Jørgen Dragsdahls har 1. juli og 7. juli skrevet to interessante dog problematiske indlæg om kulturmødet på de danske højskoler. Hans indlæg havde tvivlsomme bud på, hvordan højskolen rent praktisk skal gribe udfordringen an. I Dragsdahls kronik den 7. juli kommer han med nogle forslag om f.eks. at oprette pigegange og bederum. Hvilket virker paradoksalt, når der stort set ikke er nogen muslimske elever på de danske højskoler.
Hvor er de sorthårede?
Sommeren 2007 sad jeg på Krogerup Højskoles forstanderkontor med daværende forstander Erik Boel. Jeg var nyansat og blev bl.a. bedt om at udarbejde et idékatalog til at gøre højskolen multikulturel. Man havde hidtil haft Mona Sheikh ansat som timelærer, hun underviste i Islam og Europa, man havde oprettet et meditationsrum/bederum etc., men lige lidt hjalp det. Erik Boel fortalte mig om en pige med anden etnisk baggrund, som havde været på skolen i én dag, hun havde forladt skolen med ordene “hvor er de andre sorthårede?” At opbygge en multikulturel skole er et langt sejt træk, med idéudvikling og en strategi for implementering af idéer, der skabes i samarbejde med kommende elever, højskolens ansatte og centrale aktører. Efter udarbejdelse af en rekrutteringsstrategi og udvikling af et nyt journalistfag med særligt fokus på etniske minoriteter var der 14 nydanske elever tilmeldt forårsholdet 2008.
Misforstået kulturmøde
Jeg husker, at Erik Boel fortalte, hvordan Dragsdahl var kommet over til ham og sagt “endelig lykkedes det for os, vi har arbejdet på det i mange år”. Men Dragsdahl havde ikke udtænkt eller analyseret sig frem til, hvordan højskolen kunne bryde “hvidheden”. Det virker som om han har fået et kulturchok. Da han underviste på Krogerup Højskole, blev han kritiseret for at overfokusere på eleverne med anden etnisk baggrund. Nu skriver han kronikker om bederum og pigegange. Jeg har holdt flere møder med praktiserende muslimer og muslimske organisationer. De har alle understreget, at man ikke skal slå sig op på bederum, pigegange og halal mad. Vi skal blot være åbne og tilpasse os, hvis situationen byder sig. Det vigtige er at højskolen har noget at byde på, og vi gennemtænker vores uddannelsesplaner, så kulturmødet fremstår naturligt og ikke påtvunget.
Den multikulturelle journalistik på Krogerup var et eksperiment, som ikke er set før på en dansk højskole. Et sådant eksperiment skal selvfølgelig underlægges en efterkritik, så vi i fremtiden kan gøre det endnu bedre. Højskolerne Hus har givet mig støtte til at lave en sådan evaluering og efterfølgende forsøge at udbrede mine erfaringer til to andre højskoler. På Grundtvigs Højskole har man valgt at udbyde to fag. Et traditionelt journalistfag og faget medier og samfund som bl.a. har et fokus på mediebilledet af etniske minoriteter, hermed gøres kulturmødet til et frivilligt kulturmøde. Hvis Europahøjskolen også vil lægge ramme til at udvikle initiativet, vil jeg med glæde dele erfaringer med dem.
Jeg tror, at det er vigtigt, at vi som lærere lytter til elevernes behov, dvs. kommer ud af det elfenbenstårn, som det kunne tyde på at Dragsdahl er fanget i. Hal Koch udtrykte det klart: “Lærere og elever skal lære hinanden mere om, hvad meningen med livet er”. Hal Kochs filosofi var: “Vi kan ikke eje et budskab. Vi må være fattige, dvs. ligestillede med vore elever”. At skrive kronikker er simpelthen ikke nok. Hvis den multikulturelle højskole skal lykkes, kræver det hårdt arbejde, hvilket er årsagen til at Dragsdahl kan sole sig i vores erfaringer fra Krogerup Højskole.
