Vælgere er ikke hvad de har været, og det er socialkammeraterne ved grød heller ikke. Til gengæld så er det europæiske monster lige nøjagtigt hvad det altid har været, et ekko af det socialkammeraterne forsøger at sælge den som et alternativ til, nemlig USA og den amerikanske verdensorden.

De problemer, Ejvind Larsen primært fokuserer på, er internt på europæisk plan allerede af institutionaliserede grunde sat uden for det domæne, denne union nogen sinde ville kunne tillade sig at sætte højere end hensynet til de prioriteter, der fører til selv samme problemer. Unionens gigantiske mangel på demokratisk sindelag, den institutionaliserede ophøjelse af det fri marked til guddom, ECB’s ensidige satsning på bevarelsen af Euroens købekraft i forhold til udlandet, dvs. grundlaget for den særligt uholdbare måde vi udnytter vor omverden på, monetaristernes/ligevægtsøkonomernes uindskrænkede ret til at diskriminere mellem legitime og illegitime aktører på markedet med nærmest forfatningsmæssig garanti, er bare noget af det, som forklarer hvorfor socialkammeraterne har mistet deres opbakning. Det er i mine øjne ikke bare en forklaring, men en helt legitim grund til at vinke forveller til deres fjollede forsøg på at være moderne, altså følge med og være med i det der for dem tager sig ud som det uundgåelige.

Information er på samme måde ude af stand til at give en sammenhængende og forpligtende beskrivelse af noget som helst. Man er et med det man ser som det moderne, og formår ikke at gå op imod den nødvendighed, der har trykket baghoved og næse flad af angst for ikke at være med hvor det sner.

Den globaliserede nødvendighed ser overvældende ud. Men det skal da ikke forhindre os i at erklære den for det den er, sin egen største fjende.

Søren Krarup fik for snart 20 år siden den ære, for mit eget vedkommende, at være et påskud for at komme ud af folkekirken, for som jeg resonerede, hvis der er plads til ham i den kirke, så er der ikke plads til mig. Men ham og hans slags skal da ikke være et argument for at kaste sig i armene på et endnu større og langt mere effektivt monster, hvis lod kun kan være at gå under for sig selv med eller uden mig.

(Der skulle nok have stået med eller uden min deltagelse til sidst)

(eller gode vilje og samarbejde)

"Mangen solid socialdemokrat, der i efterhånden betragteligt omfang ikke stemmer på partiet længere, klamrer sig som i Irland og sikkert overalt i EU, stadig til den konkrete nationalstat. Fordi alt andet - endnu - virker for overjordisk abstrakt."

Eller snarere nok fordi EU (dvs. det globale og fordækte diktaturs antieuropæiske udløber og hyperbyrokratiske gevækst) ikke virker forlokkende på nogen der tjener mindre end en million med udsigt til at mangedoble denne indtægt ved byrokratiets sejrsgang. Hvis vi da ser bort fra alle lykkejægere i øst osv., dvs. hovedsagelig intetanende som ikke ved hvad de går til. Og det er jo ikke så vældig mange, så EU værger sig nu mere og mere indædt mod enhver form for demokratisk indflydelse på topbyrokratiets beslutninger der stort set går ud på at afskaffe demokrati og velfærd til fordel for de allerrigeste og mest asociale, og "lægge til rette for" at disse kan trække stigen op efter sig. Man har vedtaget at "begrænse" sine CO2-udslip, men samtidig vil man øge lastbiltrafikken med 70 pct. i løbet af fem år, og så snart spanske fiskere slår en prut i den to at de dermed kan trylle mere olie frem nede i jordens oliefelter, ja så træder EUs "demokrati" straks i funktion ved at Merkel og Sarkozy vedtager billigere benzin - utrolig langsigtet diktatorisk beslutning ;-) Nordeuropæiske lande trækkes ustandselig for EU-"domstolen" for ethvert nokså lille brud på EUs byrokratiske junglelov, særlig hvis det gavner miljøet. Derimod overholder EUs mafiøse kæledægger i Sydeuropa kun 30 pct. af reglerne, og bliver aldrig så meget som antastet af samme vise "domstol". EU er mafiaens stik-i-rend-drenge, fuldt af korrupte byrokrater til bristepunktet.

