Ordet myte har en dobbeltbetydning: Dels som fortidens og religionernes dybe, meningsfulde fortællinger om al tings oprindelse, dels som løgnagtige forestillinger, der skal afsløres.
Begge betydninger af ordet trænger sig på i form af en absurd foreteelse i min søns spritnye lærebog i religion: Høvdings Seattles tale.
Denne patetiske tekst vil uhyggeligt mange læsere kunne genkendende. Den har været én af de allerstørste successer i miljøforkæmperes propaganda i de seneste fire årtier. Det forbløffende er, at den overlever i danske skolebøger og på det danske bogmarked, 20 år efter at forskere uafviseligt har påvist, at der er tale om et falsum:
“Den store hvide høvding i Washington sender os et tilbud og sine venlige hilsner”, begynder talen: “Det er pænt af ham, for vi ved, at han ikke behøver vort venskab. Den store hvide høvding vil købe vort land. Hvorledes kan man købe eller sælge himlen og jordens varme? Tanken er os fremmed. Hvis vi ikke ejer luftens friskhed og vandets glitren - hvorledes kan De så købe dem?
Hver del af denne jord er hellig for mit folk. Hver skinnende grannål, hver sandet strand, hvert tågeslør i den dunkle skov, hver lysning og hvert summende insekt forbliver hellig i mit folks minder og tanker-“
Patetisk - og smukt og rigtigt vil nogle måske mene?
Det er løgn
Høvdingens tale stammer angiveligt fra 1854 og skulle være holdt for den amerikanske præsident Franklin Pierce. Men det er løgn. Formentlig er udgangspunktet en tale som en høvding, der fik tilnavnet Seattle, holdt i 1854 for den amerikanske guvernør. Efter alt at dømme indeholdt denne tale kun en tak til de hvide for den aftale om et reservat, høvdingen som en af de første indianerledere netop havde indgået
34 år efter at talen var holdt, dukkede der en vidtløftig version op i Seattle Sunday Star i en klumme af journalisten Henry J. Smith. Han skrev at han havde gemt ‘noter’ fra talen og gengav så en svulstig tekst, der i hovedsagen var en taknemmelig lydigheds-erklæring, kombineret med en vemodig konstatering af, at Gud nok især var den hvide mands gud, og at fremtiden derfor tilhørte den hvide og ikke den røde race. I denne tekst bad høvdingen om respekt for indianernes grave, der helliggør jorden, og her kan man måske finde stumper, der genfindes i det moderne, vidt udbredte falsum.
Smiths trykte udgave af Høvding Seattles tale opnåede en vis udbredelse og blev genstand for ‘forbedringer’ og tilføjelser. Men den tekst, der i de seneste årtier er spredt over hele kloden i millionoplag, er konstrueret i begyndelsen af 1970’erne af Ted Perry, en hvid, amerikansk forfatter og lektor ved University of Texas. Perry skrev stykket som ‘ren fiktion’. Perry leverede talen til en producent af en ‘miljø-film’ og producenten var Southern Baptist Convention, der formentlig har sat pris på den stærkt kristne guds-opfattelse, der gennemsyrer teksten.
Denne overrumplende sandhed om Høvding Seattles tale blev fremlagt med præcis dokumentation og analyse af den tyske religionsforsker Rudolph Kaiser, offentliggjort i en antologi, udgivet af University of California, Berkeley 1987. Ted Perry skrev direkte til Kaiser i 1983: “Talen er ren fiktion. Jeg tror nok den indeholder parafraseringer af enkelte sætninger (i det oprindelige dokument) men resten er mine.”
Perry blev imidlertid uenig med filmproducenten, der ønskede ændringer i teksten, og i filmen (som hurtigt blev glemt) er der ingen anden kildeangivelse til teksten end ‘Høvding Seattle’. Herfra er teksten gået sin sejrsgang.
I Danmark kulminerede populariteten måske da den amerikanske skuespiller Richard Chamberlain, brugte sin taletid på Rebild-festen i 1987 til at oplæse høvdingens tale. (Chamberlain var dengang på toppen af sin stjernekarriere, som indebar hovedroller i Tv-serierne Thunderbirds og Shogun). I 1989 kom en dansk udgave ved Asger Liebst (som læsere af denne avis vil kende) på Borgens forlag (genudgivet 2000), mens forlaget Aschehoug/ Sesam har genudgivet forfatteren og indianer-elskeren Vagn Lundbyes illustrerede udgave af talen så sent som i 2006. I alle tilfælde var der tale om Perrys fiktive version.