Debatten mellem Jørgen Dragsdahl og Søren Lerche om højskolen stopper her
Kommentarer
I mit Synspunkt, ”Kultursammenstød på højskolerne”, den 7. juli advarede jeg imod en troværdighedskløft mellem højskoler og nydanskere. Som konkret illustration henviste jeg til, at Søren Lerche med sit journalistkursus vil forberede nydanskere til optagelse på de journalistiske læreanstalter. Desværre fik han ikke kvalificeret sine elever til optagelse. I den forbindelse stillede jeg ham en række spørgsmål.
I ovenstående indlæg besvarer han ikke spørgsmålene. I stedet for leverer han et stærkt personligt angreb, hvor han citerer (misvisende) fra en privat samtale og roder gevaldigt rundt i faktiske forhold. Det er forståeligt, at Information åbenbart ikke vil fortsætte den debat i bladets spalter.
Det principielt interessante i vores fejde er, hvordan nationalismens gamle højborg, højskolen, skal håndtere mødet med unge, som af bl.a. kulturelle årsager udfordrer højskolens traditioner.
For Lerche er nydanskere så åbenbart nogle, som man skal rekruttere med en smart strategi. Hvad man derefter skal gøre sammen med dem, interesserer ham tilsyneladende en del mindre. Fordi mange nydanskere kan få et højskoleophold betalt på yderst fordelagtige kår via Kommunepuljen, udgør de et økonomisk bidrag til højskolerne, som disse har hårdt brug for. Min opfordring er, at skolerne ikke blot stikker snablen ned i offentlige midler. Men tillykke med, at Lerche nu også har fået penge til evaluering af sin indsats.
Jeg har i kronikken, ”Dannelse til Verdensborger”, den 1. juli og i ovennævnte Synspunkt beskæftiget med en del med, hvordan udfordringen fra de nye elever kan håndteres. Men Lerche reducerer dette forsøg til ”kronikker om bederum og pigegange” – det var hos mig kun to sætninger med tilsammen 26 ord i to indlæg, som tilsammen var på over 2.000 ord. Begge forslag kommer fra unge nydanskere, som ønsker, at der skal være plads til forskellighed.
Lerche skriver, at jeg på Krogerup Højskole blev kritiseret for at ”overfokusere” på nydanskere. Jeg er sandelig glad for, at kritikken ikke gælder, at jeg underfokuserede. Men har han overvejet motiverne bag denne kritik, som kom fra to ”danske” elever, der udmærkede sig ved totalt fravær af aktivitet?
Endelig hævder han, at jeg fik et ”kulturchok”. Det er uklart, hvad han mener. Men det er ikke nydanskerne, som har givet mig et chok. Længere inden Søren Lerche blev født beskæftigede jeg mig indgående med, hvordan et hvidt flertal reagerer, når dets kultur- og magtmonopol udfordres. Det triste er, at danskerne traver i de samme spor med fornægtelse og ringeagt, som amerikanerne og nogle få danskere gjorde for 30-40 år siden.
@Dragsdahl
Jeg havde skrevet to kronikker. En der omhandler kulturmødet og en der omhandler den multikulturelle journalistik. Jeg kommer her med nogle bud på hvordan højskolen kan arbejde med nogle af de problemstillinger du beskriver. Problemstillinger jeg finder yderst relevante. Information havde dog allerede besluttet at lukke debatten efter dit sidste indlæg, men opfordrede mig til at skrive en påtale.
Min kronik om den multikulturelle journalistik vil du nok snart kunne læse andetsteds.
Jeg tror nu ikke, at vi er så langt fra hinanden, som en af vores elever også har sagt til mig. Jeg synes dog, det er ærgerligt, at du ikke kan gå mere konstruktivt til værks og komme med nogle konkrete forslag til hvad den moderne højskole skal byde på. Jeg ser et stort potentiale i din vision om dannelse til verdensborgere, som jeg også citerer dig ordret for i min kronik om den multikulturelle journalistik.
Jeg forstår ikke din hadske tone i dit sidste indlæg 7. juli. Jeg mener, at du skubber folk fra dig.
“Selvrosen fra diverse højskolefolk er kvalmende”.
“tekstannoncer med et misvisende skønmaleri”.
“erklærede gode hensigter er uden dybde”.
”kunne Lerche altså ikke kvalificere dem til optagelse”.
Da du var timelærer på Krogerup, viste du ingen interesse for den multikulturelle journalistik.
