Ordet myte har en dobbeltbetydning: Dels som fortidens og religionernes dybe, meningsfulde fortællinger om al tings oprindelse, dels som løgnagtige forestillinger, der skal afsløres.

Begge betydninger af ordet trænger sig på i form af en absurd foreteelse i min søns spritnye lærebog i religion: Høvdings Seattles tale.

Denne patetiske tekst vil uhyggeligt mange læsere kunne genkendende. Den har været én af de allerstørste successer i miljøforkæmperes propaganda i de seneste fire årtier. Det forbløffende er, at den overlever i danske skolebøger og på det danske bogmarked, 20 år efter at forskere uafviseligt har påvist, at der er tale om et falsum:

Den store hvide høvding i Washington sender os et tilbud og sine venlige hilsner”, begynder talen: “Det er pænt af ham, for vi ved, at han ikke behøver vort venskab. Den store hvide høvding vil købe vort land. Hvorledes kan man købe eller sælge himlen og jordens varme? Tanken er os fremmed. Hvis vi ikke ejer luftens friskhed og vandets glitren - hvorledes kan De så købe dem?

Hver del af denne jord er hellig for mit folk. Hver skinnende grannål, hver sandet strand, hvert tågeslør i den dunkle skov, hver lysning og hvert summende insekt forbliver hellig i mit folks minder og tanker-“

Patetisk - og smukt og rigtigt vil nogle måske mene?

Det er løgn

Høvdingens tale stammer angiveligt fra 1854 og skulle være holdt for den amerikanske præsident Franklin Pierce. Men det er løgn. Formentlig er udgangspunktet en tale som en høvding, der fik tilnavnet Seattle, holdt i 1854 for den amerikanske guvernør. Efter alt at dømme indeholdt denne tale kun en tak til de hvide for den aftale om et reservat, høvdingen som en af de første indianerledere netop havde indgået

34 år efter at talen var holdt, dukkede der en vidtløftig version op i Seattle Sunday Star i en klumme af journalisten Henry J. Smith. Han skrev at han havde gemt ‘noter’ fra talen og gengav så en svulstig tekst, der i hovedsagen var en taknemmelig lydigheds-erklæring, kombineret med en vemodig konstatering af, at Gud nok især var den hvide mands gud, og at fremtiden derfor tilhørte den hvide og ikke den røde race. I denne tekst bad høvdingen om respekt for indianernes grave, der helliggør jorden, og her kan man måske finde stumper, der genfindes i det moderne, vidt udbredte falsum.

Smiths trykte udgave af Høvding Seattles tale opnåede en vis udbredelse og blev genstand for ‘forbedringer’ og tilføjelser. Men den tekst, der i de seneste årtier er spredt over hele kloden i millionoplag, er konstrueret i begyndelsen af 1970’erne af Ted Perry, en hvid, amerikansk forfatter og lektor ved University of Texas. Perry skrev stykket som ‘ren fiktion’. Perry leverede talen til en producent af en ‘miljø-film’ og producenten var Southern Baptist Convention, der formentlig har sat pris på den stærkt kristne guds-opfattelse, der gennemsyrer teksten.

Denne overrumplende sandhed om Høvding Seattles tale blev fremlagt med præcis dokumentation og analyse af den tyske religionsforsker Rudolph Kaiser, offentliggjort i en antologi, udgivet af University of California, Berkeley 1987. Ted Perry skrev direkte til Kaiser i 1983: “Talen er ren fiktion. Jeg tror nok den indeholder parafraseringer af enkelte sætninger (i det oprindelige dokument) men resten er mine.”

Perry blev imidlertid uenig med filmproducenten, der ønskede ændringer i teksten, og i filmen (som hurtigt blev glemt) er der ingen anden kildeangivelse til teksten end ‘Høvding Seattle’. Herfra er teksten gået sin sejrsgang.

I Danmark kulminerede populariteten måske da den amerikanske skuespiller Richard Chamberlain, brugte sin taletid på Rebild-festen i 1987 til at oplæse høvdingens tale. (Chamberlain var dengang på toppen af sin stjernekarriere, som indebar hovedroller i Tv-serierne Thunderbirds og Shogun). I 1989 kom en dansk udgave ved Asger Liebst (som læsere af denne avis vil kende) på Borgens forlag (genudgivet 2000), mens forlaget Aschehoug/ Sesam har genudgivet forfatteren og indianer-elskeren Vagn Lundbyes illustrerede udgave af talen så sent som i 2006. I alle tilfælde var der tale om Perrys fiktive version.

