Service for hvem?

"Jeg skal ikke sidde og fortælle dig om, hvordan du omgår reglerne i Danmark. Det må du selv prøve at finde ud af."

- Medarbejder fra Udlændingeservice på spørgsmålet om, hvordan EU-reglerne fungerer med hensyn til familiesammenføring. I Berlingske Tidende.

For et par år siden skiftede den daværende udlændingestyrelse navn til Udlændingeservice - angiveligt for at signalere, at der er tale om en offentlig myndighed, som også har til opgave at servicere og vejlede udlændinge, som gerne vil rejse til Danmark, bosætte sig i Danmark eller lignende. For efterhånden mange år siden hed myndigheden slet og ret Fremmedpolitiet - et mere hårdtslående, men måske også mere dækkende navn. Ændringen af dørskiltet og brevhovedet skete efter en række skandalesager om bestikkelse, uendelige ventetider, misinformation, ulovlige nedprioriteringer og meget andet, som havde ødelagt styrelsens gode rygte. Men Udlændingeservice er ikke kun belastet af sin grumsede fortid, myndigheden er først og fremmest udskældt og ombrust, fordi den er sat til at administrere i et politisk minefelt, der er så betændt, at der for sagsbehandlere og medarbejdere kun er én ting at gøre - nemlig at forvalte efter lovens bogstav til punkt og prikke - knastørt og uden slinger eller mystiske politiske sidedagsordner. Den lektie skulle man tro, de havde lært i Udlændingeservice efter alle skandalerne med tamilsagen, som sendte en justitsminister for Rigsretten, som den alvorligste. Men det har de tilsyneladende ikke.

I går kom det frem, at Udlændingeservice i årevis har undladt at informere udlændinge om den mulighed, der ligger i som dansk statsborger at få sin ægtefælle til landet med henvisning til EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed. Det kræver blot nogle få ugers arbejde i et andet EU-land - eksempelvis Sverige eller Tyskland - før man igen frit kan bosætte sig i sit land med sin nye udenlandske ægtefælle. Siden stramningerne - den berømte 24-års-regel, forsørgelseskravet og tilknytningskravet - blev indført i Danmark kort efter regeringsskiftet i 2001 for at imødegå tvangsægteskaber, har hundredvis af nyetablerede ægtepar slået sig ned i Malmø og andre steder i den tro, at de ikke har haft mulighed for at opfylde betingelserne for at få tilladelse til at bosætte sig i Danmark. Og Udlændingeservice har tilsyneladende intet eller meget lidt gjort for at informere dem om reglerne. Som det fremgår af Berlingske Tidende i går, så opfatter nogen i forvaltningen EU's regler som "en omgåelse" af den danske lovgivning på området - en uhyrlighed i et land, som i 35 år har været medlem af det europæiske fællesskab. Og stik imod forvaltningsloven, som netop tilsiger en myndighed i fornødent omfang at yde vejledning og bistand til borgere der henvender sig. En tilføjelse, som kom ind i forvaltningsloven, fordi kompleksiteten i loven i dag er så stor, at det ikke kan forventes at almindelige borgere har mulighed for at gennemskue den - derfor pligten til at vejlede.

Nu kunne man tro, at det var en uheldig smutter, og at de, der sidder og tager telefonen i Udlændigeservice, blot har været uinformerede eller har haft deres egen helt private dagsorden. Det er ikke et ukendt fænomen. Men det er desværre ikke første gang, Udlændingeservice er under beskydning for at undlade at informere borgere om deres rettigheder. Både for to år siden og igen sidste år lød der kritik fra Folketingets Ombudsmand. Dengang fordi udlændingemyndighederne havde undladt at informere offentligheden og dermed potentielle ansøgere om lempelser i reglerne for familiesammenføring. Dengang lovede Integrationsministeriet bod og bedring og en grundigere information.

Men hvad Udlændingeservice ikke har formået, må man tro, det er lykkedes med gårsdagens medieomtale. Budskabet er formentligt ved at nå ud til de mange par, som har måttet slå sig ned i et andet land.

Men de skal skynde sig, for hvis det går som Dansk Folkeparti vil, så er der nye stramninger på vej. Det manifeste udlændingeflertal i Folketinget står parat til at lukke det, som de anser for at være et hul i loven eller måske mere præcist et hul i hegnet om Danmark. Danmark har i dag en undtagelse fra EU's fælles regler på udlændinge- og asylområdet. Der kan vi fastlægge egne regler. Men Danmark er fuldt med i det indre marked, hvorunder den fri bevægelighed for arbejdskraft hører. Derfor ligger det ikke lige for at få lukket hullet, fordi der er tale om rettigheder, som er etableret for at sikre en større mobilitet hen over landegrænserne. Til gengæld er det svært at forestille sig, at regeringen og Dansk Folkeparti blot vil se til, at de stramninger, som bragte flertallet til magten i 2001, smuldrer på grund af EU's regler. Så mon ikke juristerne i integrationsministeriet finder en løsning, så man i Udlændingeservice igen kan få lov til at administrere loven, sådan som det politiske flertal helst ser det?