‘De ædle vilde’
Da den amerikanskfødte, men dansk-skrivende religionsforsker ved Århus Universitet, Amin Geertz i 1992 refererede Kaisers’ afsløringer i religionslærerforeningens tidsskrift Religion bidrog han med en forklaring på og afklaring af, hvor vidtgående den vestlige verdens forvrængning af indianer-kulturen er:
‘Høvding Seattles’ dunkle forbillede i den virkelige verden hed Siahl og var leder af en stamme, der holdt slaver og levede i et strengt hierarkisk fællesskab, hvor den rige mand havde al magt. Hverken hos denne stamme eller hos indianerstammer i øvrigt har Amin Geertz og hans forskerkollegaer kunnet finde belæg for forestillinger om en særlig naturens hellighed eller en særlig dyb forbundethed mellem mennesker, dyr og natur.
Amin Geertz mener, at vi har at gøre med ideen om ‘den ædle vilde’, der har hjemsøgt den vesteuropæiske kultur siden det sene attenhundredetals revolutioner og amerikansk kultur efter indianerkrigenes afslutning.
Ubehaget og den dårlige samvittighed ved den vestlige kulturs fremskridt og udbredelse har fået dele af de vestlige offentligheder til at projicere et modbillede på civilisation, imperialisme, kapitalisme og moderne teknologi ud på fortidens og isolerede afkroges ‘oprindelige folk’.
Samtidig er billedet af den ‘ædle vilde’ blevet et våben i interne magtkampe indenfor de dominerende vestlige kulturers eliter: I det som de moderne segment-analyser kalder samfundets ‘grønne segment’, hvor uddannelsesniveauet er i top, men indtjeningen ikke helt følger med, er der en udbredt foragt for ‘den materielle kultur’, som godt nok er grundlaget for samfundenes samlede, betydelige rigdom, men som en privilegeret befolkningsdel, oven i købet hidtil typisk med en noget kortere teoretisk uddannelse, har kunnet profitere endnu mere af.
Det er i sær i dette segment - der typisk vil indbefatte Informations og Politikens læsere - at ‘Høvdings Seattle’s tale har haft størst appel.
Den betydelige robusthed hvormed dette eklatante falsum har modstået den seriøse forsknings afsløringer antyder, at vi står overfor en moderne myte, ikke alene i form af en løgn, men også i form af en religiøs eller pseudoreligiøs forestilling. På internettet, hvor Høvding Seattles tale i årevis har haft et rigt og omfattende liv, finder man i dag stadig over 200.000 web-sider, når man søger på ‘Chief Seattle’, men heraf er den første en ganske nøgtern artikel fra Wikipedia, som gennemgår historien om Smith og Perrys konstruktion. Ikke så let at overse.
Misbrug af indianerfigur
Min søns religionsbog er udgivet af Gyldendal i 2007. Mere end 20 år efter at dette falsum blevet afsløret og gennemanalyseret i den videnskabelige offentlighed udgiver landets førende forlag et omfattende lærebogssystem, der tager talen for pålydende. Eleverne opfordres til at læse “Høvdings Seattle’ tale til den amerikanske præsident”. Eleven skal så udlede “hvordan den røde og den hvide mand ser på naturen -ifølge Høvding Seattle”.
I hovedteksten omtales Høvding Seattles tale som “et tydeligt eksempel på et holistisk verdensbillede, (hvorfor talen har kunnet bruges) i kampen mod den grådige kapitalismes moderne samfund - anført af den hvide mand, som jo sætter profit over miljø”. Evnen til at se bort fra kendsgerningerne, når det gælder forsvaret af ens religions myter, er vi begyndt at kalde ‘fundamentalistisk’.
Den vestlige civilisation har ikke megen ære af den måde, de amerikanske indianere blev behandlet på. Men den moderne misbrug af indianer-figuren som ‘den ædle vilde’er i sin foragt for indianerens autentiske kultur og identitet en ydmygelse af en på sin vis mere skræmmende art.