Nu vil EU også indføre åben censur (oven i den slet skjulte vi allerede har i næsten alle medier), idet de vil lave et register over alle bloggere og diktatorisk bestemme hvem der skal få lov til at blogge. Dermed nærmer EU sig sit forbillede, den kinesiske markedsstalinisme, med raske skridt.

Det er klart at noget sådant aldrig kan vinde tilslutning med demokratiske metoder. Denne hyklende rigmandsklub er og bliver et latterligt, verdensfjernt og krampagtigt forsøg på at lave et europæisk modstykke til USAs formaldemokratiske milliardærdiktatur, som nu skal "moderniseres" til at blive kinesisk-stalinistisk kontrolleret oppefra.

Man kan ikke vente sig andet i en verden hvor over halvdelen af handelen er internhandel i mindre end hundrede multinationale selskaber.

Som den italienske uafhængige parlamentariker og mafiakritiker, den sicilianske forfatter Leonardo Sciascia skrev for næsten tredive år siden: "Verden bliver mere og mere en forstad til Palermo". I USA kalder folk i den egentlige opposition dette for "Bizarro World", denne verden hvor soldater i Afghanistan og Irak som regel ikke aner om de står overfor islamske terrorister eller lejeknægte fra et multinationalt selskab (og denne grænse er vel ofte ikke så skarp som man vil have os til at tro).

@Anony Mouse

ØV! Af og til kan man gruble på om nogen af os almindelige mennesker
er "paranoide" nok - til at kunne begribe hvad magthaverne egentligt planlægger som vor fremtid.

Undtagelser

En ting som altid mærkelig nok bliver "glemt", når talen er om den forkætrede nationalstat, er dette: der findes nogle nationalstater i verden som er helt undtagne fra den mediale "lov" om nationalstatens forvitren, demokratisering, global retsorden, etnisk og religiøs ligestilling osv.

En af disse stater får ikke bare lov til at være territorielt ekspansionistisk, racistisk og ekstremnationalistisk, uden nogen sinde at komme ud for mindste lille kritik for dette af globaliseringens mediale ypperstepræster, nej den hyldes jævnlig uden mindste kritik af sin brovtende chauvinisme. Denne stat, som ikke har nogen demokratisk grundlov, og ingen fastlagte grænser, men henviser til en tretusind år gammel samling af religiøse myter i begge tilfælde, behandles som om den skulle være yderst moderne, med den yderste velvilje og eftergivenhed af alverdens tilsyneladende
"internationalister" i rigmandsklubberne. Statens navn er selvfølgelig: Israel.
Ingen medial globaliseringsteolog har nogensinde antastet denne stats "ret" til at anskaffe sig hvilke masseødelæggelsesvåben det behager dens herskere, eller bryde international retsorden som det passer den og sidde FN-resolutioner overhørig.

En anden nationalstat som er undtaget, er USA, verdens supermagt. For den gælder ingen regler heller. Den kan frit kalde sig udvalgt af gud, uden at nogen vover at ytre den mindste kritik af denne ekstreme nationalisme, ingen ytrer et ord om at dette skulle være aflægs, nej det er det kun i "gamle Europa". Den kan blande sig ind hvor den vil, lave sin egen retsuorden med tortur osv. (i lighed med Israel), ksalte og valte og bryde internationale regler og aftaler efter behag.

Endelig er der selvfølgelig Kina, som ifølge verdens medier er "et udviklingsland" og derfor må bæres på hænder beskyttet mod enhver kritik. Det virkelige forhold er selvfølgelig at dette stalinistiske diktatur som henretter fanger for skaffe organer til transplantationer, for verdens herskere er en så forlokkende tilstand af nul demokratiske og faglige rettigheder, grov udnyttelse og undertrykkelse, en så enorm arbejdslejr, at de strømmer til for at få sin kapital forrentet ved at udnytte slavearbejdet der.

Hvis liberalisme er svaret, må spørgsmålet have været meget dumt.

@Kim Gram: Ja, du har så evig ret. Jeg sidder med samme fornemmelse nu.