ZARAGOZA - Miljøministeren stod inde i et rør og solede sig i interessen for de danske miljøtiltag. Over for en spansk journalist slyngede han om sig med ord som bæredygtighed og vindmøller.
Cylinderen var en af fem, som hænger ned fra loftet på den danske stand på EXPO i Spanien, der har vand som tema. De er tre meter høje, en moderne, minimalistisk løsning, og hver især har de en fortælling om vand og miljø. Man skal bukke sig for at komme ind i dem.
Svend Auken ville nok blive gram i hu, hvis han havde set det, for var Troels Lund Poulsen ikke i fuld gang med at score gevinsten fra Aukens miljøpolitik? Altså gik jeg ind i røret og stillede et par spørgsmål til Traktor-Troels, og efter at han igen havde forklaret de unikke løsninger, dansk teknologi kan tilbyde verden, sagde jeg “Svend Auken.” Det havde den forventede virkning. Han slog åndeligt talt syv kors for sig.
“Jamen, kunne man ikke få det indtryk, at den borgerlige regering i starten ikke var specielt interesseret i miljøpolitik?” spurgte jeg.
“Næh, det mener jeg bestemt ikke,” svarede han. “men det var nødvendigt at tage et opgør med Svend Aukens politik, som ikke nødvendigvis gik ud på at gavne miljøet.”
- Hvordan det?
“Den havde en lang række forkerte knopskydningseffekter, men det som står tilbage er et bredt flertal i Folketinget om teknologiske løsninger, som vi har udviklet på tværs af regeringerne. Vi har været gode til at skabe arbejdspladser på vindområdet, men ved en langt hårdere satsning kan vi få de gode resultater kapitaliseret og mere benefit.”
Ki-Moon og Dylan
- Hvad mener du med forkerte knopskydninger?
“Jo, man støttede jo en lang række økologiske projekter, som ikke havde nogen gang på jorden. Der var for mange puljer, som ikke tjente miljørigtige formål. Men hør … jeg vil ikke gå polemisk ind i detaljerne her,” sluttede miljøministeren, der også stillede op ved et pressemøde, hvor der dog kun var en enkelt spansk journalist, som stillede spørgsmål. Ministeren var flankeret af den spanske Vestachef i Middelhavslandene, som p.t. sælger kilometervis af vindmøller.
I en artikel i den lokale avis, Heraldo de Aragon, betegnes Danmark som vandets Silicon Valley, og H.C. Andersen, der engang skrev henført om en verdensudstilling, nævnes. Anledningen er, at det onsdag var Danmarks dag på udstillingen. Hele to departementschefer ankom sammen med ministeren, og vor ambassadør fra Madrid var også kommet op til Zaragoza. Ban Ki-Moon, Dario og Bob Dylan ventes også.
Viva Espana!
Vi, min ledsager fra Erhvervs- og Byggestyrelsen og jeg, var blevet indlogeret hos Dolores og Placido, som er de lykkelige ejere af en dalmatinerhund - og en lejlighed, som de kan leje ud, når alle hoteller er optaget. Placido udtales med tryk på første stavelse, lagde de vægt på. På vej ud til EXPO så vi et billboard, hvor bryggeriet Anbar, lokkede med, at vandudstillingen kun varede 93 dage, mens man kan få cerveza, øl, 365 dage om året.
Ved en fejl havde jeg tilmeldt 15 medarbejdere fra Information, fordi jeg ikke forstod det spanske i ansøgningsskemaet til akkrediteringen, men den hoppede de heldigvis ikke på. Vi var kun en.
Vores spanske EXPO-guide fortalte, at det væltede ind med folk, 70.000 på hverdage, 120-130.000 på weekenddage. De havde også interesseret sig for fodbold, og 16.000 mennesker råbte Viva Espana foran en storskærm, da Spanien slog Tyskland.
“Selv jeg var malet i hovedet med de spanske farver,” sagde guide-inden, som havde haft travlt med at modtage kongelige fra Holland og præsidenten fra Mexico.
