'Hjem er, hvor jeg føler mig hjemme. Lige nu er det i Danmark'

Aziz smiler. Jeg har spurgt ham, om han kan fortælle om, hvor han kommer fra. Et spørgsmål han har fået så mange gange, at svaret for Aziz Fall er blevet til en kliche på mødet med Danmark. Jeg får historien alligevel.

Han kom til Danmark som forelsket, efter at have levet 12 år i Paris, hvorfra han er uddannet i komparativ litteratur og havde et job i forlagsbranchen. Her mødte han sin nuværende ekskone, som han har sin 5-årige søn Malik med. De tog sammen til Danmark for at starte et nyt liv.

Aziz havde, før han kom hertil, prøvet at danne sig et indtryk af Danmark. Og havde sat sig ind i overordnede ting som historie, geografi og kultur. Men han blev alligevel chokeret, da han først var her.

"Jeg kunne ikke sove om natten. Det var et lydmæssigt chok, som jeg ikke havde forberedt mig på. Jeg kunne slet ikke overskue, hvordan jeg nogensinde skulle lære at forstå et så mærkeligt sprog som det danske," siger Aziz Fall.

Samtidig var han rigtig glad. I modsætning til Paris var der i København en fornemmelse af tryghed. Alt var småt og roligt. Folk virkede ustressede.

Aziz begyndte med det samme han kom til Danmark i 2001 med at lære dansk om dagen og gå med aviser om natten. En dag efter endt undervisning på sprogskolen KISS, tog han med en ven fra skolen på cafe. Her mødte han en mindre venlig side af Danmark.

"Jeg ved godt, hvordan I er! I kommer her, har ikke noget arbejde, en masse koner og tager vores piger," siger Randi, en af cafegæsterne, der efter en kort intro lukker op for posen over for Aziz.

En mand supplerer med en kommentar til Randi: "Hvorfor taler du med ham, hvorfor taler du med én, der er sort?"

Aziz holder igen på sin vrede og overraskelse over på den måde at blive angrebet og får efter flere forsøg et ord indført.

"Det kan godt være, at du har været uheldig og har truffet nogle kedelig typer. Men det kan jo godt være, at det ikke er alle, der er sådan, hvis du åbnede øjnene," siger Aziz Fall, men Randi fejer dog hurtigt den indgangsvinkel af banen.

"Nej, nej. Du skal ikke have love til at forstyrre mig og min tankegang - og prøve at lave om på mine holdninger," svarer Randi retur.

Fremmedfrygt

Og det var langt fra sidste gang, at Aziz skulle møde en anden side af 'verdens lykkeligste land'. Han fornemmede hurtigt, at danskerne ikke er vant til 'de fremmede'. Efter kun et år i Danmark gik Aziz i gang med at videreuddanne sig og tog fra 2002-2004 en kandidatgrad i Kommunikation med speciale i politik fra Roskilde Universitetscenter.

Han husker stadig togturene frem og tilbage fra Trekroner Station. For det første blev alle sæder fyldt op først, før nogen ville sætte sig ved siden af ham. Og hvis der endelig startede en uformel samtale, gik den altid på det samme: 'Hvor kommer du fra? Hvad laver du her?'. Når Aziz så fortalte, at han studerede, blev medpassageren til et stort spørgsmålstegn. 'Hvad? Er det rigtigt?'

"De første mange gange siger man jo bare 'ja, ja, den er god nok', men det bliver bare ved og ved. Den personlige konfrontation omkring min hudfarve er et evigt tilbagevendende tema, jeg møder i Danmark. Danskere er Ikke vant til, at en sort kan gøre, hvad en hvid gør," siger Aziz Fall.

Han støder gentagne gange ind i en meget skeptisk holdning blandt danskere over for alt, der er fremmed. En holdning der, ifølge Aziz Fall, bremser en masse mennesker i at udleve deres potentiale i Danmark, fordi det er hårdt hele tiden at støde hovedet mod muren af på forhånd afgjorte forestillinger om, hvem man er. En oplevelse der igen blev gentaget, da han stod med sin kandidatgrad.

