Efter etableringen af en velfærdsstat, forventer ganske mange at problemer bliver løst, uden at den enkelte skal involveres.

Derfor er det utroligt frustrerende at sidde i kø, for staten burde da sikre at der aldrig opstår en kø. Det er ligeledes frustrerende at man ikke modtager evigt liv og en uovertruffen sundhedsbehandling.

Det er også frustrerende for den enkelte at se nogen overtræde reglerne, ved bl.a. at gå over for rødt, eller cykle imod retningen på cykelstien.

For nogle år siden var der en strømafbrydelse der satte trafiklysene ud af kraft en hel dag. Den første halve time var bilisterne i panik, men derefter begyndte de at give plads til hinanden og trafikken gled forbavsende let der hvor jeg befandt mig.

Måske er det bare lang tids tilværelse uden at skulle involvere sig i andre, der nu gør at det er så forbandet svært at acceptere at andre mennesker også skal have lidt plads.

Om Jørgen Leth skulle være en god præsident skal jeg ikke kunne sige noget om, men at tage lidt af farten i trafikken og at vente lidt på andre vil jo ikke skade.

Og mon ikke vi har velfærd nok?

med venlig hilsen
Lennart

Vel VOK har gjort deres bedste for at vænne befolkningen til at det offentlige er en serviceudbyder. Næste trin i raketten er så at vænne folk til at benytte andre serviceudbydere istedet for den udhulede offentlige service (Flere og flere ressourcer benyttes til kontrol og administration, hvilket resulterer i at det offentlige sakker bagefter med deres egentlige opgave). Når det så er sket kan man rent financielt skære ned på det offentlige, da det kun er den fattige pøbel der nu er afhængig af det offentlige system og wupti rejsen fra velfærdsstat og til minimalstat er fuldført.

Den korte lunte der nævnes vil jeg mest af alt tilskrive den hastighedsforøgelse og den ensretning som samfundet har været udsat for det det sidste årti. Du ender med at blive en helvedes stresset tom skal - rodløst, stress, pres - højere, hurtigere, længere - for enhver pris, uden anden identitet end jobtitel og statussymboler - og så knækker elastikken i det lille hoved engang imellem.

"...Faktum er nemlig, at et betydeligt antal borgere har overskredet den maksimale grænseværdi for indestængt utilfredshed og selvutilstrækkelighed, et menneske kan rumme, før dets sociale natur degenerer..."

Hvor kommer disse frustrationer fra?

Lad os tage et kig på de valgløfter som mange er faldet for ved de sidste valg:

"Det er et centralt mål for regeringen at bevare og udvikle sammenhængskraften i samfundet ved at give muligheder og chancer i tilværelsen for alle.

De næste store opgaver bliver at sikre fortsat fornyelse og udvikling af kvaliteten i børnepasningen, i skolerne, i ældreplejen, på sygehusene." sagde AFR

...og Dansk folkeparti skævede til venstre i salen og lovede højere løn til plejepersonale..

Anders Fogh Rasmussen ville imødegå de overbelagte medicinske afdelinger ved at investere i nye sygehuse, "så patienterne kan få enestuer" sagde han.

Der er frit sygehusvalg, også til behandling på pritvathospitalerne - hvis pritvathospitalerne altså lige behandler din type lidelse.

Regeringen ville:

Fremme nye miljøteknologier.

Styrke forskningen i alternative energikilder.

"Regeringen ønsker en god balance mellem individuel og kollektiv transport."

Arbejde for ambitiøse fælles regler om nedbringelse af luftforurening.

"Vi har i fællesskab allerede vedtaget fælles rammer for beskyttelse af vand og natur. Nu er tiden kommet til at tage fat på luftforureningen", sagde Anders Fogh Rasmussen. (men Københavns bystyre får et "Nej" fra Christiansborg til bompenge og begrænsning af lastbiltrafik i byen.)

...og de konservative lovede lavere skatter

"DANMARK KAN KØBE HELE VERDEN - OVER TID"
(Finansminister Thor Pedersen)

Hvor lang tid er "TID"?

Jeg tror tendensen hedder "kravsinflation".

Folk er jo frustrerede. Sjovt nok ikke så meget de fattige, som bliver flere og mere fattige i disse år, men middelklassen. Det er jo dem, der overfalder andre bilister i trafikken eller eksploderer af raseri i køen hos bageren søndag morgen.
Frustrationer opstår når virkeligheden ikke passer med det man tror. Politikerne har lovet velfærdssamfund og nærdemokrati og frihed for den enkelte. Det har vi troet på og stemt for, men virkeligheden er en helt anden: Nedskæringer og mindre frihed til den enkelte borger. På arbejdspladserne, offentlige og private, lokkes vi af "det fede job" og vi er omstillingsparate og tager arbejdet med hjem. Det er på mange arbejdspladser et bluffnummer, der blot giver os stress og ingen anerkendelse.

@Peter Jespersen
Den korte lunte der nævnes vil jeg mest af alt tilskrive den hastighedsforøgelse og den ensretning som samfundet har været udsat for det det sidste årti.

Det kan måske også skyldes at man skal arbejde meget hårdt, med det forfærdelige skattetryk vi har herhjemme.

Måske er det bare sådan, at når man skal tjene sin egen løn + bære en skolelærer på sin ryg måned efter måned, samtidig med at det offentlige ikke virker - så taber man bare tålmodigheden.

Man bliver asocial, ikke fordi man er det, men fordi samfundet presser en til at være det. Man har dårlig tid til at købe ind i Netto uden at få et hjerteanfald over at folk GÅR I VEJEN at de STILLER SIG MIDT I DET HELE osv osv.

Man har ikke overskud - det er ikke til at bære at tænke over det.

Det ovennævnte er beskrivende de psykiske symptomer, som er kendetegnende et sygt samfund i opløsning!

Bjørn Holmskjold

Den danske velfærdsstat har skudt langt over målet,
og vil brænde sammen under globaliseringen, fordi
vi er blevet dovne, utilfredse babyer med krævementalitet,
vi bliver "forcefeeded" med drop ned i Moder Velfærdsstat
og vores liv falder fra hinanden hvis naboen får lidt mere
næringssubstrat end os selv.