Få kan være i tvivl om, at evnen til at afbalancere de dramatiske forandringer, som udfoldelsen af den moderne menneskelige kultur udsætter resten af naturen for, er en central og væsentlig opgave.
Men der er al mulig grund til at befri miljøpolitikken fra de pseudoreligiøse projektioner og for den krigeriske anvendelse af ‘miljø-korrekthed’, som et redskab til at forherlige sig selv og fordømme andre.
af Carsten Bo Mortensen og John Rydahl, Gyldendal 2007
Liv og religion, bind 9,
Kommentarer
Det er vist på sin plads at gøre opmærksom på, at sådan en tekst altså ikke smutter gennem nåleøjet hos ret mange af religionslærerne på gymnasie-niveau. Det’ velkendt - og har været det længe - at teksten ikke er autentisk.
Noget andet er så, at den alligevel fint kan bruges i undervisningen, men netop som et eksempel på det den er, nemlig en vestlig ønskeversion af “de ædle vilde”. Tilsvarende bør man som underviser inddrage orientalismen i sin islam-undervisning, fordi orientalistiske vrangforestillinger stadig florerer i så vidt omfang, som det er tilfældet. ikke noget nyt dér, altså.
EMC skyder dog helt ved siden af målet med denne kronik, når han påstår, at grundlaget for bestræbelserne på at sikre miljøet er “en patetisk ‘naturreligiøs’ lovsang om menneskets forankring i naturen” - der er rent faktisk reelle, kontante argumenter for at gøre sig bekymringer om miljøet, mon ikke EMC godt ved det?
Men det er jo typisk for hans senile “debatform”, at han tillægger sine modstandere nogle fjollede motiver, som han så i vanlig slap, uinspireret stil skyder ned fra visdommens tinde. Søren Krarup må være forurettet over at se sin personlige stil plagieret med så ringe talent.
Den Hollywood-glamourinspirerede, romantiserede idyllisering af de konservativt-hierarkisk orienterede, teknikfjendtlige, bagstræberiske, naturreligiøse tibetanere og deres uindskrænkede leder er et fremragende eksempel på netop det, EMC kritiserer.
I min nye bog ”Succes eller succes” taler jeg lidt om det jeg kalder ”Naturromantik” og ”essensmysticisme”. Dvs. om de mystificerende og idealiserende forestillinger der præger vore forklaringer om oprindelse sammenhæng og autenticitet.
Sådanne mystificerende komplekser af forklaring finder man over alt inden for enhver ideologi, inden for den vesterlandske form for rationalitet og såkaldte videnskabelighed, inden for religioner af enhver afskygning og selvfølgelig også inden for de nyere bevægelser, der tager udgangspunkt i de problemer, det moderne menneskes ”succes” har ført til.
Erik MC har fuldstændigt ret i det han skriver. Der er ikke noget at komme efter i det, det er korrekt. Det man får ud af at se det, er bekræftelsen af den selektivitet som udmærker hans opmærksomhed, at han vælger at fokusere på netop det segment, som i øvrigt markere bekymringen for de mest relevante af de problemer menneskeheden står over for.
I stedet for at fokusere på den valgte form for essensmysticisme kunne han lige så vel have fokuseret på den der præger:
- Præstationssamfundet,
- Den reduktionistiske naturvidenskabelige og teknisk fikserede værensforståelse,
- Forestillingerne om det ultimativt nytteoptimerende rationelt handlende økonomiske subjekt,
- Jesus,
- Muhammed,
- Den fri vilje,
- Formålsmæssigheden i det hele taget,
- De nominelle målsætninger som præger den medieverden MC Erik fungerer under, de kommercielle mediers succeskriterier i form af økonomisk udkomme, reklamekroner og antal brugere,
- Det ultimativt hensigtsmæssige i at være overvægtig,
- Alle de overdrivelser og løgne der omgiver indpakningen af det politiske segment han tilhører, (”jeg ved Saddam har masseødelæggelsesvåben, for han har haft dem”, ”Der er ikke noget at komme efter” , ”krigen handler ikke om olie”, ”Vi har vist at man kan have økonomisk vækst uden at grave sin egen grav”)
Men det ville ikke have været ham.
