To nye lovforslag skal gøre det nemmere at fange internationale forbrydere, der skjuler sig i Danmark.
Integrationsministeriet overvejer en lovændring, der skal give Statsadvokaturen for Særlige Internationale Straffesager adgang til at lede efter mistænkte i arkiverne hos Udlændingeservice. Statsadvokat Birgitte Vestberg er overbevist om, at en 'fisketur' hos Udlændingeservice vil give bid.
I tre tilfælde har statsadvokaturen måttet opgive at efterforske forbrydelser begået i Afrika, Tjetjenien og eks-Jugoslavien, fordi efterforskerne ikke kunne få adgang til relevante oplysninger i Udlændingeservice.
Kun Politiets Efterretningstjeneste har i dag lov til at rode frit i udlændingemyndighedernes registre.
"Vi har talt for en lovændring siden 2002. Så det er glædeligt, at den er på vej," siger statsadvokat Birgitte Vestberg.
Tortur
I et andet lovforslag er justitsminister Lene Espersen (K) gået med til at fjerne forældelsesfristen i tortursager. I dag har straffeloven ingen særskilt paragraf mod tortur. Tortur falder ind under den almindelige voldsparagraf, der har en forældelse på 10 år.
I mindst 11 tilfælde har statsadvokaten været nødt til at opgive at retsforfølge mistænkte torturbødler, som har fået opholdstilladelse i Danmark.
"Vi har peget på, at vi på forhånd har måttet slutte sager om tortur på grund af forældelse. Det er glædeligt, at forældelsesfristen nu ophæves," siger Birgitte Vestberg.
Siden oprettelsen i 2002 har statsadvokaturen undersøgt adskillige sager fra Kosovo og Eksjugoslavien, som indløb fra andre kilder end Udlændingeservice. En systematisk gennemgang i Udlændingeservice ville ellers have bragt dem for en dag, idet de indeholdt oplysninger om drab, voldtægt og skud mod civile.
Derfor, konkluderede statsadvokaten, er det "overvejende sandsynligt", at der findes eksjugoslaviske krigsforbrydere på fri fod i Danmark.
I et andet tilfælde ville statsadvokaten tjekke 18 herboende tjetjenere for at finde frem til en mand, der over for Dansk Røde Kors havde tilstået drab og tortur på russiske soldater. Men de nuværende regler forhindrede 'fisketuren'.
I modsætning til tidligere udgår de fleste sager dog fra efterforskernes eget kontor i Jens Kofods Gade i København.
De har en top 10 liste over konfliktområder og ser på, hvem myndighederne i de pågældende lande selv eftersøger som mistænkte.
"Så tjekker vi, om nogen af dem befinder sig her i landet," siger Birgitte Vestberg.
Falske tilståelser
Tidligere blev langt de fleste sager anmeldt til statsadvokaturen af Udlændingeservice ud fra en konkret mistanke mod asylsøgere. Af de seneste syv sager - fra eks-Jugoslavien, Rwanda, Pakistan og Irak - er de fire oprettet på statsadvokatens eget initiativ, mens kun en enkelt kom fra Udlændingeservice.
Der er adskillige eksempler på asylsøgere, som har tilstået opdigtede forbrydelser for at sikre sig ophold. De er ofte svære og tidkrævende at efterforske:
En asylsøger fra Libyen tilstod 100 drab. Men navnene på de dræbte viste sig at stamme fra en liste på internettet, der udgik fra libyske eksilkredse. Da det stod klart, indstillede statsadvokaten sin efterforskning.
I Canada har søsterorganisationen War Crimes and Special Investigations Enforcement en langt mere direkte adgang til asylsagerne.
"Vores canadiske kolleger ved på forhånd mere om de asylsøgere, de slipper ind, end vi gør om vores," siger Birgitte Vestberg.
"I Danmark har vi valgt at adskille asylprocessen fra straffeprocessen. Asylsøgeren taler under strafansvar, men over for os har alle retten til ikke at inkriminere sig. Det er fornuftigt nok," siger statsadvokaten. ritzau