Sofaamøber til hobe - vi bliver udkonkurreret af asiaterne
og vil sande, at 37 timers arbejdsuge, 6 ugers ferie,
sygedage, omsorgsdage, lige borgerløn til alle uanset
evner og uddannelse, er den sikre vej til sammensmeltning.

Vi praler af alt, der er middelmådigt - selv vores såkaldte
supervækst de sidste par år, kunstigt boostet af afdragsfrie
lån og kaotiske friværdisforbrug. Faktum er, at landets vækst
er og har været middelmådig i årtier (1-2 %) sammenlignet med
mange andre lande, vi skal konkurrere med, og vi står over
for større og større uoverkommelige byrder.

Hvorfor? Fordi middelmådigheden styrer landet. Viden,
talent, ekstraindsats bliver mistænkeliggjort og holdt nede;
intelligente børn stræber nedad i folkeskolen; det er socialt
uacceptabelt at være bedre. De, der styrer landet, er de
mindre begavede, der organiserer sig til magt, den største
fællesnævner, som de hyperdemagogiske politikere lytter
til, uanset om de ved, vi styrer mod afgrunden.

Vores middelmådighedens velfærdsdiktatur er ved at
kvæle os, hver og en, og ingen gør noget ved det.

Lad den kommende krises tvangsaktioner og økonomisk
tilbagegang minde folk om, hvad deres kræv-ind mentalitet,
verdens laveste arbejdsår, verdens mest lige borgerløn /gini indeks), verdens højeste personskattetryk har af betydning for vores
overlevelse i en verden, hvor de bedste tager til USA, Schweiz,
Irland, Kina, Singapore, og nu også Norge og Sverige.

Esben Nybæk:
Måske er det bare sådan, at når man skal tjene sin egen løn + bære en skolelærer på sin ryg måned efter måned, samtidig med at det offentlige ikke virker - så taber man bare tålmodigheden.

Selvfølgelig virker det offentlige ikke. Regeringens plan er lykkedes, nemlig netop at svække det offentlige. Jeg er ingen klogeåge på det område, men hvis folk tror, det er lykken med minimalstaten, så tager de grueligt fejl. Det er blot et andet ekstrem, som i den grad kommer til at splitte vores før så fredelige samfund totalt ad.
Middelmådighed har også mange fordele! Alle kan være her på fredelig vis.
Lige nu jager folk alt andet end det, der kan give dem reel mæthedsfornemmelse, Pendulet svinger alt imens vi bedøvet fordummes af forbrugsliderlighed. Så vågn dog op og bliv voksen!! En misrøgtet jord kalder på din og min opmærksomhed!!

@KP J:
Hvorfor? Fordi middelmådigheden styrer landet. Viden,
talent, ekstraindsats bliver mistænkeliggjort og holdt nede;
intelligente børn stræber nedad i folkeskolen; det er socialt
uacceptabelt at være bedre. De, der styrer landet, er de
mindre begavede, der organiserer sig til magt, den største
fællesnævner, som de hyperdemagogiske politikere lytter
til, uanset om de ved, vi styrer mod afgrunden.

Vores middelmådighedens velfærdsdiktatur er ved at
kvæle os, hver og en, og ingen gør noget ved det.

Jeg er overvejende enig. Kineserne vil simpelthen knuse os og det eneste der kunne redde os var hvis vi var super dygtige og væsentligt mere arbejdsomme. Men det er Danskerne generelt ikke. Generelt så er de parasitter der har vendet sig til at det er liggyldigt om man laver noget godt eller dårligt - tja om man overhoved laver noget.

(Indvandrene hjælper os altså ikke i dette kapløb. De trækker os ned).

@M Hansen
Selvfølgelig virker det offentlige ikke. Regeringens plan er lykkedes, nemlig netop at svække det offentlige. Jeg er ingen klogeåge på det område, men hvis folk tror, det er lykken med minimalstaten, så tager de grueligt fejl.

Jeg tror du tager fejl. Det offentlige har RIGELIGT med penge. MASSERE af penge, det er måden de der arbejder i staten arbejder sammen på den er gal med.

Det er en klassiker, men når vi nu har en meget dyr folkeskole, hvorfor er danske børn så ikke bedst til at læse og regne?

Så længe noget så simpelt ikke kan besvares fra det offentliges side, så er det jo klart, at der er noget helt galt. Ikke fordi det mangler penge, men fordi det der bliver tænkt hos skolelærerne ikke virker og ikke er nok fokuseret på færdigheder. Sådan er det med rigtig mange ting (bare tænk på de mange amter inden regeringen fik rettet op)..

Hvis du er bange for minimalstaten, så vil jeg gerne henlede din opmærksomhed på noget værre "brain-drain" eller oversat til dansk de der kan flytter væk. Det er allerede begyndt, folk der kan noget, opgiver og kan ikke se nogen grund til at blive i landet.

Det bør du lige huske, der er mange der ikke føler noget fælleskab, fordi de oplever hele konstruktionen som klodset og ubærlig - de kan få bedre SERVICE og flere PENGE ved at arbejde i et andet land.

"Det er svært at skjule, at det går ufatteligt godt i Danmark", sagde han.

Et flertal af vælgere var enige med ham, da de valgte ham for tredie gang, de kunne sagtens se, at det gik ufatteligt godt.

Sov nu bare videre og søv på velfærdsfedtet i vågne stunder.

Tak til Eske Vinther-Jensen for at bringe dette emne på bane.

Tilstanden skyldes, at vi som borgere i stadig stigende grad - og med god grund - er ved at miste tilliden til hinanden. I et samfund og en verdensorden, hvor selvrealiseringens frisatte grådighed er stadig mere fremherskende, føler vi os - ganske naturligt - stadig mere truede af hinanden.

Problemet er kun selvforstærkende; jo flere der oplever at andre er asociale des flere vil ikke kunne se en idé i at være sociale.

...hvor selvrealiseringens frisatte grådighed er stadig mere fremherskende...