Kære Erik Meier Clausen.
Jeg har selv bogen og vidste ikke at den var et falsum. Tak for afsløringen! Jeg er selv træt af det meget misvisende billed af de ædle vilde. Ikke for at undskylde de grumme ting den hvide mand har gjort mod andre folkeslag, for de har vi. Men ingen er uskyldige i denne verden. Eksempelvis i forbindelse med slaveriet, hvor os danskere bestemt ikke har noget at være stolte af, der skal man ikke glemme, at størstedelen af de danske slaver blev købt af forskellige afrikanske stammer, altså de ædle vilde, og det hører man alt for lidt om. Det er kun os hvide mennesker som er grumme.
Men jeg spørger mig selv, om du vil være lige så kritisk overfor biblen når din søn har kristendomskundskab. Den er da et langt større falsum. Guds ord siger de hellige, men selv den katolske kirke indrømmer at biblen er et udvalg af tekster skrevet mere end 300 år efter Jesus fødsel. Og biblen har langt, langt større indflydelse, på godt og ondt, på os mennesker end bogen med Høvding Seattles tale.
Med venlig hilsen
Jacob Jensen
Fin artikel af Carlsen. Han kunne selvfølgelig have skrevet om en masse andet, men nu skrev han om “Høvding Seattles tale”. Måske er det symptomatisk for netop det, EMC forsøger at identificere, at reaktionerne er en række skud i mange retninger - istedet for at forholde sig til, eller blot tage ad notam, hvad artiklen beskriver? (Hvilket Jacob Jensen dog næsten gør).
Det er f.eks. rent vrøvl, når “Clara/Oscar” skriver at
“EMC skyder […] helt ved siden af målet med denne kronik, når han påstår, at grundlaget for bestræbelserne på at sikre miljøet er “en patetisk ‘naturreligiøs’ lovsang om menneskets forankring i naturen” - der er rent faktisk reelle, kontante argumenter for at gøre sig bekymringer om miljøet, mon ikke EMC godt ved det?”
Artiklen slutter simpelthen med en betragtning, der næsten ordret gengiver den samme, “konkrete” bekymring:
“Få kan være i tvivl om, at evnen til at afbalancere de dramatiske forandringer, som udfoldelsen af den moderne menneskelige kultur udsætter resten af naturen for, er en central og væsentlig opgave.”
EMC taler ikke om det er “patetisk” eller irrationelt eller andet at ville sikre miljøet, men om at DENNE specifikke tekst er patetisk og udtryk for en hyklerisk/selvgod/projicerende forsimpling af en forestillet “vild” indiansk naturreligion. Måske er det netop på tide at miljøbevægelsen holdt op med at forsøge at finde et spejlbillede i en oprindelig eller primitiv eller vild eller romantisk forestilling om den Anden, og istedet begyndte at forholde sig til den måde, vi selv indretter os på?
Men som enhver patologisk tilknytning til et lille objekt (som den søde lille bog om indianernes smukke naturreligion) kan det selvfølgelig være smertefuldt at lade det fare. Det gør ondt at opgive en kær forestilling, som tillader én at betragte sig selv som opponent mod grådighed, kynisme, overfladiskhed, fremmedgjorthed osv. osv. Ikke desto mindre kan det være, at friheden til at opfinde nye måder at tænke på og gå til verden på netop ligger i at give slip på den drømmende autencitetstænkning, der altid synes at pege tilbage og ikke så sjældent snylter på forestillingen om en anden, der formodes at vide, hvordan man lever rigtigt og ydmygt og i pagt med naturen. En Anden, der så at sige er fornuftig på vore vegne (mens vi selv fortsætter vort komfortable liv stort set uændret). Denne tankeform var f.eks. netop det største problem i den dybdeøkologiske bevægelse, der - på trods af mange fine intuitioner og ambitioner - aldrig fik et holdbart filosofisk fundament. For så vidt kan EMCs artikel ses som et (lille, men fint) bidrag til at bringe miljøbevægelsen FREMAD.
