Det var i maj måned i år, at Udlændingeservice i en ny vejledning til medarbejderne præciserede, at en dansker som udgangspunkt kunne nøjes med at bo og arbejde "et par uger" i udlandet for at opfylde EU-reglerne for arbejdskraftens frie bevægelighed - og dermed kunne bringe sin udenlandske ægtefælle tilbage til Danmark. Det oplyser centerdirektør i Udlændingeservice Anni Fode.
Men det var først i forgårs - da Berlingske Tidendes journalister henvendte sig - at præciseringen blev lagt ud på hjemmesiden.
"Da bliver vi opmærksomme på, at hov - hvad står der egentlig på hjemmesiden. Er der noget, der giver anledning til, at vi skal præcisere noget?"
"Jeg vil gerne understrege, at det stadig er en konkret vurdering. Det kan jo godt være tilfælde, hvor man siger, at to uger alligevel ikke er tilstrækkeligt. Vi har i øvrigt drøftet det her med vores forskellige brugergrupper og vores brugerpanel. Og foreningen Ægtepar Uden Grænser har åbenbart godt været klar over reglerne."
- Hvornår er de blevet gjort opmærksomme på det?
"Det ved jeg ikke - men det, de har fået at vide, er, at et par dages ophold er ikke nok - men at det i hvert fald er under seks måneder. Så har vi efterfølgende fundet, at vi godt kan præcisere det endnu mere, og at det er hensigtsmæssigt at gøre det. Vores vurdering er blevet til på basis af den generelle EU-regel om arbejdskraftens frie bevægelighed - og så, hvordan domstolene fortolker den."
- Men hvornår landede I på, at det var 'mindst et par uger'?
"Det gjorde vi i foråret, hvor vi blev enige om, at det nok er rettesnoren. Det er en drøftelse af, hvordan man kan forstå de her regler. Vi har i vores praksis eksempler på, at folk har haft ret korte ophold - og vi kan ikke erindre, at vi nogensinde har givet afslag med henvisning til længden af arbejdsforholdet."
- Berlingske Tidende har dokumenteret, at dine medarbejdere har givet en vildledende vejledning i forholdt til retningslinjerne ...
"Der er nogle af dem, der ikke har givet en helt korrekt vejledning. Det beklager vi."
300.000 henvendelser
- Får det her nogen konsekvenser for nogle af medarbejderne?
"Nej - for jeg kender kun til Berlingskes beskrivelse og hverken baggrunden eller omstændighederne. Det, vi har gjort, er, at vi generelt har præciseret over for vores medarbejdere, at de skal være opmærksomme på de her regler. Vi får årligt noget, der ligner 300.000 telefonhenvendelser - og vi vejleder så godt som muligt. Men det kan ikke udelukkes, at der engang imellem bliver sagt noget, der ikke er 100 procent korrekt. Det beklager vi selvfølgelig dybt."
- Så der har ikke været nogen instruks om, at de ikke må oplyse om den lempelige tolkning af reglerne?
"Nej - overhovedet ikke. Det ville også være en mærkelig instruks, når det nu ligger på vores hjemmeside".
- Men det stod jo ikke så præcist på jeres hjemmeside, før efter at Berlingske havde henvendt sig?
"Der har hele tiden stået, at der ikke opstilles et mindstekrav til opholdets længde. Vi har ændret løbende på hjemmesiden for at give borgerne den bedst mulige vejledning"
- Udlændingestyrelsen er tidligere blevet kritiseret af Ombudsmanden for, at man ikke har gjort tilstrækkeligt for at oplyse om lempelser i udlændingereglerne. Hvad har I gjort i den forbindelse?
"Vi arbejder netop på at få præciseret så meget som muligt på vores hjemmeside. Dels er der generelle beskrivelser - og så har vi som et nyt tiltag lavet særlig afgørelsesdatabase, hvor vi har anonymiseret konkrete afgørelser og lagt en række praksisnotater ud, som alle kan få adgang til."
- Skal I være bedre til at informere offentligheden, når I ændrer eller præciserer, hvordan I administrerer reglerne?
"Det arbejder vi netop med blandt andet gennem hjemmesiden og ved at give den bedst mulige vejledning til vore medarbejdere", siger Anni Fode.