Kirsten Pedersen, der er fra Hanstholm, havde også set fodbold i sit hjem lidt uden for Zaragoza. Hun og hendes mand flyttede herned for 20 år siden og driver en forretning for import og distribution af fisk fra ikke mindst Norge. Hun var imponeret over, at man på rekordtid havde fået en EXPO-by med mange pavilloner op at stå på noget nær en bar mark. Hun, der havde meldt sig som frivillig til danskerpavillonen, spillede selv klubfodbold oppe i Thy engang. Sejren knytter de spanske landsdele sammen, Baskerland, Andalusien, Catalonien, bekræftede hun.
- Er konflikterne mellem de nævnte provinser og resten af Spanien ikke overdrevne?
“Næh, det tror jeg ikke,” sagde hun, “men det er noget, vi hopper let og elegant hen over her.”
Min ledsager fra byggestyrelsen mener, at Danmarks sejr i EM 1992 havde stor betydning. Jo, for huspriserne har været støt stigende lige siden …
Zaragoza er i øvrigt opkaldt efter Cæsar Augustus, idet romerne såvel som maurerne har hersket over Aragonien i fordums tider.
Svedagtigt travlt
Man kunne gå sig træt på udstillingsområdet. Vi kiggede inden for i den svenske pavillon, hvor der var opstillet høje birkestammer, og hvor en planche forklarede, at de svenske mænd gør rent to timer om ugen i hjemmet, hvorfor de er at regne for de mest ligestillede mænd i verden. Uden for den japanske var køen for lang for os og ligeledes uden for Uruguays, hvor de serverede store steaks. Elegante thai-kvinder i lange, blå silkekjoler helt op til halsen tog imod ved siden af den vietnamesiske. Overalt handlede det om vandsituationen i pågældende land og eksempler på, hvad man gjorde ved den. Den colombianske var enormt velbesøgt, fordi man udskænkede gratis kaffe og diverterede med tango på et højt plan. Om det så var Vatikanet, havde det en stand, som fortalte om vievand, om Gud, der skabte havene, og om Jesus, der skabte vand om til vin.
Var man rejst ned for at dyrke kritik, fejedes den bort af sol og vind og flinke mennesker, men hvis jeg skulle rådgive, ville jeg skrive medsponsor Michael Laudrup med kæmpe bogstaver over den danske stand samt uddele gratis isvand. Man blev nemlig så pokkers tørstig af at gå rundt i 30 graders varme og se på vandudstilling. Det ville have skabt kødannelse hos os.
Hotdog fra grunden
I køkkenet på den danske stand var der svedagtig travlhed. Man havde ikke inviteret smarte kokkedrenge, men medlemmer af en fagforening med 8.000 medlemmer, Kost- og Ernæringsforbundet, et helt usædvanligt fagforeningsinitiativ. Konceptet er dansk hverdagsmad med henblik på alt fra børneinstitutioner og hospitaler til plejehjem og sportsfolk, så det kan blive mere spændende. Samtidig får medlemmerne nogle erfaringer, som de kan bruge i deres arbejde senere, en slags efteruddannelse.
Man opererer med fire ‘persona’, fiktive personer, fortæller Mary-Ann Sørensen, der er Mad- og Måltidschef i Jammerbugt Kommune. Hugo på 80 vil helst have det hele serveret, mens andre gerne vil prøve noget nyt og derfor lærer at bygge deres egen kartoffelmad eller hotdog op fra grunden - ved hjælp af en ‘pixibog’ med transparente sider, der viser hvordan. En kok fra Madeleines Madteater er også inde over.
Størst interesse har der været for danske kager og trifli.
Blandt de mange besøgende har været de spanske levnedsmiddelkontrollører, som endda er kommet flere gange. De har helt andre regler end vi har i Danmark, men køkkenfolkene bruger hellere ordet udfordring end problem om dem.
