"Jeg må konkludere, at hvis jeg var terrorist, så ville jeg nok finde et andet sted end Europa at udføre mine handlinger i."
- Tidligere PET-chef, Hans Jørgen Bonnichsen, til DR
DET SKETE FOR TRE ÅR SIDEN: Terroristerne anbragte bomber på en bus og et undergrundstog i London og udløste dem, som de forbandede mordere terroristerne er, midt i morgentravlheden. 52 døde og Europa stod skræmt tilbage med terroren tættere på end nogensinde.
Siden er samarbejdet om terrorbekæmpelse blevet intensiveret på EU-niveau, og alle europæiske lande har sideløbende strammet deres nationale terrorlovgivninger. Danmark fik sin anden terrorpakke i 2006, der bl.a. giver politiet bedre adgang til at overvåge danskerne og indhente personlige oplysninger om dem.
Den vej går det i hele Europa. Begrænsninger i forskellige former og indskrænkninger af den personlige frihed. Fordi terroristerne, som igler, suger sig fast til frihedens randområde og misbruger den.
Virker de stramme europæiske terrorlovgivninger så? Det er vel et af tiden vigtigste spørgsmål overhovedet, og tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen svarede beredvilligt på det i går: "Vi er ved at vinde kampen mod terror i Europa," lød svaret fra PET-chefen, der kunne henvise til, at der ikke er begået terror Europa siden bomberne sprang i London.
PUHA HVILKEN LETTELSE, at der står 'tidligere' foran Bonnichsens PET-chef titel. For Bonnichsens syn på terror og trusselsbilleder hører tidligere tider til. Tider i det sidste århundrede, hvor det vigtigste var, at russerne ikke i nattens mulm og mørke gik i land ved Stevns Klint, og det sikkerhedspolitiske succeskriterium dybest set bare var ro inden for ligusterhækken.
Med Den Kolde Krigs afslutning og globaliseringens fortættende virkning har det syn på terror, altså at vi har vundet kampen mod terror i Europa når der ikke springer bomber i Europa, udlevet sig selv. At formulere sådan et syn på terror, svarer til, at en økonom sagde, at "så længe Europa holder skinnet på næsen, kan det økonomisk set gå så dårligt, som det vil, i resten af verden".
Med hensyn til terror går det lige nu bekymrende dårligt mange steder i verden. Verden over er antallet af terrorangreb steget fra 1.800 i 2001 til 14.500 sidste år. Antallet af mennesker, der har mistet livet som følge af terrorisme, er steget fra 5.000 i 2001 til mere end 22.500 sidste år. I 2008 er udviklingen fortsat: En bombe mod den danske ambassade i Islamabad dræbte i starten af juni en dansk statsborgere og syv udlændinge. I går blev 41 dræbt i Kabul ved endnu et terrorangreb. Bare for at nævne nogle få.
Som rovdyr isolerer terroristerne deres bytte og finder det svageste led i flokken. Lige nu er de svageste led i den internationale flok ubetinget lande som Irak, Pakistan og Afghanistan. Men som for rovdyrene, gælder det også for terroristerne, at de igen og igen angriber, og finder det næste svage led, når det første bytte er fortæret.
I globaliseringen er verden flad som en savanne, og hvis terroren skal holdes ude af Europa og Danmark, er det ikke nok, at det nu og her ånder fred og ro i regionen. For når terroren rammer, som den gør i denne tid, destabiliserer den hele det internationale samfund: Flere soldater skal udsendes i længere tid, presset på den i forvejen pressede internationale økonomi stiger, der mangler ressourcer til natur- og humanitære katastrofer, spredning af masseødelæggelsesvåben bekymrer, topmøder går med at tale terror i stedet for klima osv. Europa og Danmark har på ingen måde vundet kampen mod terror.
MANGEL PÅ SOLIDARITET med de lande, der rammes af terror, og forestillingen om, 'at kampen mod terror er vundet, fordi den ikke er synlig fra Danmark', gavner kun terroristerne. Vigtigt er det derfor, at det internationale samfund i samlet flok stopper op og konfronterer terroristerne endnu hårdere, end det er tilfældet i dag. Det er slet ikke det samme, som at den militære del skal forstærkes, for den har mildest talt haft svingende resultater.
Mere interessante perspektiver er der i et udvidet og tættere internationalt samarbejde om at begrænse terroristernes muligheder for at finansiere deres terror. Tænketanken FATF udgav for kort tid siden en rapport, der konkluderede, at internationale virksomheder og banker kan blive bedre til at spotte terroristermes transaktioner og anmelde dem.
Det er kun én mulighed blandt mange, men det er rigtig set af FATF. For som en parasit bekæmper terroristerne både globaliseringen, samtidig med at de lever af den. Kommunikationsteknologi giver dem mulighed for at blande deres midler med erhvervslivets legitime midler og føre midlerne ind og ud af banker verden over. Det er terroristernes fordel. Men disse udvidede aktiviteter er også langt dyrere end tidligere. Dette konstante behov for et stort cash flow til at finansiere stigende udgifter og ikke endnu en død fodsoldat, er terroristernes virkelige achilleshæl.
