Multitasking hedder det, hvis man hører radio og samtidig ser tv, mens man nynnende står på ét ben i sit køkken og rører i en gryde, idet man med den frie hånd surfer på nettet og desuden smålæser i en avis, taler i mobil og gør rent med sin støvsuger.
Overfladisk? Overhovedet ikke - man får tværtimod fyldt godt på klogetanken, og man får en rigdom af oplevelser. Mest almindeligt er det nok med kun to ting ad gangen f.eks. 'høre fjernsyn', mens man nusser med et eller andet i den bolig, man kalder sin egen.
Der er to aktuelle udsendelsestyper, der er særdeles velegnede til den type multitasking. Den ene er der altid, døgnet rundt, nemlig TV 2 News, den anden er Tour de France-transmissionerne. Man kan have dem kørende i baggrunden, og hvis der pludselig sker noget ud over det sædvanlige, smider man bare, hvad man har i hænderne, med mindre det er en skærebrænder, så husker man at slukke først.
Læs mere om
Således da det blev offentliggjort, at nogle FARC-gidsler var blevet befriet i Columbia, men endnu mere, da tv kunne vise en stump flimrende filmbilleder, optaget i gedulgthed under den dristige aktionen. Tv-news, så det basker, helt tæt på begivenheden og af det stof, som man senere vil lave en film af med Meryl Streep som Ingrid Betancourt, den columbianske præsidentkandidat, som Sarkozy straks kastede sig over med ulækre kys, da hun kom til Paris - hvilket garanteret giver ham lidt tilbage af den tabte popularitet. Moderne politik, ik' os'?
I et tog
FARC lod sig narre af udklædte sikkerhedsfolk, og narrede folk er altid lidt til grin og deflorerede. I forvejen er det ikke let at være marxistisk befrielsesbevægelse, efter at Sovjet forlængst har strakt våben, og Rusland er overtaget af Putin, Medvedev, Gazprom og mafiaen, alt det, vi forstår som de vestlige værdier. I 1960'erne, hvor guerillaen opstod, fremstod FARC'erne som revolutionære helte, men da var Fidel Castros heltedåd på Cuba i frisk erindring. Han ville indføre demokrati, hvor bliver det af?
Verden ser anderledes ud nu, hvad der også fremgik af en hollandsk udsendelsesserie på klogekanalen DR2 i denne uge. Første del af 'På sporet af Østen' var optaget i et tog i Vietnam, hvor vietnamesere fortalte om deres forhold til det, vi kalder Vietnamkrigen, men som de kaldte krigen mod USA.
Vietnamkrigen var en stor samlende faktor for ungdomsoprør i Paris og København, Washington og Tokyo. Napalm og massakrer på uskyldig kvinder og børn i junglens landsbyer fremkaldte stærke følelser. Gamle ungdomsoprørere nærer stadig et ubændigt had til amerikanerne for Vietnam-krigen, men det interssante er, at vietnameserne selv forlængst har tilgivet. Det fremgik af en række udtalelser.
Lilholt
En ung, populær sangerinde, My linh, fortalte, at hun og andre børn havde sunget en sang om, at den amerikanske soldat "har sorte øjne og en ond mund."
Men om sin drøm i dag sagde hun: "Jeg vil gerne sælge 100.000 cd'er i USA," og så lo hun: "Vi kan tilgive, men europæerne kan ikke," lød det. Det er sandt. Tyskerhadet er ikke udryddet helt. Men tilgivelse er en vigtig del af vietnamesisk kultur og religion.
Nå, for pokker, nu hører jeg fra mit tv, at Lars Lilholt er gæst i Tour de France-studiet. Speakeren siger, at Lilholt engang har vundet den grønne pointtrøje i cykelløb. Underligt i betragtning af, at han altid er i Giro 413 med sangen 'Kald det kærlighed', eller som vor tidligere vinmedarbejder, Flemming Kyed, yndede at omtale tophittet: "Kald det kalvesteg."
Selvfølgelig var det ikke Lars, men en forhenværende cykelrytter, Søren Lilholt, som stod af i tide, nemlig som 27-årig, fordi han ikke ville med i alt det der doping.
Ja, man lærer immerhen meget nyt, når man er inkarneret multitasker og hører forkert.