Om erfaringerne med tilberedning af maden siger forbundsformand Ghita Parry:
“Vi skal helt ind til stammen og ryste træet, rent fagligt, så vores medlemmer kan begynde at tænke anderledes end i de vante baner. Derefter skal ‘bølgen’ rulle gennem de fem regioner, når vi kommer hjem til Danmark. Bare det at have fokus på, at en fedtemad kan smage anderledes, er en begyndelse.”
Vi får en smagsprøve med Læsøsalt på. Meget delikat. Det med at tælle kalorier er ikke primært her.
Grundfos-pumperne
En af dem, der er tættest på stammen, når det gælder vandløsninger, er direktør Kim Klastrup fra Grundfos i Bjerringbro, som er verdens største på sit felt, og som har sin egen stand. Hvad kan Grundfos?
“Vi sørger for at tilvejebringe vand og tage os af spildevandet,” forklarer han.
“Hvis naturen ikke kan klare det selv, hjælper vi til. Der er vand nok i verden - ikke så meget, hvor der er mest brug for det, men rigeligt, hvor der kun bor få mennesker. Øvelsen består i at flytte det de rigtige steder hen samt at økonomisere med det. Eller finde andre løsninger.”
- Hvori kan de bestå?
“F.eks. i at lave havvand om til ferskvand. Maldiverne, som kun har havvand, har således et vandværk med et kæmpestort Grundfosanlæg. Kuwait har samme problem og mange andre. Men løsningen er ikke bæredygtig, da den kræver megen energi. En anden løsning er rensning af overfladevand fra søer og åer. Fremtiden er nok flere og flere decentrale vandforsyningsløsninger, så man kan genbruge i stedet for at distribuere over lange afstande.”
Kim Klastrup siger, at landbruget står for 70 procent af verdens vandforbrug. Hver gang vi spiser en burger, har vi brugt 2.800 liter vand, og der går 15.000 liter til et kilo oksekød på tallerkenerne. Der er grund til at bekymre sig om både mængder, om vandkvalitet og de større regnmængder f.eks. er det kommunale kloaksystem i Danmark ikke justeret til de mængder, der kan ventes.
Tyvstjæler
Grundfos, der fremstiller pumper, har lige haft besøg af tre grupper af potentielle kunder fra Australien, som man har taget sig pænt af. Kim Klastrup fortæller også, at der rundt om i verden er firmaer, der forsøger at kopiere dele af pumperne, blandt andet i Kina, hvor man så prøver at stoppe dem ved hjælp af lokale advokater. Man forsøger også at lade logoer ligne det danske firmas så meget, at kunderne tror, det er Grundfos-pumper, når de ser emballagen.
Overborgmester Ritt Bjerregaard har også sendt en lille delegation til Spanien. Hun tumler med planer om at lægge billet ind, så en stor EXPO kan blive Københavns i 2020. I så fald kan den også bruges til at udvikle hele området ved Nordhavn. Man overvejer et tema med bæredygtighed i tætte, urbane områder med mange butikker og byejendomme, fortæller Michael Corlin fra Økonomiforvaltningen, og pressekonsulent Lise Krogsgaard har især studeret hele set-up’et og rammerne for EXPO i Zaragoza. Om København lægger billet ind, endsige får entreprisen er endnu for tidligt at sige. Næste gang står Shanghai for tur.
EXPO 2008
De store verdensudstillinger har regelmæssigt fundet sted siden midten af 1800-tallet og har i nogle tilfælde efterladt blivende arkitektur som Eiffeltårnet i Paris og Atomium i Bruxelles.
De største afholdes nu hvert femte år, idet der midt i perioden er en mindre. En sådan er EXPO 2008 i spanske Zaragoza.
Den irakiske arkitekt Zaha Hadid, har tegnet vartegnet, en bro over floden Ebro. Hun er i Danmark kendt for sin tilbygning til kunstmuseet Ordrupgård.
Kommentarer
Det er bevist at regeringen bevidst fuldstændigt ødelage SR-regerigens miljøpolitik totalt. Ganske enkelt for diVK-regeringen ikke ville finde sig i, at SR-regeringen havde stillet krav til landmændene om dette eller hint.