Citat Meier C: >i min søns spritnye lærebog i religion<
Jeg skal opfordre til at der ikke anvendes københavns slang i en landsdækkende avis som Information. Ordet ‘spritny’ er efterhånden også et gammelt slangudtryk, som vist det engang var sjovt og pudsigt fundet på - ikke er det mere. Derfor vil vi helst være fri for at se den slags fra en tidligere redaktør, og når det her afsløres at han også er fader, kan enhver tænke sig til den afsmittende (sprit) effekt på barnet.
Det er for så vidt ligegyldigt om denne specifikke tekst er et falsum, idet alle kender indianere og andre naturfolks dybe respekt for naturen, og det er det som er pointen og børnene skal lære om. Men naturligvis kan de en passant gøres opmærksom på at denne specifikke tekst er fejl-behæftet.
Men det som styrer Hr. Kaiser , Hr. Geertz og Hr. Meir C. i denne sag er bymennesket foragt for det oprindelige, og kan sagtens være en slags skjult racisme, jvf. at mange jøder var slavehandlere og ikke så noget galt dermed, følgende rationalet med ‘to peck on someone lower in the system’, med andre ord, var de hvide i Amerika nogle slemme racister, så var mange af Kaiser, Geertz’ og Meirs folk nogle af de værste.
Og kan der ‘lashes’ ud efter folk i 70’erne, hvor palæstinensernes situation som undertrykt folk begyndte at dæmre for alverden, som var på naturfolk og oprindelieg folks side, som nu Richard Chamberlain, ja, så er det i Hr. Meirs optik kun en sidegevinst.
Ødelæggelsen af naturen og udryddelse af arter er ikke noget nyt end sige begrænset til den veslige kapitalisme. Mange af de arter der uddød efter istiden er sandsynlgvis forsvundet p.g.r.a. menneskets efterstræbelse. I Amerika kan man se en korrelation med de første menneskets tilstedeværelse og uddøden af flere arter -kort fortalt er de arter der ikke har kunne tilpasse sig et samliv med mennesket forsvundet . Det samme fænomen kan ses på mange øer f.eks. i Stillehavet. Et grelt eksempel er Tahiti hvor den oprindelige vegetation er forsvundet p.gr.a. overudnyttelse. De skove der engang var grundlag for en Tahitiske civilisations opblomstring er forsvundet med katastrofale konsekvenser for Tahitianerne
På Island - der ofte står som uberørt i mange menneskets bevidsthed - er det oprindelige jordlag forsvundet p.gr.a. overudnyttelse af de første vikinger med katastrofale konsekvenser for hele naturen. Island er det økologisk det mest ødelagte land i Europa.
Det specielle idag er at ødelæggelserne har fået et omfang der ikke kun truer en enkelt begrænset civilisation med den globale
Interesserede kan læse mere i Jared Diamonds bog ‘Kollaps*
Vi kender alle de dejlige, pragmatiske og fornuftige amerikanere. Vi har alle mødt nogle eksemplarer.Amerikanere har fået tyskernes effektivitet, briternes sunde fornuft og latinernes charme i vuggegave - så de kan alt. Men der er een stor kraft som lige siden 1979 har forhindret dem i at have et bilateralt forhold med diplomatisk representation overfor Iran–you guessed it–Israel lobbyen.
Herregud gidseltagningen af et antal hundrede ambassadefunktionærer (heraf beviseligt flere CIA folk) i efteråret 1979 og de følgende 444 dage var da en triviel affærre, og ville være hurtigt glemt, var det ikke for Israel lobbyen, som er interesseret i at USA ikke kommer på talefod med Israels største fjende, men derimod på kriogsfod, kendetegnende den aggresivitet som dette segment lige siden Det Gamle Testamentes dage har benyttet sig af.
Khomeyni referere altid til den amerikanske ambassade som en ‘spionrede’ (‘nest of spies’). Og selvfølgelig he was absolutely right. Det var netop i denne ambassade at kuppet mod den folkevalgte og -kære Mossadegh blev planlagt i sensommeren 1953.
Vi i vesten har en tendens til kun at fokusere på det religiøst fundamentalistiske aspekt ved den oranske revolution. Men den var i lige så høj grad et opgør med de vestlige lande, først og fremmest Storbrittanien (som fik ideen til kuppet) og USA
, som ligesiden shahens faders tid havde blandet sig i indre iranske anliggender.
beklager ovenstående blev anbragt i den forkerte tråd.
