Det er bestillingsarbejde fra ja-siden, lød den forventelige kritik fra nej-siden, da DIIS-rapporten om EU-forbeholdene forleden blev offentliggjort. Nej-siden meldte ud, at udredningen tegner et nyt skræmmebillede af konsekvenserne af undtagelserne. Men hvis de er tilhængere af at bevare undtagelserne, burde de vel i virkeligheden være glade for, at undtagelserne havde størst mulig effekt? Ellers var forbeholdene da ligegyldige. Derfor giver det ikke mening, at nej-siden kritiserer rapporten for at påvise, at forbeholdene har vidtrækkende konsekvenser.
Man skal aldrig sige, hvad sagde vi. Derfor nøjes vi med at konstatere, at en uafhængig og videnskabelig undersøgelse nu har gjort det klart, at dansk indflydelse i EU er mærkbart svækket som følge af de danske EU-undtagelser. Det skyldes, at de områder som undtagelserne dækker – forsvar, retligt samarbejde og den fælles valuta – er de områder i EU-samarbejdet, der har udviklet sig mest i de senere år.
På forsvarsområdet har EU iværksat eller afsluttet fem vellykkede militære operationer i kriseramte områder, plus en række civile operationer – Danmark kunne ikke være med på grund af forbeholdene. Det retlige samarbejde står i dag for knap en tredjedel af EU’s forslag – og i knap 200 sager har Danmark været koblet af, f.eks når det gælder skilsmisseafgørelser på tværs af landegrænser, hvor eksempelvis faderen er tysk og moderen dansk.
Endelig er Eurogruppen blevet et væsentligt forum, også når det gælder dansk økonomi og beskæftigelse. Uden dansk deltagelse og indflydelse på grund af forbeholdet.
En spændetrøje
Som om det ikke er slemt nok, ja så påpeger DIIS-udredningen, at undtagelserne tillige har konsekvenser for andre samarbejdsområder, vi ellers meget gerne vil være med i: EU’s forsvarssamarbejde bliver stadig tættere knyttet til NATO og FN, hvilket svækker den danske stemme i disse fora. Det retlige samarbejde giver borgerne rettigheder på tværs af landegrænser og fremmer dermed den frie bevægelighed og det indre marked, hvilket igen sætter Danmark i en spændetrøje. Euroen følger vi jo tæt, men uden indflydelse på hvilken pengepolitik, der ligger til grund.
Først og sidst betyder forbeholdene, at den danske energi i EU-forhandlingerne er koncentreret om at sikre forbeholdene. Det betyder, at mulighederne for at fremme andre danske mærkesager – miljø, klima og forbrugerbeskyttelse – bliver svækket. Europabevægelsens konklusion er klar: Der bør snarest afholdes en dansk folkeafstemning, så forbeholdene kan blive afskaffet.
Erik Boel og Sebastian Lang-Jensen er hhv. landsformand og informationskonsulent i Den Danske Europabevægelse