Den nedlage også totalt støtten til dansk vindmølle.industri, indtil det gik for VK-regeringen at vindmøller er en god forretning for Danmark. Det samme kunne økologien blive. Det er den f.eks. i England…
Der er ingen forståelse for, i VK-regeringen, at det er nødvendigt at støtte f.eks. økologi eller sol-energi mm. - også selvom gevinsten og kapitaliseringen og benefitten først kommer om 20-30 år. Der var ingen der i 1978 kunne have foruset, at vindmølle.-ndustrien ville blive så stor som den er blevet 30 år efter. For VK-regeringen handler det åbenbart blot om hvad der kan betale sig på kortest muligt tid.
Interessant redegørelse for EXPO.
Danmark har virkelig og reelt muligheden for at blive Verdens Silicon Valley, når det gælder vand. Her er et forslag:
Vandets værdi for Danmark humanistisk og kommercielt
Manglen på fødevarer er allerede udtalt og prisstigningerne er voldsomme og giver anledning til uroligheder – foreløbig internt i en række lande, men man kan forestille sig endnu værre scenarier. Der er knaphed på energi, råvarer og landbrugsprodukter – og ikke mindst jord, hvor de manglende landbrugsprodukter kan dyrkes. Hertil kommer så fremtidige alvorlige klimaproblemer. Det er muligt, at knapheden kan styres og at menneskeheden kan stoppe de værste klimaændringer. Erfaringerne fra de seneste 200 år kan tyde på, at ny teknologi og viden udvikles, når behov opstår. Men de politiske reaktioner vil være misteltenen.
Der er imidlertid en afgørende faktor, som synes at få billedet til at se dystert ud: Vand. Her er det største problem, at netop de steder, hvor landbrug og industri har det største behov for vand for at kunne frigøre sig for knapheden på de øvrige ressourcer, er der mindst vand. Mennesker kan ikke leve uden vand.
Om mindre end en menneskealder vil mere end 25 pct. af Jordens befolkning bo i lande med næsten kronisk mangel på vand. F.eks. findes i dag 25 pct. af Verdens befolkning i Kina, men landet råder kun over 7 pct. af de globale ressourcer af ferskvand. Andre steder er der for meget. Tørke det ene sted, oversvømmelser det andet. Og som næsten daglige eksempler viser det, mere og mere ekstremt.
I 1995 sagde den højt respekterede vicepræsident i Verdensbanken, professor Ismail Serageldin, nuværende direktør for Biblioteket i Alexandria: “Hvis dette århundredes krige har handlet om olie, så vil det næste århundredes komme til at handle om vand.”
Skal problemet og mulighederne håndteres på den bedst mulige måde, er det nationale perspektiv for snævert. Klimaændringer og vand kender ingen grænser. Ironisk nok har menneskeheden i næsten hele sin historie forsøgt at regulere netop vand inden for nationale grænser, med sørgelige konsekvenser. De kommende klimaændringer vil, hvis ikke de håndteres overnationalt, kunne medføre endnu flere menneskeskabte katastrofer.
Der er ingen tvivl om, at der er klimaændringer på vej. Det handler om, at vi ikke blot passivt tilpasser samfundet disse ændringer, men aktivt forstår at udnytte dem også på en positiv måde. Den indiske verdenskendte fysiker Vandana Shiva siger i sin bog ”Krig om vand”: “Den menneskeskabte knaphed på vand og de allesteds forekommende konflikter om vandet kan reduceres, hvis man indser, at vandet er en fælles ressource”. Hertil vil vi tilføje: - og at man udvikler nye teknologier til transport, fordeling og behandling af denne ressource.
Danmark kan spille en rolle både i kraft af ønsket om at vise lederskab på klimaområdet og i kraft af dansk industris førerstilling på betydende dele af vandteknologi.