Det er da altid sjovt at pille de frelste lidt ned. Men når det så er sagt så gør det vel ikke en teksts budskab mindre relevant, at den ikke er et dokumentarisk. Således er der megen sandhed at læse i “Den grimme ælling” selvom jeg har en mistanke om at det ikke er foregået sådan i virkeligheden og at ænder i virkeligheden ikke kan snakke. Det samme kan siges om Bibelen.
At forklæde et vigtigt budskab som en tale af en gammel høvding bidrager nok ikke til vores forståelse af den indianske kultur, men det gør os måske klogere på vores egen. Kort sagt et stillistisk trick som jo, så vidt jeg kan læse af Carlsens tekst, ikke engang søges skjult (bortset fra i en skolebog, hvilket ikke undrer undertegnede der er stødt på umådelig meget vås og løgn i mine egne skolebøger i 1970erne og 80erne).
Ja ja, der er altid nogen som lader sig rive med og romantisering og disneyficering af ‘de vilde’ har der været meget af. Det er jo sådan at der i enhverbølge er tendenser til overdrevet. Men når man så tager opgøret med sludderet så skal man skal passe på at man så ikke bare tipper over i den modsatte retning - for uanset hvad så er der både viden og værdier af stor kulturel betydning og værdi - også i de såkaldte ‘primitive’ kulturer. Og den ofte renlivede udryddelsespolitik og racsime som disse kulturer udsattes for bliver stadig ikke retfærdiggjort af senere generationers tendens til at romantisere.
Når EMC taler om at stammen holdt slaver - bør vi lige holde os for øje at det gjorde vi altså også på det tidspunkt og vi gik så oven i helt ubekymret ind opg gjorde de indfødte til undermennesker og ofte også bare nye slaver
Måske skulle du læse de spilleregler der gælder for at deltage i debatten. Personligt synes jeg dét er helt i orden at dine indlæg bliver slettet. Ikke fordi jeg er uenig med dig, men fordi du gør en dyd ud af at overtræde reglerne så meget som du overhovedet kan.
Faktisk tror jeg vi er mange der synes, at du alt for ofte får alt for lang snor, Carsten Friskytte.
Carsten
Selvom du er noget af en ‘møgspreder’ synes jeg da også det er underligt at dine indlæg konsekvent slettes. Du er da i det mindste et underholdende indslag. Hvis det hele bliver for pænt bliver sgu for kedeligt
Som du kan se er jeg ikke irriteret på EMC. Jeg kan bare ikke se hvad det kan bruges til i den nuværenede miljødebat
Carsten
Følelser og irrationalitet er ikke nødvendige for miljødebatten. Der er rigelig af hårde kendsgerninger om miljøproblemer som bør være begrundelse nok for at gøre noget ved problemet. Der er da muligt jeg er kommet med følelsesladede argumenter - jeg husker ikke hvilke - der er vel ikke noget i vejen med følelser så længe de har baggrund i fakta? Dine indlæg er jo ofte udtryk for det modsatte: masser af følelser uden bund i fakta.
Vi skal ikke rede miljøet fordi vi elsker naturen men fordi det er i vores egne ‘egoistiske’ interesse
Jeg vil da med interesse kaste mig over den nævnte lærebog, for nærmere at studere, hvilken tekst det er, den bruger eller henviser til. Vagn Lundbyes seneste oversættelse kan det dog næppe være, jf. min artikel herom http://www.per-olof.dk/screated.htm .
Jeg syntes godt nok, det var en underlig illustration, den så ikke ud til at have meget med høvding Seattle at gøre, hvilket emnet taget i betragtning ville være klogt. Layouteren eller hvad sådan en hedder i vore dage - har fisket efter et indianerbillede på nettet og har troet , at et hvilket som helst smart billede ville være ok. I dette tilfælde er det direkte dumt, men fint i overensstemmelse med den ligegyldighed for fakta, som det måske egentlig er artiklens mål at bekæmpe - skønt den ikke selv helt lever op til målet.
Tjekker man fotografen, finder man let billedet på nettet - og en billedtekst:
“Maurice Cato, an Appalachian Cherokee from West Virginia, stands after praying in front of the US Capitol Building before the grand opening of the Smithsonian’s National Museum of the American Indian on the National Mall in Washington, DC.”