Men problemet er ikke at nogen gerne vil realisere sig selv. Problemet er efter min opfattelse at "nogen" gerne vil have at andre betaler for at de kan realisere sig selv. Her tænker jeg overvejende på det offentlige. Det er simpelthen alt for dyrt at det offentlige leger virksomhed.

Dette har ikke noget med velfærdsstat at gøre, og det er heller ikke nyt. Velfærdstaten er jo snart over 60 år gammel. Og fenomenet har længe været observeret i USA, som ikke har nogen velfærdsstat - aggressiviteten blandt bilister i USA har således længe været enorm, og temaet har også været genstand for flere spillefilm og essays af f.eks. socialantropologen Marvin Harris. Jeg husker tilsvarende aggressivitet fra bilister mod cyklister under oliekrisen i 1973.

Og som en forfatter skrev nylig: hvorfor ser de nyriges koner ud som om de kommer lige fra nærmeste bordel og deres mænd ud som alfonser? Fortæller det noget om et vist kulturelt sammenbrud i øvre lag som ikke er afhængige af nogen velfærdsstat, men tværtimod ønsker den afskaffet? Dette fænomen med de nyrige kan ifølge beskrivelserne ikke mindst iagttages i Rusland, hvor der heller ikke er nogen velfærdsstat.

Fenomenet har mange årsager. Det skyldes en udsigtsløshed som hænger sammen med politikkens og demokratiets snigende afskaffelse og indførelsen af en overvågningsstat som vi nu ser det i USA og Sverige. Det skyldes en oplevelse af monotoni, at man altid må stå i kø til alt, er et anonymt nummer, og særlig at de dybe menneskelige behov for medmenneskelig kontakt og i lige grad for at indimellem være alene og reflektere over tingene i ro ikke dækkes i vort såkaldte samfund. Handel og vandel og kommers skaber ingen kultur og civilisation i sig selv. Kort sagt: mennesket er ved at få nok af visse ting, låst inde i en stadig snævrere tvangstrøje af beregnende/manipulerende adfærd og perfektionsforventninger, fænomener der er typiske for en tilstand hvor vareproduktion og effektivisering styrer alt og alle. Mennesket er ikke længere altings mål som Heraklit sagde, men tværtimod er menneskets mål blevet alle ting. Tomheden er gabende og kan beskues hver aften på TV, som bliver en stadig mere fordummende og stereotyp miks af "morsomme" platheder, kriminalfilms roden i de værste perversioner og markedsstalinistisk polit-, kapital- og mediebyrokrat-propaganda. Det er en tilstand hvor ingen kan være sig selv, men hele tiden skal leve op til afsindigt opskruede forventninger til et abstrakt menneske som særlig manifesteres i reklamens (herunder politikkens) og topbyrokratiets billeder af det perfekte, og hvor til stadighed ikke bare atomkrigsdøden men nu også klimakatastrofen og et nyt globalt økonomisk sammenbrud hænger over det hele, og vel at mærke disse trusler kun bliver mødt med politiske svindelnumre og kapitalinteressers bortforklaringer.

@Esben Nybæk: Du har naturligvis ret i, at problemet er selvforstærkende, når man påtænker den - ganske fornuftige - psykologiske mekanisme det er, at et menneske, der føler sig truet, som oftest vil forsøge at gardere sig materielt og økonomisk.

Men jeg er ikke enig med dig i, at problemet (grundlæggende) er, at nogen vil have, at andre - dvs. det offentlige - skal betale, i hvert fald ikke hvis du med "betale" alene hentyder til penge. For problemet er langt alvorligere: Den moderne selvrealisering - som det, med stadig færre hæmninger, at forbruge sine omgivelser - truer med at ødelægge livsgrundlaget for os alle sammen - og hvad er prisen (i penge) for et livsgrundlag? Prisen for et truet (eller manglende) livsgrundlag er krig.

Da regulering nedefra - det vil sige med udgangspunkt i den enkelte borger - tiltagende synes udelukket, så er der kun regulering oppefra som mulighed. Men heller ikke her, naturligvis, er der særligt meget håb at finde i et demokrati, hvor borgerne vælger regeringer, der undlader at belemre dem med det, de ikke ønsker: At begrænse sig.

Esben Nybæk:

Hvem er det, der vil realisere sig selv på det offentliges regning??
Hvad har du tænkt dig at gøre ved de mennesker, der vitterligt ikke kan klare sig selv ex. grundet sygdom m.m. ??
Hvem skal undervise dine børn, når du ikke vil betale for en lærer??
Færdigheder er vigtige, men prøv du at undervise bare en uge i en skole med socialt belastede børn . Du vil finde ud af, at langt de fleste lærere gør et fremragende stykke arbejde udi det muliges kunst. Dygtige børn bliver ikke hæmmet i en normal dansk folkeskole ..tværtom.
fagligheden skal hæves ja, men det vigtigste er dælme, at vores børn bliver harmoniske med Selvværdet iorden, så skal de sq nok få lært det, de har behov for i deres liv! !

Esben Nybæk:
(Indvandrene hjælper os altså ikke i dette kapløb. De trækker os ned)

Hvilket kapløb snakker du om? Kapløbet om at få flere fladskærme og firehjulstrækkere og dyre ferier???
Hvilke beviser har du for, at indvandrere trækker os ned? Mange af dem knokler derudad i dårligt betalte jobs, du ikke ville røre med en ildtang, men som sørger for, at du får din avis om morgenen etc...Desuden må du bevise, at de ikke bidrager i kapløbet, for det er da noget af en påstand.
Jeg er stærkt irriteret over, at flertallet herhjemme vælger den amerikanske model: større, hurtigere, rigere. Den er hul , tom og egocentrisk og har ingen dyb tilfredsstillelse.

Stress og sammenbrændthed

De rådende politikere med deres ensretning og kontrol har bestemt ikke haft en heldig hånd med hensyn til vores samfunds udvikling de sidste årtier.

