Kun 5,4 procent af de danske soldater er kvinder. Det er den tredjedårligste placering i NATO - kun Polen og Italien klarer sig dårligere, viser en NATO-opgørelse fra 2007.
"Tallene kan være opgjort forskelligt, men når det er sagt, er det noget beskæmmende, at vi har en så lav andel af kvinder i forsvaret. Vi gør, hvad vi kan for at få tallet op, og det er ikke nemt," siger kommandør i Forsvarets Personeltjeneste Annemette Ruth.
For eksempel har forsvaret ansat rådgivere, som de ansatte kan henvende sig til, hvis de oplever sexchikane eller andre problemer.



