"Uanset om Barack Obama eller John McCain ender i Det Hvide Hus som USA næste præsident er den helt store udfordring, at samle nationen om moral, etik og økonomi". Vernon Jordan, den 73-årige sorte borgerrettighedsforkæmper, jurist og forfatter var ikke i tvivl, da han talte for mere 20.000 biblioteks- og informationsfolk på ALA Conferece 2008, den amerikanske biblioteksforenings kongres, i Anaheim ved Los Angeles forleden.
Selv om krisen kradser og moralen er flosset, arbejder USA's biblioteker målrettet med de grundlæggende værdier. Bibliotekernes understøttelse af viden og læring giver profit. Ikke bare for de tusindvis af lovlige/ulovlige indvandrere og flygtninge.
Bibliotekernes platform for læring gennem forskellige programaktiviteter som f.eks. krav til medborgerskab og sprog afgørende betydning for deres liv, også gammelamerikanere trækker store veksler på biblioteket og dets kapital af viden og fagfolk. Ingen tvivl om, at biblioteket er et afgørende element i forhold til den sociale kapital. Amerikanerne bruger biblioteket meget flittigt selv om de har lavere udlån end vi pr. indbygger.
Bibliotekets tilbud spiller en meget stærk rolle i lokalsamfundene i USA, og hele 64 pct. af voksne amerikanere har kort til biblioteket.
Hvid eller sort, biblioteket er simpelthen stedet for den enkelte amerikaners udvikling.
Bibliotekets enestående styrke er: at det som et neutralt sted, ejet af fællesskabet står uden for alle autoriserede undervisningsinstanser og kulturtilbud. Det er anerkendt og står som en af demokratiets helt centrale institutioner. Når immigranter kommer til landet er rådet - af sted til biblioteket som det første. Folkeoplysning i det 21. århundrede.
Jeg er overbevist om, at også danske biblioteker skal mere på banen med folkeoplysende programaktiviteter. I dag afvikles faktisk allerede introduktioner i netsøgning, f.eks. borger.dk, men det er som om, man ikke fuldt ud samfundsmæssigt anerkender bibliotekets styrke og kvaliteter her. Har vi råd til det i en tid med besparelser? Det gavner både nydanskere og indvandrere. Men også de alt, alt for mange unge danskere, som i dag ikke får sig en egentlig uddannelse. Her er klart behov for nytænkning omkring biblioteket og den sociale kapital.
Jeg vil i Danmarks Biblioteksforening og over for vore eksterne partnere som Kulturministeriet, Folketingets medlemmer, Kommunernes Landsforening og Styrelsen for Bibliotek & Medier se på, hvordan også danske bibliotekers opgaver og kompetencer i tillæg til de traditionelle ydelser kan mobiliseres og bruges gennem i velgennemtænkte programmer. For også vi har behov for den type folkeoplysning ved siden af bogudlån og nettjenester.