Men for virkelig at få en forståelse af den mere og mere udbredte stress og sammenbrændthed er vi nok nødt til at grave nogle spadestik dybere ned til nogle områder, der er hellige og fredet af det store flertal nemlig musikken.

Hvis man forstår musikkens store påvirkning på godt og ondt, så vil man også vide at dennes indvirkning ikke bør ignoreres, når man skal vurdere strømningerne i samfundet, da ingen kan sige sig fri for at ligge under for musikkens indflydelse på sindet, som så igen udmønter sig til holdninger og moral for slet ikke at sige påvirkning af vores åndelige habitus.

Desværre har ingen hverken mod eller lyst til at anskue musikken ud fra disse vigtige forudsætninger, at musikken i høj grad styrer vores liv og det til trods for at der findes kvalificerede undersøgelser, der bekræfter dette forhold til fulde.

Derfor er vi nødt til at tage det vigtige forhold i betragtning, at vi nu snart i et halvt århundrede har været underlagt den rytmiske musiks synkoperede rytmer i et omfang, der ikke tidligere er oplevet i vores civilisation. Disse rytmer dunker løs i en uendelighed, så de hverken giver krop, sind eller sjæl lejlighed til at falde til ro og slappe af og tilmed hamrer de bevidstheden ned til lavere områder, hvor den ikke har nogen gavn af at befinde sig.

Det triste er, at de fleste er faldet for denne inciterende musik uden at have det kritiske øre med og de er af medierne blevet lokket til at tro, at der her var tale om verdens ottende vidunder, der ville give dem den frihed, de søgte efter og så har den i stedet for givet dem en ubehagelig spændetrøje, således at de uafvidende er blevet ofre for stress og udbrændthed samt med denne farlige musiks følgesvende i form af rusmidler.

Men hvem tør gøre op med denne afgud, der har besat vores liv på en så effektiv måde, at vi er blevet dens ofre og hvem tør sige til sin sidemand, at der vist er noget her vi er nødt til at se nærmere på? Formodentlig ingen og dette vil fremgå af de reaktioner, der nu kommer på dette indlæg.

Med venlig hilsen Hans Perstrup

Hans Perstrup:
"Formodentlig ingen og dette vil fremgå af de reaktioner, der nu kommer på dette indlæg."

Jeg ville nødigt have undværet Charlie Parker, Thelonius Monk, Miles Davis, Iggy Pop, Velvet Underground, David Byrne, Peter Gabriel, Pink Floyd, Rammstein, Tïesto og hundredevis (hvis ikke ligefrem tusindevis?) af andre personer og ensembler, der de seneste 50 år har beriget mange med deres nyskabende musik.

Jeg kender personer, der oplever visse former for rytmisk musik for stressende. Det tror jeg har meget at gøre med, at de ikke har gjort en indsats for at forstå og værdsætte den pågældende musik, og derfor synes den er rent ud sagt støj.

Gennem årtier er vi blevet tudet ørerne fulde med, at den truslen mod velfærdsstaten skulle være pensionisterne! Den slags 'ekspert udtaleser' tror jeg ikke på. Når en EU, med topmavernes klub, kan jeg kun se truslen ved masseindvandring fra ulandene. Men det fatter de selvfede idioter intet af, andet end at skabe mere konflikter og mere agression i befolkningen.

Heinrich R

Hvad angår musiksmag er vi enige. Men du mangler bandene fra label 4AD , jeg har lyttet til de sidste to årtier :-)

Janus H, der mangler 100-vis af musikere og musikgrupper, som hver og en har betyder noget, og givet utrolige oplevelser. 4AD selskabet har jeg dog aldrig fået dyrket - beklager. Umiddelbart erindrer jeg kun This Mortal Coil, bl.a. This Will End in Tears, men det er bestemt også en af all-time favoritterne...

Det er ikke musikkens skyld, selv om den musik, der reelt høres, og som sendes ud i det offentlige rum fra BMW'erne og 7-11 butikkerne jo overhovedet ikke er musik, men tale, den såkaldte "rap", og elektronisk frembragt lyd, hvor man næsten ikke kan tale om egentlige toner endsige toneart - med en uhørlig, sub-liminal bas under det hele (formentlig indlagt underbevidste budskaber som "Køb, køb. køb" eller "Følg din købetrang" og "Du har jo forjent det".

Skylden er udelukkende Fogh-regeringens, som har skruet tiden tilbage til 1950'erne og har bildt folk ind, at fremtiden er lys og lovende, forureningen og klima-forandringerne eksisterer ikke, Danmark kan leve som isoleret lykkeligt overforbrugssamfund midt i en mere seriøs verden, energipriserne vil falde på grund af liberaliseringen og jo rigere, vi bliver, jo rigere bliver alle andre, sociale problemer eksisterer ikke eller klares med uhyrlige straffe.

Nu opdager folk, at de er blevet holdt for nar, og i stedet for at kanalisere frustrationerne over i adækvat politisk handlen - noget de er helt ude af stand til at forstå, at man kan tillade sig - lader de det gå ud over nærmeste trafikant eller uniformeret embedsmand.

"Det er ikke musikkens skyld, selv om den musik, der reelt høres, og som sendes ud i det offentlige rum fra BMW'erne og 7-11 butikkerne.."

Racisme du jour?

Personligt holder jeg meget af Johannes Brahms: Ein Deutsches Requiem

Jeg har intet imod mellemøstlig musik, som er kompliceret og inciterende rytmisk, selv om den også kommer ud af BMW'erne - og jeg holder personligt meget af lydsporet til "Teenager Melodie" a.k.a. "Conny und Peter machen Musik".

Nej, problemet er at de der kan noget er blevet slaver. Alle os der virkelig kan noget, vi skal bare spændes for, så man i den offentlige sektor kan lege virksomhed. Det synes jeg er fint, så lad os behandle det offentlige som var det en virksomhed: vi kan starte med at fyre ca. 25% af alle medarbejderne.