Da han var færdig på RUC, blev han tildelt en rådgiver med hensyn til cv og jobmuligheder. Hun rådede ham til ikke at skrive sit navn på cv'et til diverse jobbørser.

"Jeg lover dig, at hvis man kan se dit navn, får du ingen henvendelse fra nogen som helst firmaer," siger rådgiveren.

Aziz anfægter det som sludder; i Danmark er det kvalifikationerne, der betyder noget, så er det lige meget, om man hedder det ene eller det andet.

Månederne går. Aziz får ikke en eneste henvendelse. Til sidst giver han op og får fjernet sit navn. Samme dag får han tre henvendelser fra virksomheder, der mener, at hans profil passer perfekt til et job hos dem. Men længere kommer han ikke. Efter at virksomhederne ser Aziz 'personlige oplysninger' er jobbet der alligevel ikke.

"Hvad skal man konkludere på det?" spørger Aziz ud i luften.

- og i Senegal fungerer det på samme måde. Det er kun menneskeligt, mener Aziz.

Aziz har intet problem med, at man foretrækker det, man kender. Det er ifølge Aziz 'helt naturligt'. Det gør man også i Frankrig, hvor der ligefrem er et udtryk, der dækker den nationale tilbøjelighed - préférence nationale

"Mit problem er, at hvis man er anderledes, kan man aldrig være god nok. Hvis jeg er lige så kvalificeret som en anden dansker, og de tager hende, fint nok. Men jeg vil ikke vælges fra på mit navn og på min hudfarve, uden at man har taget seriøs stilling til mine kvalifikationer," siger Aziz Fall og fortsætter: "Danskerne kunne godt bruge lidt af det overskud, der eksisterer i samfundet til at se de mennesker de møder som værende i forlængelse af dem selv og ikke som stående i modsætning. Det ville være en fordel for alle parter."

Aziz kan godt forstå, at mange indvandrere reagerer negativt på mødet med Danmark. Og han har selv stået i situationer, hvor han har været fristet til at lade sin vrede bestemme. Men hver gang har han spurgt sig selv, hvad er konsekvensen, hvis jeg udlever min vrede?

"Det er menneskeligheden, jeg prøver at holde fast i. Det vi har tilfælles, det vi kan mødes om. Alle har det gode i sig, det handler om at opsøge det og eliminere den afstand, der eksisterer mellem to mennesker med forskelligt udgangspunkt," siger Aziz Fall.

Holder fast

Udviklingen går dog, ifølge Aziz Fall, den forkerte vej. Især på det, han kalder det abstrakte plan, altså det man læser i avisen og ser i tv. Her 'lever' konflikter fritaget fra det konkrete og daglige møde mellem mennesker. Konflikter der er med til at skabe ideer omkring 'de fremmede', og som får lov at bundfæste sig i folk uden at have noget reelt afsæt.

En af Aziz' studiekammerater fra Paris var således helt paf, da han i Le Monde læste om måden, man behandler indvandrere på, og den retorik der er fremherskende i Danmark. Et klima, der blev stærkt fordømt i den franske avis.

"Der er problemer i form af nogle kræfter, der har en fordel i at holde den fremmedfjendtlige diskurs i live. Og for hvem mistro, kynisme og status quo er ophøjede mål. Folk med masser af ressourcer," siger Aziz Fall, der dog stadig mener, at den bedste måde at dæmme op for den frygt for det fremmede, der hersker i Danmark er ved at være positiv.

"Hvis min attitude var negativ, ville jeg have masser af ammunition til at sprede negativitet, men man har et valg. Vi bestemmer selv, hvad vi vil give til verden.

Jeg kunne da godt vælge at se danskerne som nogle nazistiske grise og tilmed argumentere for det, siger Aziz Fall og fortsætter:

"Men jeg vil hellere se på danskere som nogle, der har formået at skabe et fantastisk samfund - et af de bedste i verden - og som har masser af positive kvaliteter. Negativitet fører ingen steder hen," siger Aziz Fall.

