Frankrig tog i går hul på en af de centrale prioriteter under sit EU-formandsskab: en stramning af EU's immigrationspolitik. Det skete ved det uformelle justits- og indenrigsministermøde, som begyndte i Cannes i går, og som fortsætter til i dag over middag.
Den franske minister for immigration, integration og national identitet, Brice Hortefeux præsenterede et udspil til en såkaldt 'Europæisk pagt om immigration og asyl'.
Pagten udstikker fem hovedprioriteter for indvandringen til EU-landene. Dels hvordan EU skal organisere indvandringen, så den tager hensyn til modtagelseskapaciteten i de enkelte medlemslande. Dels hvordan legale indvandrere skal integreres, hvordan der skal laves effektive udvisningsmekanismer for illegale indvandrere, bedre beskyttelse af EU's grænser og hjælp til udviklingen i de fattige lande, som genererer de mange flygtninge til EU.
Men i forhold til de oprindelige ambitioner, er der mere tale om en politisk hensigtserklæring, som siger, at EU-landene vil arbejde mod hovedlinjerne i en fælles asylpolitik end mod deciderede nye regler.
Ideer droppet
For eksempel er idéen om et fælles EU-kontor for registrering af indvandrere droppet, ligesom idéen om at det ikke skal være muligt at give amnesti til klumper af illegale indvandrere. Det forslag fik nemlig Spanien til at stejle. Landet legaliserede og gav i 2005 opholdstilladelse til 750.000 indvandrere, der ikke havde papirerne i orden. Dermed fik indvandrerne - til mange landes store fortrydelse ikke mindst Frankrigs - mulighed for at rejse frit rundt i resten af de EU-lande, der er med i Schengen-samarbejdet. Men Spanien ville ikke gå med til regler, der gik på kompromis med landets ret til selvbestemmelse, og som kunne udlægges som en fordømmelse af tidligere trufne beslutninger. Så idéen blev pillet ud af det oprindelige udkast til pagten, og dermed opnåede Frankrig bred enighed om pagtens målsætninger.
"Jeg er tilfreds med ændringerne. Det er vigtigt at have en fælles politik om immigration," sagde den spanske indenrigsminister, Alfredo Peres Rubalcaba, i går i Cannes.
Tomt sværdslag
Men der er heller ikke meget andet tilbage i pagten, end det EU-Kommissionen allerede har foreslået eller har på tegnebrættet. Også idéen om en integrationskontrakt, som legale indvandrere skulle underskrive for dermed forpligte sig til at lære modtagerlandets sprog og overholde dets love, er droppet på spansk initiativ.
"Der er meget lidt indhold i teksten. Det er et blegt ekko af det, franskmændene oprindeligt havde tænkt sig. Jeg ser det som et tomt sværdslag i luften. Det ser mere dramatisk ud, end det er, og der vil ikke ske mere, end det EU allerede er i gang med. Ved at lave pagten vil Frankrig bare tage æren for det," siger Bjarte Vandvik, generalsekretær for ECRE (European Council on Refugees and Exiles), der er et pan-europæisk netværk for 65 NGO'er, som alle arbejder for at fremme en human europæisk asylpolitik.
Pagten skal nu bearbejdes, og målet er, at den kan vedtages til topmødet i oktober.
På grund af Danmarks retsforbehold kan Danmark ikke skrive under på regler om en fælles asyl- og indvandringspolitik, men når der kun er tale om en politisk formuleret pagt, er det sandsynligvis ikke noget problem for Danmark at tilslutte sig.