Der er ikke tale om at kunne lide musikken eller ej, men om dens indvirkning på menneskene og samfundet:

Viden om musikkens store indflydelse er i virkeligheden en gammel og meget betydningsfuld visdom, som er glemt og derfor ikke længere anvendes i bedømmelse af musikkens natur og karakter i vore dage, hvorfor vi er forfaldet til den helt forkerte opfattelse, at musik er et spørgsmål om smag, som vi så anvender som vurderingsgrundlag i vores bedømmelse af musikkens betydning for os og vores verden.

Men da musik er et meget kraftfuldt fænomen, så bør vi i realiteten anvende andre kriterier, der vil sætte os i stand til at opnå indsigt i om den musik vi lytter til er til gavn eller skade for os og det skal vi gøre af den simple grund, at vi ikke umiddelbart kan føle eller skelne mellem hvad der er god og dårlig musik i henseende til dens påvirkning. Vi er med andre ord nødt til at finde ud af hvilken musik, der styrker vores harmonier i krop og sind og hvilken musik, der går imod disse harmonier og derfor virker skadelige.

Hal A. Lingerman, musikterapeut skriver i sin bog 'The Healing Energies of Music' :

'Undersøgelser har vist, at visse former for musik der bliver lyttet til om og om igen, har den virkning, at den tømmer ens energisystem og skaber forvirring i tænkeevnen, desorienterer følelserne og vender op og ned på værdisystemerne. Det er også set, at det at lytte til for mange disharmoniske lyde udvirker en følelsesløshed i kroppen og en forstyrrelse mellem de to hjernehalvdele, der synes at forårsage at reaktioner og opfattelser 'skifter' fra den ene hjernehalvdel til den anden. Denne proces synes ofte at svække personens sensitivitet på en måde, der fremkalder irritation, forhøjer ens intolerance overfor stress og frygt og meget ofte fører til asocial, vanedannende opførsel. Den tunge beat og basvibration forårsager også, at energien i personen fokuserer på og overbebyrder de nederste energicentre. Denne overvægt af stærke rytmer kan stimulere fysisk vold, raseri og/eller seksuel afhængighed, såvel som andre fysiske udskejelser og uorden, så som misbrug af narkotika og alkohol.'

Allan Bloom, der er professor i politisk filosofi og som har undervist på en lang række universiteter, forholdt sig allerede i slutningen af firserne i sin kendte bog "The Closing of the American Mind" meget kritisk til tidens musik, idet han blandt andet skriver:
"Men rockmusikken har kun et budskab, en barbarisk seksuel appel. Den handler hverken om eros eller kærlighed, men simpelthen om ren, rå sex. Rockmusikken kaster sig over børns første spæde sensualitet, kæler for den og støtter den, ikke som en spæd plante, men som den ægte vare, det hele drejer sig om. På et sølvfad serverer rocken alt det for børnene, som forældre før i tiden sagde, de skulle vente med, til de blev voksne."
Og længere fremme: "Den uafbrudte lytten til rockmusik er virkeligheden, ikke kun for en bestemt klasse eller bestemte børn. Man behøver blot at spørge førsteårsstuderende, hvilken slags musik de hører, hvor meget og hvad det betyder for dem for at indse, at fænomenet hærger overalt. Det begynder før puberteten og fortsætter hele studietiden. Rock er ungdomskulturen og der findes intet alternativ. Noget af styrken ved denne kultur skyldes, at den lyder så højt. Den gør enhver samtale umulig. Mange venskaber må derfor undvære samtalen, som Aristoteles mente, var selve kernen i et venskab og det eneste sikre, fælles ståsted. Når det gælder rock, drejer det sig om en tro på, at man føler det samme, om kropskontakt og fremgryntede formularer, der menes at indeholde så megen uudtalt dybsindighed, at der er basis nok for et fællesskab. Det betyder ikke at man er forhindret i at leve et almindeligt liv, gå i skole og lave lektier. Men alt, hvad der findes af indre liv, styres af musikken."
Hertil siger Allan Bloom: "Det er både forbløffende og uacceptabelt. Alligevel bliver det knap nok bemærket, man har vænnet sig til det. Men det er helt ude af historiske proportioner, at et samfunds bedste ungdom og bedste energier bruges på denne måde. Fremtidige civilisationer vil finde det lige så uforståeligt, som vi finder kastesystemet, heksebrændinger, haremer, kannibalisme og gladiatorkampe. Men et samfunds galskab er nok sjældent synlig for samfundet selv."

Så mon der ikke er et problem her?

Med venlig hilsen Hans Perstrup

Sindssygehospitalerne er overfyldt med unge mennesker, der tror, de er John Lennon og David Bowie, tidl. var de mest Elvis Presley - ingen tør gøre noget ved problemet, fordi rockmusik kan kontrollere de unges forbrug og dermed skabe profit og sikre politisk stabilitet (stabilitet = manglende politisk interesse i befolkningen). USA's præsidenter (verdens herskere) bruger rockmusik i deres kampagner, det startede med Clinton og Fleetwood Mac's "Dont Stop (thinkin' about tomorrow)" og nu er det gået helt over gevind: Bob Dylan og Bruce Springsteen citeres ustandselig uden at man selv har spurgt dem, hvad de egentligt synes. De opdagede også i Sovjet-Unionen og DDR, at det er lige meget, om der høres rockmusik eller haves langt hår, bare det kan kontrolleres.

OK, lad od sige: Tidligere unge mennesker ...

Jeg erkender, at velfærdsstatens sammenbrud er gledet noget i baggrunden med ovenstående digression, så jeg holder inde ...

Hvis ikke I snart sænker skatten og får styr på jeres quality of service, så er jeg smuttet. Så kan i slås om, hvem der skal betale bistand til hvem, når 50% ikke kan/gider/vil arbejde. Det bliver ikke for min regning at I sidder i planlægningsmøder.

Esben Nybæk skrev:

"Hvis ikke I snart sænker skatten og får styr på jeres quality of service, så er jeg smuttet."

Det er okay Esben, bare sig til hvis vi skal komme og hjælpe dig med at pakke. Og "don't let the door hit your ass on the way out" som man siger.