Gennem en bevidst og målrettet indsats fra den danske regering, koordineret med dansk forskning og industri, tegner der sig en mulighed for at skabe et nyt industriboom for Danmark. Et område, der - i lighed med vindmølleindustrien - er i fuld overensstemmelse med billedet af Danmark som foregangsland på klimaområdet og humanitær tænkning. Det handler om vand og vandteknologi. Et område, hvor danske virksomheder allerede besidder afgørende viden og innovativ teknologi.
Ud over indflydelsen på Danmarks omdømme taler vi rent kommercielt om meget store indtjeningsmuligheder. Vækstfonden og Teknologirådet anslår, at der globalt i vandsektoren inden 2025 skal investeres op til 1140 mia. kr.
Den amerikanske professor Stuart L. Hall har udtrykt det sådan: “Der er ikke mere plads til vækst i toppen af pyramiden. Fremtidens muligheder ligger inden for innovation sammen med verdens fattige.”
“Der er kun 800 millioner mennesker, som tjener mere end 15.000 dollar om året, men fire milliarder mennesker, der har mindre end 1500 dollar om året”. “Menneskehavet i bunden af pyramiden er vækstlaget for globale aktører i den næste generation af virksomheder”. Der er ikke tale om kommerciel udnyttelse af mennesker eller vandressourcer, men om hjælp til selvhjælp. Hjælp til at bringe dette livsvigtige element under kontrol.
Er der noget, de fleste af disse fire milliarder mennesker - og millioner af arter af planter og dyr - virkelig mangler, er det vand - under kontrol. Er vi i stand til at levere dem vand og vandteknologi til en rimelig pris, kan vi bidrage til at øge deres økonomi gennem bedre dyrkningsmuligheder, skabe øget velstand og dermed købekraft til andre varer.
Danmark er blandt de lande i verden, der har de bedste forudsætninger i form af viden og ressourcer til at levere fremtidens vandløsninger. Vi har allerede en eksport af vandteknologi for syv mia. kr. årligt, og store og mindre danske virksomheder udvikler stadig nye og fremtidsrettede teknologier på vandområdet.
Den Danske Vækstfond er overbevist om de meget store muligheder i CleanTech - ikke mindst på vandområdet. Perspektivrige projekter, der får store internationale investorer til at være meget opmærksomme på de enorme muligheder, der er i vandteknologi.
Prisen på rent vand vil i nær fremtid vil blive lige så høj som olie. Det er humanitært uholdbart og et problem, der må løses gennem nytænkning og nye teknologier. Selv om udgangspunktet er humanitær tænkning - dvs. at teknologierne skal være enkle og priserne overkommelige - vil investering i denne sektor globalt kunne betale sig.
Eksperter på området mener, at verden har vand nok. Problemet er fordelingen og altså ikke en vandkrise. Oven i købet har økonomer regnet ud, at der er et “vandskel” i verden, hvor over det ikke kan betale sig at fragte vand. Hvordan de så end prissætter følgevirkningerne af manglen og fordelingen. Den giver sig bl.a. udtryk i, at mindst fem millioner mennesker, størstedelen børn, hvert år dør af vandrelaterede sygdomme. Og, som skrevet: Manglen på vand i store dele af verden betyder desuden, direkte og indirekte krige. Manglen på vand betyder mangel på mad og store helbredsproblemer.
Både Vandana Shiva og den sydafrikanske-canadiske vandekspert Marq de Villiers (”Water the Fate of our most precious Ressource”) fortæller om, hvordan tidligere civilisationer, århundreder før vor tid, har magtet at flytte vand ved hjælp af enestående ingeniørkunst. Det bør være muligt i dag at gentage de bedrifter.
Det handler imidlertid ikke udelukkende om teknologier til flytning af vand. 70 pct. af Jordens overflade er dækket af vand. 97 pct. af vandet her på kloden er saltvand. 96,5 pct. af saltvand er ferskvand, ifølge Marq de Villiers. Mulighederne inden for afsaltningsteknologi er perspektivrige.