Islam og identitet

Ud over sin fremmedhed i form af hudfarven, er Aziz som 95 procent af den senegalesiske befolkning muslimsk - og derfor en naturlig del af debatten om islam. Men i modsætning til mange af de muslimske stemmer, der råber højest, er Aziz radikalt uenig i spørgsmålet om, hvorvidt man kan bruge religion som argument i det offentlige rum.

"For mig er religion et 100 procent privat spørgsmål. Det er mellem mig og Gud. Så snart religion fremstår i det offentlige rum, bevæger vi os ind i den politiske sfære og væk fra religionens grundessens. Det gælder også for debatten om tørklæder, som i virkeligheden er en kulturel debat, og som intet har med religion at gøre," siger Aziz Fall, der er opvokset med Koranen og både læser og skriver arabisk.

"Jeg kender så udmærket min religion. Men religion er ikke en undskyldning for ikke at forholde sig kritisk eller at finde menneskelige løsninger på menneskelige problemer," siger Aziz Fall, der mener, at debatten ligeledes er skævvredet fra den anden side af bordet.

"Al den her snak om, at muslimer er dit og muslimer er dat, rammer selvfølgelig rigtigt med nogle ting, men rammer naturligvis lige så tit forkert og inkluderer en masse i en pulje, som de ikke høre hjemme i. Lige så dumt det er at konkludere på hudfarve, lige så dumt er det at konkludere på religion," siger Aziz Fall.

Heller ikke når spørgsmålet falder på identitet ser Aziz Fall noget entydigt svar.

Identitet er et evigt tilbagevende tema, der for Aziz aldrig rigtig bliver afsluttet.

)," siger Aziz Fall.

"Man siger, at man hører til i forhold til det sprog, man drømmer i. Sproget er en stor kulturbærer, hedder det. Jeg drømmer på dansk, tysk, fransk, engelsk og Wolof (den mest udbredte senegalesiske dialekt, red.

Han ser sin identitet som værende under udvikling, en udvikling som han ikke tror nogensinde vil stoppe.

"Når jeg tager til Senegal, siger jeg altid til folk, at jeg tager hjem. Lige så snart jeg lander i Senegal, bliver jeg af alt og alle mindet om, at jeg ikke længere er senegaleser. Når jeg er i Frankrig, hvor jeg har tilbragt en stor del af mit liv og min ungdom, hvor identiteten bliver dannet, er forskellene alligevel tydelige. Så jeg er nok alt i alt en globaliseret sjæl," siger Aziz Fall og for første gang ses en snert af smerte i hans blik, der indtil nu har været levende og nærværende.

"Jeg ved ikke, hvad jeg er ... hvem jeg er," siger han ud i luften og fortsætter: "Hjem er, hvor jeg føler mig hjemme. Lige nu er det i Danmark."

Den afgørende grund til, at det er sådan, er hans søn, Malik. Det er hans vilkår og muligheder for at træffe de valg, han skal foretage i livet, som er en af de vigtigste ting overhovedet for Aziz.

"Jeg elsker selvfølgelig min søn som alle fædre og vil ham det bedste," siger Aziz Fall. Malik er meget nysgerrig omkring, hvor han kommer fra, og hvorfor hans hudfarve skiller sig ud. Han ringede for nyligt til Aziz og sagde: "Far, jeg kommer faktisk ikke kun fra to lande, men fem. Jeg kommer fra Senegal, Danmark, men også fra Tyskland, Norge og Sverige, for der kommer mors forældre jo fra."

Aziz ser sønnen som det vigtigste, han har på spil i Danmark. Og en af hans fornemste opgaver er derfor at give ham en så positiv fremtid i Danmark som overhovedet mulig.

"Jeg gør, hvad jeg kan uden at overreagere. Og jeg gør meget ud af at fortælle ham, at han er lige så god som alle andre og kan gøre, hvad han vil, selv om han ser anderledes ud," siger Aziz Fall og fortsætter: "Det fylder noget for ham, og jeg er jo kun i Danmark på grund af ham. Jeg blev skilt fra min ekskone i 2003, og hvis min søn ikke havde været der, havde der ikke været noget der holdt på mig. Så havde jeg været - puf - væk," siger Aziz og slår ud med armen mod vinduet.