Jeg oplever ikke at der tidligere har været hjulpet med noget, så jeg tror ikke på at i kan hjælpe. Besvarer det dit spørgmål? Altså; jeg gider ikke betale til blødende inkompetence i det offentlige.

"'Undersøgelser har vist, at visse former for musik der bliver lyttet til om og om igen, har den virkning, at den tømmer ens energisystem og skaber forvirring i tænkeevnen, desorienterer følelserne og vender op og ned på værdisystemerne. Det er også set, at det at lytte til for mange disharmoniske lyde udvirker en følelsesløshed i kroppen og en forstyrrelse mellem de to hjernehalvdele, der synes at forårsage at reaktioner og opfattelser 'skifter' fra den ene hjernehalvdel til den anden."

Der er da ikke noget grundlæggende galt med den "sunde kropslighed "som rock eller rytmisk musik repræsenterer. Klassisk musik har jo også sine egne faldgruber. Det ender nogen gange med at være så sublimeret, at det gør folk til følelelsemæssige invalider, bare se film som "Døden I Venedig" eller "La Pianiste af Michael Haneke. Desuden er der ikke meget disharmoni over meget rytmisk musik, det er som regel så harmonisk ukompliceret, at selv små børn kan være med. Der er jo også en masse klassisk musik, hvor man dyrker det atonale.
Når det så er sagt så snakker man jo om "the loudness war" indenfor rockmusik i de her år. Det har længe været et gammelt trick, at musikken af kommercielle hensyn skulle mixes så højt som muligt for, at overdøve andre eventuelle konkurrenter. Selv garvede rockproducere er begyndt at blive bekymrede, fordi det grundlæggende ødelægger nogle af nuancerne i musikken. Men det er sådan set ikke noget der bare gælder for musik. Det gælder mediebilledet i det hele taget at, alt gøres så højt eller tydeligt som muligt i et forsøg på, at overdøve konkurrenterne og det påvirker da givet folks aggresionsniveau. Bortset fra det så tror jeg, at John Fredsted og Anony Mouse har ret i mange af deres iagttagelser om hvad det er der påvirker aggressionsniveauet i samfundet.

Esben Nybæk skrev:

"Jeg oplever ikke at der tidligere har været hjulpet med noget, så jeg tror ikke på at i kan hjælpe. Besvarer det dit spørgmål? Altså; jeg gider ikke betale til blødende inkompetence i det offentlige."

Okay, det var bare et inkompetent tilbud om hjælp. Men rejs dog endelig hvis det er sådan du har det, så må vi jo se om vi kan klare os uden dig.

Det kan kun gå galt!

Når alt i den sidste ende handler om at forbruge verden sønder og sammen, da siger det sig selv, at miljøet for en dybere tænkning over tingenes tilstand slet ikke er til stede.

Grunden er den, at teknologien ikke bidrager til naturlighed hos mennesket, men er derimod ødelæggende naturligheden hos mennesket.

Mennesket begyndte den teknologiske udvikling med udviklingen af flækkestenen, som så på et senere tidspunkt fik et skæfte, og blev på den måde til en økse. Bevidstheden, og hjernes begyndende opfindsomhed, har i de tidlige stadier af menneskets udvikling sandsynligvis været udslagsgivende for artens overlevelse. Men hjernes opfindsomhed kender ingen grænser. Hvorfor den teknologiske udvikling blot fortsætter og forsætter. For nu at være uden anden mening, end at det nu blot gælder om at finde på noget nyt i en uendelighed. Herunder i et væk at skulle modvirke de mange skader, som teknologien i et væk selv skaber til stor skade for menneskene og den hele natur.

Opfindelserne forandrer på den konto menneskets levevilkår med stadig større hastighed, og mange gange hurtigere, end mennesket psykiske mekanismer kan omstille sig. For de psykiske lovmæssigheder er trods udviklingen forblevet de samme, som da mennesket flækkede den første flintesten.

Hjernens stadigt hurtigere frembringelser, med de deraf følgende stadigt hurtigere samfundsændringer, konflikter derfor de urgamle, og ekstremt langsomt foranderlige psykiske mekanismer, hvor mor-barn forholdets psykologi er det helt centrale. For betinger udviklingen sådanne forandringer i levevisen, at moderen ikke kan opfylde barnets medfødte forventninger til opvæksten, da vil disse svigt konsekvent betinge barnet psykiske skader.

Det er her det psykisk syge hos menneskeheden indfinder sig, som en psykisk nedbrydende faktor, og som hos samtlige andre arter kun er kendetegnende for Homo sapiens sapiens. Den sociale arv, som tidligere overbragte moderens basale naturlighed til barnet, overbringer nu moderens psykiske afvigelser til barnet. Hvorved de psykisk afvigelser dels opformeres, og dels forværres i takt med, at den teknologiske udvikling vedblivende fjerner mennesket fra dets oprindelige naturlighed, som menneskets psykologiske mekanismer, den dag i dag, fortsat er tilpasset.

Derfor kan teknologien på ingen måde hjælpe mennesket. For den vil, som beskrevet, kun gøre mennesket endnu mere psykisk syge. Redningen for menneskeheden og den hele natur ligger derimod i en tilbagevendende til en lavteknologiske levevis. Som dels er i overensstemmelse med menneskets psykisk udviklingstrin, og som dels vil løse alle de problemer, som i dag truer menneskeheden og hele livsgrundlaget.

For i et lavteknologisk samfund råder naturens love.

Dette er en ufravigelig kendsgerning!

Ligeledes er det en ufravigelig kendsgerning, at et barn altid antager den virkelighed, som det vokser op med, som værende den eneste naturlige. Og det uagtet hvilken! Det vil sige, at mennesket fortrinsvis i den vestlige verden i dag ikke kan forestille sig nogen anden levevis, end den de opvækstbetinget er født ind i. Eksempelvis vil et barn af i dag have svært ved at forestille sig, at det ville kunne overleve uden en mobiltelefon. Mennesker, der er opvokset i en højteknologisk verden, vil derfor se det højteknologiske, som det eneste naturlige, og vil derfor også se teknologien, som deres eneste redning.