Afsaltning er for øjeblikket et kontroversielt emne på grund af energiforbruget og dermed CO2-udledningen. I dag er det stadig betydeligt billigere at transportere vand via akvædukter/rørledninger selv over lange afstande, men også på det område forskes der – og den forskning er værd at understøtte med offentlige midler.
Man kan også tænke omvendt og kreativt. Det gør nogle danske forskere, der er i færd med at gensplejse og udvikle ris og andre landbrugsplanter, der kan dyrkes og vandes med saltvand. Her er muligheder for nogle særdeles spændende tværfaglige kombinationer. Og det er forhåbentlig en mere farbar vej end forsøgene med genmodifikation af tørkeresistente ris, der har medført andre store problemer.
Endelig ligger der et utroligt stort forsknings- og udviklingsområde inden for stadig bedre metoder til at spare på vandet - uden det går ud over livskvaliteten. Ligeledes et område, hvor Danmark besidder stor viden.
Med de nationaløkonomiske briller på er det billigere at flytte, afsalte, rense og spare på vandet end at føre direkte eller indirekte krige om denne ressource. Og det vil skabe liv - ikke død.
I Danmark holdes hyppigt konferencer for kreative og for forskere. F. eks. Index: 2007 i august. Index:award har både i 2005 og 2007 præmieret meget forenklede, godt tænkte, vandbehandlingsenheder. I 2005 var det danske “Lifestraw” som fik prisen. I 2007 var det “Solar Bottle” udført af Alberto Meda & Francisco Gomez Paz.
I 1989 på ICSID Interdesign workshop i Japan, var emnet “Vand & design”. Toyama-provinsen ønskede ideer til, hvordan de kunne udnytte at være den mest vandrige provins i Japan. De teknologiske muligheder har udviklet sig siden. Næste store design- og innovationskonference i Danmark bør handle om transport, fordeling og behandling af vand - både som store sammenhængende systemer og alment anvendelige teknologier, så dansk forskning og industri kan komme endnu stærkere ind i billedet på det globalt så vigtige område.
Profilmæssigt vil det passe fint med, at Danmark i 2009 er vært for FN’s 15. klimakonference, COP15. Danmark kan uden tvivl høste stor anerkendelse og udbytte ved at stille sig i spidsen for udviklingen af ny vandteknologi - fra såvel en humanitær som en kommerciel vinkel. Det humanitære synspunkt er vigtigt. Vandana Shiva siger i sin bog: “Forslaget om at give alle ressourcer en markedsværdi som løsning på den økologiske krise svarer til at tilbyde sygdommen som kur.”
En forudsætning, for at Danmark på vandområdet kan være med til at løse såvel humanistiske som kommercielle problemer på vandområdet, er, at der er bred politisk enighed om vor egen planlægning og gennemførelse i praksis på alle niveauer, og at mulighederne ikke forskertses ved at blive genstand for politiske særstandpunkter uden reelt indhold. En yderligere forudsætning er, at der virkelig bliver tale om helhedsstrategier, hvor alle områder er med og er underbygget tværfagligt af den store viden på området, som det danske samfund besidder.
Vandana Shiva skriver: ”Knaphed og overflod er ikke noget naturgivent – det er produktet af forskellige vandkulturer”. Naturen stiller os over for udfordringer, men der er jo ingen grund til ikke at forsøge at udnytte dem kreativt og innovativt.
Tænk hvis dansk forskning, innovation og teknologi var grundlaget for løsning af Verdens vandproblemer? Tænk hvis der var enighed om, at forslag om helt ny teknologi ikke blot bliver afvist på grund af vanetænkning. For det nu ikke skal blive for ophøjet tankegang, men i overensstemmelse med de bedste danske industritraditioner, siger vi med fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen: Husk 500 smede pr. designer – der skal skabes konkrete og praktiske resultater.
Ingen andre lande har så meget, og så rent vand som Danmark. Derfor er det en stor skændsel og en konstant påmindelse om De Grønnes kortsigtedhed og dybe stupiditet, at vi betaler 40 (FYRRE!!) kr. pr. kubikmeter (inkl. vandafledningsafgift).