De ædle vilde’

Da den amerikanskfødte, men dansk-skrivende religionsforsker ved Århus Universitet, Amin Geertz i 1992 refererede Kaisers’ afsløringer i religionslærerforeningens tidsskrift Religion bidrog han med en forklaring på og afklaring af, hvor vidtgående den vestlige verdens forvrængning af indianer-kulturen er:

Høvding Seattles’ dunkle forbillede i den virkelige verden hed Siahl og var leder af en stamme, der holdt slaver og levede i et strengt hierarkisk fællesskab, hvor den rige mand havde al magt. Hverken hos denne stamme eller hos indianerstammer i øvrigt har Amin Geertz og hans forskerkollegaer kunnet finde belæg for forestillinger om en særlig naturens hellighed eller en særlig dyb forbundethed mellem mennesker, dyr og natur.

Amin Geertz mener, at vi har at gøre med ideen om ‘den ædle vilde’, der har hjemsøgt den vesteuropæiske kultur siden det sene attenhundredetals revolutioner og amerikansk kultur efter indianerkrigenes afslutning.

Ubehaget og den dårlige samvittighed ved den vestlige kulturs fremskridt og udbredelse har fået dele af de vestlige offentligheder til at projicere et modbillede på civilisation, imperialisme, kapitalisme og moderne teknologi ud på fortidens og isolerede afkroges ‘oprindelige folk’.

Samtidig er billedet af den ‘ædle vilde’ blevet et våben i interne magtkampe indenfor de dominerende vestlige kulturers eliter: I det som de moderne segment-analyser kalder samfundets ‘grønne segment’, hvor uddannelsesniveauet er i top, men indtjeningen ikke helt følger med, er der en udbredt foragt for ‘den materielle kultur’, som godt nok er grundlaget for samfundenes samlede, betydelige rigdom, men som en privilegeret befolkningsdel, oven i købet hidtil typisk med en noget kortere teoretisk uddannelse, har kunnet profitere endnu mere af.

Det er i sær i dette segment - der typisk vil indbefatte Informations og Politikens læsere - at ‘Høvdings Seattle’s tale har haft størst appel.

Den betydelige robusthed hvormed dette eklatante falsum har modstået den seriøse forsknings afsløringer antyder, at vi står overfor en moderne myte, ikke alene i form af en løgn, men også i form af en religiøs eller pseudoreligiøs forestilling. På internettet, hvor Høvding Seattles tale i årevis har haft et rigt og omfattende liv, finder man i dag stadig over 200.000 web-sider, når man søger på ‘Chief Seattle’, men heraf er den første en ganske nøgtern artikel fra Wikipedia, som gennemgår historien om Smith og Perrys konstruktion. Ikke så let at overse.

Misbrug af indianerfigur

Min søns religionsbog er udgivet af Gyldendal i 2007. Mere end 20 år efter at dette falsum blevet afsløret og gennemanalyseret i den videnskabelige offentlighed udgiver landets førende forlag et omfattende lærebogssystem, der tager talen for pålydende. Eleverne opfordres til at læse “Høvdings Seattle’ tale til den amerikanske præsident”. Eleven skal så udlede “hvordan den røde og den hvide mand ser på naturen -ifølge Høvding Seattle”.

I hovedteksten omtales Høvding Seattles tale som “et tydeligt eksempel på et holistisk verdensbillede, (hvorfor talen har kunnet bruges) i kampen mod den grådige kapitalismes moderne samfund - anført af den hvide mand, som jo sætter profit over miljø”. Evnen til at se bort fra kendsgerningerne, når det gælder forsvaret af ens religions myter, er vi begyndt at kalde ‘fundamentalistisk’.

Den vestlige civilisation har ikke megen ære af den måde, de amerikanske indianere blev behandlet på. Men den moderne misbrug af indianer-figuren som ‘den ædle vilde’er i sin foragt for indianerens autentiske kultur og identitet en ydmygelse af en på sin vis mere skræmmende art.

Få kan være i tvivl om, at evnen til at afbalancere de dramatiske forandringer, som udfoldelsen af den moderne menneskelige kultur udsætter resten af naturen for, er en central og væsentlig opgave.

Men der er al mulig grund til at befri miljøpolitikken fra de pseudoreligiøse projektioner og for den krigeriske anvendelse af ‘miljø-korrekthed’, som et redskab til at forherlige sig selv og fordømme andre.

af Carsten Bo Mortensen og John Rydahl, Gyldendal 2007

Liv og religion, bind 9,