Lørdag den 5. juli var sidste ansøgningsfrist for alle, der vil starte på en videregående uddannelse i år.
Det er mit håb, at mange søger og senere bliver optaget, for det er en god ide for både den enkelte og samfundet, at så mange som muligt får en videregående uddannelse.
I år træder de nye specifikke adgangskrav i kraft til universiteternes bacheloruddannelser. Det betyder, at der ud over den adgangsgivende gymnasiale eksamen er krav til bestemte fag på A-, B- og C-niveau for at kunne optages på et studium.
De nye krav er blevet ensrettet og skærpet. Der er hensigten at gøre optagelsen til universiteterne mere gennemskuelig og sikre større sammenhæng mellem det, eleverne lærer på de gymnasiale uddannelser, og det, der kræves for at læse på en universitetsuddannelse. Samtidig styrker vi det faglige niveau ved uddannelsens start, så der er mindre risiko for, at studerende falder fra.
Ikke ud af det blå
Det er uhyre relevant at gøre noget for at øge gennemførelsen. Det viser de seneste tal. Af de studerende, der startede på en bacheloruddannelse i 2005, er 20 procent droppet ud allerede et år senere.
De specifikke adgangskrav, der blev meldt ud i 2005, er ikke opstået ud af det blå. Kravene er fastsat efter dialog med Undervisningsministeriet og universiteternes rektorer. Ideen er, at de skal skabe sammenhæng til gymnasiereformen og sikre ensrettede adgangskrav mellem landets forskellige universiteter.
Måske justeres
De nye adgangskrav, der gælder fra optagelsen i år, blev allerede meldt ud i maj 2005. Kravene har således været meldt ud i så god tid, at de første studenter efter gymnasiereformen har haft mulighed for at tilrettelægge deres valg i gymnasiet efter hvilke uddannelser, de ønskede at studere. Studenter med en gammel studentereksamen har haft mulighed for at søge ind før 2008 - eller supplere for at kunne honorere der nye specifikke adgangskrav.
De nye specifikke adgangskrav er som nævnt også blevet ensrettet. Tidligere var kravene til for eksempel de naturvidenskabelige og teknisk-videnskabelige uddannelser meget forskellige. Nu er der fundet en fællesnævner, hvorefter der til de fleste naturvidenskabelige, teknisk-videnskabelige (ingeniør) eller sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser kræves matematik A, fysik B og kemi B. De unge har derfor også større mulighed for at vælge mellem en lang række uddannelser med samme studentereksamen. Denne fleksibilitet bekræfter styrken i det nye system.
Jeg følger effekten af de nye specifikke adgangskrav nøje. Det kan ikke afvises, at der kan være behov for småjusteringer. Men grundlæggende mener jeg, at ideen bag at ensrette og skærpe de specifikke adgangskrav er rigtig.
Jeg håber, at det vil skabe et mere gennemsigtigt system, en højere faglighed og mindske frafaldet på universiteterne.
KP J
16. Juli, 2008 #
4000 færre søgte ind på universitet, Helge Sander.
Har du overvejet, om det er fordi, Danmark er verdens p.t.
mest uattraktive land at få en lang uddannelse i?
Det kan simpelt hen ikke betale sig at få en universitetsuddannelse
i Danmark. De fem-seks år, man er i uddannelse på SU og
med studielån, opvejes ikke af senere års øget indtjening pga verdens højeste skattetryk, ingen kompetencetillæg, og vores rekordlave gini indeks.
Alt i alt er det en af de dårligste karrierevalg overhovedet at få
en universitetsuddannelse i Danmark. En håndværker vil f.eks. have langt mere livskvalitet, overarbejdsbetaling, og bedre løn efter skat, samt løn under uddannelse.
Efter Helge Sanders angreb på universiteternes frihed og selvstyre,
er denne situation kun blevet endnu mere grel. Det har altid været
en økonomisk fiasko at være akademiker i Danmark, men nu
bliver uddannelsesbetingelserne i den grad usle.
Som internationalt trænet ph.d. kan jeg kun råde alle unge mennesker til for guds skyld at søge væk fra Danmark, hvis de har ønske om en akademisk karriere: Flyv mens I kan. Lønningerne efter skat er elendige i Danmark, der er ingen overarbejdspenge for dine 50+ timers arbejdsuger, dine særkompetencer bliver ikke belønnet (pga danske overenskomsters borgerlønssystem) og friheden på universiterne er efterhånden ikke-eksisterende.
Alle andre lande, inklusive eliteuniversiteterne i USA, har bevaret forskningsfriheden og har egne professorer som institutledere. Man ved, hvad der virker. I Danmark har man begået stort set alle tænkelige fejl uden at lytte til de kritiske røster.
Hvis du har talent, er det eneste rigtige at få en videregående uddannelse på et eliteuniversitet i udlandet og derefter slå dig ned i USA, Schweiz, Irland, Sverige, Singapore, Østrig, England, Canada eller Norge.
Red dig, mens du kan. Danmarks undervisnings-og forskningsverden er molestreret en generation frem i tiden. Det er efterhånden kun tåber, der bliver på universiteterne.
Peter Olsen
16. Juli, 2008 #
Er dette den originale tekst fra Helge Sander ?
I så fald skal manden da have sine skolepenge tilbage og i øvrigt prise sig lykkelig for de lempelige adgangskrav der gjaldt da han selv skulle på Universitetet .. nåh nej, der har Sander vist aldrig selv gået .
I øvrigt : " "Dialog" med U(n)d(er)visningsministeriet ? " Hahahahaha
Stig Larsen
16. Juli, 2008 #
Det er bare synd at der ingen sammenhæng er mellem optagelseskarakteren og frafaldet.
Men hvis man lukker helt for optagelse så får man jo heller ikke frafald, syntes argumentationen at være.
Frafald modgås kun af rigtigt studievalg og et godt studiemiljø.
Ikke noget uvidenskabsministeren har bidraget med.