At teknologien derimod bliver deres skæbne evner de til gengæld ikke at forstå på grund af de psykologiske faktorer.

Mennesket skal derfor dikteres en vejledning!

Skal menneskeheden overleve skal den mod sin vilje påtvinges en forandring mod det lavteknologiske. En så drastisk samfundsændring kommer forudsigeligt ikke til at ske af frivillighedens vej. For forstand vil møde en psykisk betinget uforstand. Af samme grund hverken kan eller skal der udelades nogen midler, der kan betinge en sådan samfundsændring. Derfor kan end ikke de mest drastiske tiltag lades ude af betragtning. For selv de mest drastiske tiltag vil være at betragte som ubetydelige, set i forhold til det psykiske vanvid, mennesket allerede nu betinger sig selv i form af en stadig mere karakterafvigende adfærd, og de uoverskuelige konsekvenser, som i logisk konsekvens af det psykiske forfald, helt forudsigelige vil afstedkommes i form af økologiske sammenbrud. Med de meget fatale følger, som det vil få for livsgrundlaget, det vil sige naturen, og dermed for menneskehedens overlevelse.

Dette er også en ufravigelig kendsgerning!

Således er mennesket blevet sig selv den største trussel. For det er netop forblevet primitivt agerende uagtet, at det tror sig tænkende. Den tænkning, som gør sig gældende, er dog alene reptil-hjernes behovsrefleksioner. Som intet har med tænkning af gøre, men som blot er påvisende menneskets slægtskab med primaterne. Der i modsætning til mennesket er forblevet psykisk sunde. Mennesket er med andre ord ikke blot forblevet at være et primitivt, behovreflekterende væsen. Det er tilmed blevet den mest syge art, den hele natur nogensinde har præsteret. En art, der end ikke længere evner den for en arts overlevelse mest basale evne…. Yngelplejen!

Den egentlige tænkning indfinder sig først, når der korrigeres for reptil-hjernes primitive form for tænkning. Måske overraskende for den sekulære verden finder man den ophøjet tænkning repræsenteret i de hellige skrifter. For eksempel i beskrivelse om Edens Have, hvor Gud fortæller Adam, at dersom han spise af Kundskabets Træ på godt og ondt, da skal han dø. En kendsgerninger er det da også, at aldrig i menneskehedens historie har vi haft flere kundskaber, end tilfældet er i dag. Og aldrig har vi været tættere på at udrydde os selv!

Men de kristne har dog aldrig forstået at rettolke denne altfavnende lignelse. Den forstod Profeten Muhammad til gengæld at rettolke til fulde. Og helt modsat de sekulære samfund, der den dag i dag, stadigt intet har forstået. Hvorfor islam i logisk konsekvens rummer dels sharia, som netop begrænser mennesket sine udfoldelser, og dels i form af kalifatet, hvor Guds vilje alene er vejledende mennesket. Da Guds vilje i Profetens fortolkning er i stor overensstemmelse med den vejledning, som kan udledes af naturens lovmæssigheder, da er oprettelsen af kalifatet ikke blot i overensstemmelse med koranen, men i allerhøjeste grad også i overensstemmelse med den vejledning, som kan udledes af naturens sammenhængende lovmæssigheder.

Når alt på den måde helt sagligt vejes op mod hinanden, da er islam alene alternativet til det forfald, som er så ekstremt kendetegnende de vestlige samfund og deres primitive uforstand.

Dette er naturligvis også en ufravigelig kendsgerning!

Bjørn Holmskjold

Dr. Ing. Rudolf Werner Schweinsteiger

Den mere begavet af slagsen. Hvilken tilhører du selv?

Bjørn Holmskjold

Hvor er det synd, at et så interessant emne, skal behandles så overfladisk og fordomsfuldt af Eske Vinther-Jensen.

Det er lige før man må spørge, om ikke EVJ selv er ramt af udbrændthed. For er sur brokkeri ikke også et kendetegn for udbrændthed. Mangel på indlevelsesevne ligeså, osv.

EVJ peger ellers rigtigt nok på et samfundsproblem. Udbrændthed er et eksponentielt stigende problem. Og det er ikke kun et samfundsproblem, det er en katastrofe for den enkelte. Flere og flere bliver så syge af bl.a. udbrændthed og medfølgende depressioner, at de bliver varige invalide. Det betyder rent faktisk, at de ganske enkelt mister evnen til at arbejde. Ikke pga. af sure opstødt. Men pga. manglende koncentrationsevne, manglende hukommelse, manglende energi, træthed osv. Et problem, der jo ikke kun har betydning for om de kan være arbejdsproduktive. Nej, hele hjemmet vil være berørt heraf. Den manglende energi kan sætte sig i tykke lag støv på vægge og gulv. Invalidepensioneringerne udgør enorme udgifter og sætter ikke kun pres under samfundsøkonomien, men også under hele pensionsbranchen.

Et problem, som EVJ arrogant reducerer til sin egen personlige irritation over nogle personers aggressive adfærd, når han selv skal frem. Magen til selvtilstrækkelighed må man da sandelig lede længe efter.

Problemstillingen er ellers også delvis aktuelt i presseomtalen for tiden. Hvor man hører at hver 3. danskere går til psykolog. Nu er det ikke alene et udtryk for udbrændthed, men denne årsag er givet vis omfattende. 40 % af kvinder, 20 % af mænd! Der er altså et klart overtal af kvinder. Også her affejes problemet med, at det er danskernes overambitiøse mål. Sjovt nok, at flertallet så er kvinder!

Måske skulle man have en mere seriøs fokus på, hvad der går galt, når så mange danskere bryder sammen. Hvornår begynder samfundet at tage sin del af ansvaret, frem for at individualiserer problemet. Ofte ligger problemet på arbejdsforholdene. Hvad med at kigge dem efter i sømmene. Kræves der for meget? Eller er arbejdsklimaet betændt? Er der noget der kan gøres her? Måske lige frem stilles krav til arbejdsgiverne om bedre forhold?

