kvalificering og afklaring i højere grad end i nylig fortid, men i fin samklang med det meste af Højskolens mere end 150 år lange historie. Det betyder, at højskoleelever oftere vælger og hurtigere gennemfører den rette uddannelse. Det betyder, at de er parate til et arbejdsliv, der mere end nogensinde efterspørger evnen til at sætte og se sig selv i større sammenhæng.
Det er ikke sket uden sværdslag, men forandring er svær og kræver sine ofre. Lad os håbe, det ikke kræver flere højskoler. For Højskolen er en mulighed. For den unge en mulighed, man stadig er for dum, hvis man ikke vælger.
For samfundet leverer højskolerne to gange om året et nyt kuld samfundsduelige, fagligt kvalificerede, livsmodsstruttende unge mennesker. Dem kan der kun være for få af.
Mokkasinen
11. Juli, 2008 #
Jeg synes grundlæggende at det er rigtigt at højskolen (hvis man kan generalisere så bredt) er et bedre sted til faglig udvikling i dag. Da jeg var på højskole i midten af 1990ne var det stadig sådan at man kunne pjække fra timerne, ryge pot på værelserne og drikke øl dagen lang. Man forvekslede frihed med ligegyldighed, og den praksis gik ud over de som kom fra socialt belastede miljøer, med den konsekvens at højskolen gjorde lidt for at kvalificere de svageste elever socialt og fagligt.
Dengang tror jeg højskolen havde problemer, og var blevet et sted hvor man slet ikke forstod pædagogik som en produktiv magt, kun som en negativ. Men konsekvensen for højskolernes misere blev igen betalt af de svageste, da Nyrup stoppede adgangen for arbejdsledige på højskolerne.
I dag ved vi at størsteparten af eleverne på højskolerne kommer fra bedre stillede grupper i samfundet med en overvægt af piger (se FFDs undersøgelse fra i år http://www.ffd.dk/fakta/statistik/maalgruppe--og-effektundersoegelse-200... ). Samtidigt er højskolen blevet opkvalificeret fagligt, men vi ved ikke meget om hvordan det står til med det pædagogiske miljø?
Det er naturligvis positivt at der ikke ligger læreplaner og lignende management kontroltiltag og venter på højskolerne og underviserne (endnu), men pædagogik er mange ting, og en debat om integration i samfundet er vel stadig aktuel i forhold til højskolen?
For selv om det i dag overvejende ser ud til at være voksne og de velstilledes børn der kommer på højskolerne, så behøver integrationen til samfundet vel ikke blot handle om erhvervskvalificering? Det er jo den måde det øvrige uddannelsessystem bliver drejet i disse år, og hvilken forskel gør højskolerne hvis de går samme vej?
Jeg mener at en erhvervskvalificering til de kreative fag så som musik og kunst mv. kan være særdeles positiv, men der må etableres en pædagogik som håndterer de gældende kulturelle tendenser i samfundet med behørig modvægt, så eleverne bliver klædt på til at forholde sig aktivt og kritisk i vores demokrati (ja, det er det vel stadig).
Her må højskolerne derfor holde fast i sine værdifulde traditioner om livsoplysning, uden at sælge helt ud til erhvervskvalificeringen, for ellers reproducerer højskolerne blot den elitære markedsfundamentalistisk kultur for de få på bekostning af de mange, som har udviklet sig i Danmark de sidste 20-30 år. Dette handler derfor ikke så meget om fagenes overskrifter som deres indhold og den pædagogik indholdet følges op af, og derfor er det her vi må se en 'udvikling' hos højskolerne.
En pædagogisk opprioritering behøver ikke at handle om at afkræve flere credentials fra underviserne, endsige sende dem på dyre kurser, men derimod at tage nogle snakke om fagenes indhold og gennemførsel med udgangspunkt i den enkelte højskoles hensigt og formål. Her har højskolerne netop været kendt for at markedsgøre sine kurser (i forhold til hvad eleverne vil ha!), og det er godt nok på overskiftsniveau, men på den pædagogiske og didaktiske side må højskolerne også sørge for at kvalificere deres kurser.
Hvis den pædagogiske og didaktiske dimension på højskolerne blev styrket (også udenfor konfrontationstimerne), så ville de svageste også igen kunne få nye muligheder gennem et højskoleophold. De blev nemlig udelukket fra det kolde bord på falske præmisser i 1990ne, da højskolerne tog en markedsdrejning og blev for eliten ligesom alt andet erhvervsrettet uddannelse i Danmark i dag!