Den socialdemokratiske spidskandidat til EU-valget, Dan Jørgensen, kommenterer 25. juni min artikel 'Underskrifter til Dan og dyrene' fra dagen før. Den drejede sig om 'demokratiforståelse' i forbindelse med spidskandidatens initiativ til en underskriftsindsamling for at afkorte dyretransporter til maksimalt otte timer. Jørgensens kommentar gør det rimeligt at fortsætte debatten om demokratiforståelse.
For det første mener Dan Jørgensen, at "der er grus i det demokratiske maskineri" når "et kæmpe flertal i befolkningen er imod de lange dyretransporter", og de så alligevel er tilladt.
Her argumenterer Jørgensen efter opskriften, at hvis ikke parlamenter når til samme resultater som populistiske meningsmålinger, så foreligger et demokratiproblem. Jamen, hvad skal vi med parlamenter og parlamentarikere, der blot skal efterplapre meningsmålingstyranniet?
Hvad skal vi med ...
For det andet bruger Dan Jørgensen det Europa-politiske slagord om 'demokratisk underskud' som et trylleord. Oprindeligt var 'demokratisk underskud' murbrækker for at give EU-parlament de beføjelser, som de nationale parlamenter mistede ved overførsel af deres beføjelser til (det dengang lukkede) Ministerrådet i Bruxelles. Nu konstaterer Jørgensen, at skulle jeg problematisere, at folkevalgte bruger sig selv som underskriftsindsamlere, så kan problemet trylles bort ved henvisning til 'demokratisk underskud'. Nu bruger Jørgensen 'demokratisk underskud' som grundlag for at samle underskrifter, der kan dagsordenssætte temaer, som de folkevalgte parlamenter ikke vil. Nu er det ikke valgkampe og valg, der skal bestemme politikken, men underskriftsindsamlinger. Jamen hvad skal vi med parlamenter og parlamentarikere, der blot skal efterplapre underskriftsindsamlingernes listefører?
For det tredje afviser Dan Jørgensen argumentet om, at underskriftsindsamlinger kan blive populistiske, fordi indsamlerne ikke skal argumentere, men blot have folk til at skrive under på nogle slaglinjer. Jo siger han, "jeg tror ikke, man kan samle en million underskrifter, hvis ikke man har argumenterne i orden". Jeg beklager at kunne huske, at Dan Jørgensen i sin oprindelige artikel om at samle underskrifterne til fordel for grise, køer og får, selv påpeger, at han er ude i et ærinde, hvor han med argumenter ikke har været i stand til at overbevise sine parlamentskolleger. Nu skal antallet af underskrifter påvirke dem, eller som han skrev: "Jeg mener ikke, at det bør være tilladt at transportere dyr mere end otte timer. Det tror jeg, der er rigtig mange, der er enige med mig i. Målet er at samle en million underskrifter. Det signal vil EU-systemet ikke kunne sidde overhørig."
Det er antallet af underskrifter, ikke argumenterne, der er det politiske signal. Jamen hvad skal vi med parlamenter og parlamentarikere, der skal tage deres politiske signaler fra de listeførere og organisatorer, der har kræfter og penge til at sætte en anden dagsorden end de folkevalgte politikere? Skal vi ikke længere vælge folk, der har føling med vælgere eller skal følingen først komme, når vore folkevalgte tager imod filen med underskrifter?
Jeg savner stadig den dybtgående analyse, der underbygger underskriftsindsamlingen som et socialdemokratisk håndvåben i Europa-politikken.
Poul Smidt er journalist, Bruxelles
