Kun i en éneste sag har politiet brugt civile agenter til at opklare alvorlig kriminalitet, siden ordensmagten i 2003 fik muligheden efter en intens retspolitisk debat.
Metoden blev indført som et element i den såkaldte rockerpakke, og debatten bølgede frem og tilbage og nåede en kulmination, da den daværende præsident for Højesteret, Niels Pontoppidan, advarede VK-regeringen mod brug af civile agenter.
Nu har den øverste anklager, rigsadvokat Jørgen Steen Sørensen, imidlertid undersøgt, hvordan det er gået med de nye regler i retsplejeloven fra lovens vedtagelse i sommeren 2003 og frem til i dag. Konklusionen er, at der stort set ingen erfaringer er med ordningen. Kun i ét tilfælde har Rigsadvokaten således fået indberetning fra Københavns Politi om en sag, hvor civile personer har ydet bistand. Og her er efterforskningen endnu ikke afsluttet.
"Rigsadvokaten har efterfølgende supplerende oplyst, at der af hensyn til den verserende efterforskning i den pågældende sag ikke kan gives nærmere oplysninger om sagen," skriver justitsminister Lene Espersen (K) i et notat til Folketingets Retsudvalg.
Justitsministeren har derfor bedt rigsadvokaten om atter at forlænge indberetningsordningen i en toårig periode, før han udarbejder en redegørelse om erfaringerne og praksis med reglerne om civile agenter.
Dommer skal godkende
Politiet kan anvende civile agenter, når det efterforsker forbrydelser, som giver over seks års fængsel. Det er for eksempel voldtægt, mandatsvig og røveri. En dommer skal dog godkende politiets brug af agenterne.
Rigspolitiet har tidligere gættet på, at når det særlige efterforskningsredskab ikke anvendes, så kunne det skyldes, at reglen var ny, samt at der er grænser for, hvad den civile person må gøre under en hemmelig politioperation.
SF's retspolitiske ordfører, Anne Baastrup, som stemte imod rockerloven - og ordningen med de civile agenter - er tilfreds med dens begrænsede succes.
"Det viser heldigvis, at politiet og domstolene vil passe på retsstaten, når et flertal i Folketinget ikke vil det," siger Anne Baastrup.
Til gengæld mener de konservatives retspolitiske ordfører, Tom Behnke, at ordningen med de civile agenter har vist sin styrke.
"Da vi lavede ordningen, så var det fordi, at politiet skal have muligheden, hvis behovet opstår. Det er ikke det samme som, at man selvfølgelig ikke skal være påpasselig med at bruge dette værktøj. At man kun har brugt det én gang er kun fint. Men det betyder ikke, at man skal fjerne værktøjet fra værktøjskassen," siger Tom Behnke.
Herudover har en civil person fungeret som agent i den såkaldte terrorsag fra Vollsmose, hvor vedkommende - efter aftale med politiet og efter anmodning fra de tiltalte - indkøbte og overdrog dem gødning, kemikalier og laboratorieudstyr, som skulle anvendes til fremstilling af en bombe. Den pågældende sag blev dog efterforsket af Politiets Efterretningstjeneste (PET) efter Straffelovens § 144, den såkaldte terrorparagraf, og falder derfor uden for ordningen.
ritzau