Og hvis det er i hjemmet, det brænder på, jamen, så må man opstille realistiske tilbud om hjælp - og ikke med en urealistisk timepris på 300 kr. for almindelig rengøring. Længere åbningstider i instituationer, så moderen ikke skal hænge i en snor for at det inden lukketid.

Der er mange muligheder, for at gøre forholdene bedre. Der skal blot politisk vilje til. Foreløbig fejes der fejt ind under gulvtæppet med en individualisering af fænomenet.

Dr. Ing. Rudolf Werner Schweinsteiger

Det må jeg nok sige. Mener at have hørt, at der er alvorlige overvejelser blandt rettroende om, at får den optaget i jagtloven, som skadevoldende vildt.

Noget du har hørt noget om?

Bjørn Holmskjold

Det er vel ikke mærkeligt, hvis man bliver uharmonisk af at leve i en så uharmonisk kultur som vores?

Hvis vi vælger at gå mod strømmen og skabe os et solidt livsfundament gennem yoga og meditation ville vi gradvist kunne blive harmoniske, selv reglmæssig ekstrem sport ville vel kunne gøre meget nu om dage hvor vi så ofte bruger kroppen unaturligt lidt.

Ps Bjørn Holmskjold der er da absolut intet der tyder på, at muslimer er mere fredfyldte, glade, og venlige end andre mennesker snarere måske tværtimod. Din påstand om, at:

"Når alt på den måde helt sagligt vejes op mod hinanden, da er islam alene alternativet til det forfald, som er så ekstremt kendetegnende de vestlige samfund og deres primitive uforstand"

er direkte skør.
islam er en fejlslagen ideologi lidt på samme måde som kommunisme. Ingengang muslimerne kan jo holde ud at leve i et muslimsk land. Den muslimske verden har alle de problemer vi....men er yderligere belastet af islam.

Kraftkundskaben 0 visualiserer selvtilliden. gemytligt og formidabelt. skal jeg i teatret i aften. Forholde og utopier dribler modus. brandpunkt sakraliserende 0 diagrams. henrullende og lidenhed 0 til trods. Lysseer bestiks til omstilling. Kombattanter i skakt reager. milits baserende grundlag i den grad. kolorit i påklædning. Genfinder afsløringer i holistisk appel og kildeangivelse. segment af afsnit. Overser jeg ganske svulstigt fiktion og pseudoreligiøs. Eklatante populært i misbrug.

Kære Søren Rehhoff:

"Okay, det var bare et inkompetent tilbud om hjælp. Men rejs dog endelig hvis det er sådan du har det, så må vi jo se om vi kan klare os uden dig."

Eske har ret i, at Danmarks virkelige slaver er dem, der har særligt talent, innovation, lange internationale uddannelser, globaliseret viden, og som arbejder 60 timer om ugen og holder 2 ugers ferie om året for at holde velfærdstaten ved lige for de 60% dovne sofamøber. Efter årtiers utaknemmelighed og Middelmådighedens Diktatur tjener disse slaver mindre i et liv end de fleste andre danskere selvom de arbejder så meget mere! Hvorfor? Fordi Danmark har verdens mindste Gini-index, verdens højeste personskattetryk, og verdens mest radikale omfordelingspolitik.

I bedste Andedams-Jantelov stil opfordrer du - meget karakteristisk - Eske til at rejse. Jeg tror ikke helt, du forstår betydningen af at opfordre til denne hjerneflugt, som uafladeligt finder sted, af årsager, Eske har forsøgt at forklare.

Du ved vist ikke, hvad du taler om. Men jeg ser talentet forlade Danmark hver dag. Danmark er det mest katastrofale land i verden at være dygtig i (på en reativ skala, selvfølgelig - det er stadig bedre end at være dygtig i Uzbekistan et par år endnu, tror jeg).

Næste gang, du udsættes for lægesjusk, dårlig service, urimelige priser/dårlig konkurrence, nepotisme, 30-år gamle MR scannere, 40-år gammel tandkirurgi, uvidende behandlere, fejlagtige beslutninger, dårlige eksperter, så overvej, om det mon er den danske andedam og dens eklatante mangel på evne til at værdsætte talent og viden og absurde frygt for konkurrence og global knowhow, der er årsagen til den kommende tragedie.

Når tvangsaktioneren rammer og Danmarks de facto middelmådige økonomi viser sit ansigt efter regeringens kunstige boost med afdragsfrie lån og boligboble, så vil du måske begynde at overveje, hvad det mon er, der mangler i Danmark, og som de har i de lande, vi "normalt sammenligner os med".

"Ved at ønske de hovski snovski hjerners flugt, fremmede sofaamøberne deres egen undergang uden helt at vide det, indtil det en dag gik så dårligt, at velfærdstaten brød sammen. Og alle sofaamøberne blev panikslagne fordi deres drop ind i den Store Moder Velfærdsstat faldt ud, og de skulle klare sig selv, selv tage beslutninger, og arbejde for føden. Da ville de have ønsket, at de havde dygtiggjort sig tidligere og ikke nedgjort de kloge og gjort stræberne til pariaer, at de havde trænet sig og været arbejdssomme, så de KUNNE noget. Men da var det for sent, globaliseringen havde sejret, og Danmark fik sit nye proletariat, da de gamle slaver var taget til USA."

Hvis du vil forstå det land, du lever i, og hvordan det kvæler talent og dermed graver sin egen grav ift den globale konkurrence, så søg f.eks på wikipedia på ord som "hjerneflugt", "gini-koefficient", "skattetryk".

Ganske enig, KP J.

Dog galdt Søren Rehhoff kommentar ikke Eskes mulige udvandring, men Esben Nybæks erklærede ønske om at forlade andedammen...

Det var dog en masse gravalvorlige og sammenbidte kommentarer til en ellers velskrevet og humørfyldt artikel.
Sammenbrændtheden stammer naturligvis fra sundhedsvanviddet og den ny moralske snerpethed.
Der er for lidt Storm P, PH, ø-lejr, hindbærbrus (og kragetær ) og Christiania tilbage.
Let(h)heden, det lyse sind og længslen efter de blå bjerge er erstattet af videoovervågning og charterrejser.
¶