Hvad det billede laver ved Meier Carlsens kronik kunne måske forklares [“reddes” !] i en billedtekst. Uden forklaring er den komplet meningsløs.
Næste gang pille EMC biblens tekster fra hinanden, og afslører at det ikke var apostelene der skrev den. Hvilken overraskelse.
@ole falstoft
9. Juli, 2008 #
Ødelæggelsen af naturen og udryddelse af arter er ikke noget nyt end sige begrænset til den veslige kapitalisme. Mange af de arter der uddød efter istiden er sandsynlgvis forsvundet p.g.r.a. menneskets efterstræbelse. I Amerika kan man se en korrelation med de første menneskets tilstedeværelse og uddøden af flere arter -kort fortalt er de arter der ikke har kunne tilpasse sig et samliv med mennesket forsvundet .
Der findes ingen beviser for denne teori, der er ingen rygende pitol (spydspids sic!) som bekræfter den. Og den har også ganske få tilfængere bland forskere. Disse istidsdyr uddødede for øvrigt også på steder hvor der ikke var mennesker.
Den anden del omkring øer er mere underbygget, men generelt er den naturlige balance på øer ofte let at forskubbe fordi der ikke nemt indvandre nye individer, som kan erstatte dem der bugger under.
Stig Larsen:
“Næste gang pille EMC biblens tekster fra hinanden, og afslører at det ikke var apostelene der skrev den. Hvilken overraskelse.”
Fra sædvanligvis velunderrettet kilder forlyder det, at Erik Meier Carlsen når agurketiden er på sit højeste, angiveligt påtænker at offentliggøre nogle chokerende og meget håndfaste beviser for at Jomfru Maria slet ikke var jomfru. Der er på forhånd dømt kioskbasker!
Jeg ved heller ikke hvorfor EMV nævner dette - undtagen måske for at fremhæve at han har en søn som går i gymnasiet i 3.G? Og så for måske at harcelere over det han kalder natur-romantikerne indenfor miljø-debatten.
Jeg ved ikke helt, hvad han mener, for jeg synes, det er meget meget lang tid siden nogen har brugt et natur-romantisk argument om menneskets oprindelige natur f.eks. EMC synes at hænge fast i 1990ernes udgave af hvordan miljø-taler om miljø og natur. Og så harcelere mod noget, der længere findes….
Jeg ved ikke lige hvorfor man brugt Høvding Seattle’s tale, for uanset hvordan man vender og drejer det er der så mange kilder, både skriftlige og mundtlige om de indfødte amerikaneres (indianernes) syn på naturen. Og den er faktisk ganske nær det som der står i Høvding Seattle’s tale - det kan EMC vel ikke benægte….
Ganske vist slog prærie-indianerne bisoner ihjel (og andre dyr ihjel), men de slog kun de dyr ihjel, de havde brug for - for at kunne opretholde livet.
Jeg betragter mig selv som tilhørende det grønne segment (tror jeg nok). Og jeg er altså glad for den moderne verdens frembringelser, men jeg er da heller ikke blind for dens uretfærdigheder mv. Et af dem er den vestlige verdens totale overforbrug bl.a. udtrykt i at hver dansker hvert år smider mellem 60-65 kg mad ud.
Måske en smule mådehold var på sin plads…
Stig Larsen
Ang. Amerika har du da ret i at synspunktet diskuteres
Men der er påfaldende som uddøen rammer de store patterdyr nogenlunde samtidig med at mennesket koloniserer deres levesteder.
Det gælder f.eks. mastodonten og kæmpe dovendyret i Amerika
(men også kamelen og hesten) kæmpekænguruen, kæmpevombat i Australien. Mange af de var ikke specielt tilpassede Istidens klima men levede steder med mildere klima og burde kunne have overlevet i efter-isteden.
På New Zeeland uddøde alle de store Moa fugle efter øen blev koloniseret i 1400 tallet
Alt dette blot for at sige at heller ikke ‘naturfolk’ nødvendigvis er mere ‘økologiske’ i deres tænkemåde end os andre -men da de er mere direkte afhængige af den natur de lever i er de ofte opmærksom på ikke at overudnytte den
Webmasteren har bæ på fingrene………