Jeg er da også ked af, at ingen af eleverne er kommet ind på DJH eller SDU (RUC er dog stadig en mulighed). Men billigt erklærer du mit tiltag “uden dybde”. Vi havde kun 12 uger undervisning 7 timer om ugen, ingen ekstra ressourcer. Der kom gratis undervisere fra DJH, RUC, Politiken, DR mfl. Jeg mener ikke, vi kunne have gjort det meget bedre indenfor de rammer vi arbejdede under. I dag er det kun 0.2 procent af de studerende på DJH, der har anden etnisk baggrund. Det er en stor udfordring, som jeg ikke kun mener er op til højskolerne at løfte. Mediebranchen og journaliststudierne har et stort ansvar for den ”dræbende hvidhed”. Jeg har skrevet lange analyser om problemstillingen, som du er meget velkommen til at læse.
En af grundende til at jeg flyttede til Grundtvigs Højskole er, at man her tilbyder eleverne flere muligheder indenfor bl.a. medier og journalistik. Man kan således vælge journalistik under hele opholdet. Man kan specialisere sig eller blot snuse til en del af journalistikken. Det er usandt, når du skriver, at jeg ikke har nytænkt faget. Du har ikke gjort dig umagen at undersøge, hvad jeg som din kollega på Krogerup Højskole underviste i, ej heller har du gjort dig umagen at klikke ind på www.grundtvigs.dk og læse om, hvad vi tilbyder vores elever til efteråret.
På Krogerup Højskole forsøgte jeg nok at gribe over for meget. Men vi gjorde vores bedste for at kvalificere eleverne. Vi fokuserede dog også på at få det multikulturelle perspektiv i spil. Hensigten med dette var at udfordre mediebranchen og eleverne samt at udnytte de kompetencer, som et journalisthold præget af 12 forskellige sprog og kulturelle baggrunde besidder. Højskolen er på mange punkter en diametral modsætning til journaliststudiet, og det skal den blive ved med at være. Højskolen har ingen optagelsesprøver, vi har ingen karakterer, på højskolen kan vi hurtigt justere undervisningen ud fra de enkeltes behov. Jeg vil meget gerne tilslutte mig din vision om dannelse til verdensborgere. Jeg ønsker at placere den danske højskole som en kritisk sparringspartner til det etablerede uddannelsessystem. Jeg mener, at vi alle skal efterleve vores fælles slogan ”Højskolerne - det man ikke lærer andre steder”. Vi skal vise, at vi er et alternativ til fx journalistuddannelserne, ikke en træningslejr.
En af mine ambitioner med faget medier og samfund på Grundtvigs Højskole er at invitere journalister, redaktører og undervisere ind på højskolen, ind i en uvant kontekst, der kan bryde med den homogenitet, der gennemsyrer mediebranchen og journalistuddannelser.
Frem for at bruge tid på at fremhæve vores modsætninger, håber jeg, at vi en dag kan mødes og tale om vores fælles visioner.
Søren Lerche efterlyser fra mig konstruktive og konkrete forslag til, hvad den moderne højskole skal byde på.
Det har jeg lidt mere end antydet i de to indlæg, som har startet denne fase af debatten. Min første kronik i Information var dog kraftigt forkortet. En langt mere detaljeret version med både indhøstede erfaringer og konkrete fagbeskrivelser kan læses på min hjemmeside, http://www.dragsdahl.dk/A20080701.htm
Desuden har jeg i praksis givet et bud gennem de seneste års undervisning i ”Civilisationernes sammenstød?” på først Krogerup og nu Europahøjskolen.
På både Europahøjskolens hjemmeside, www.europahojskolen.dk, og min egen hjemmeside, http://www.dragsdahl.dk/foredrag.htm, har jeg beskrevet tre fag, som udgør min undervisning i efteråret 2008. Foruden, i en forbedret udgave, ”Civilisationernes sammenstød?” også ”Opgør med Den Kolde Krig”, hvor vi ser på myterne, som man i sikkerhedspolitikken har arvet fra denne konfrontation. Det tredje fag er ”Græsrøddernes Amerika”, hvor vi ser på det amerikanske præsidentvalg fra aktivisters og samfundskritikeres synsvinkel. Som led i dette fag skal eleverne omkring valget rejse til USA, hvor de bl.a. i fem dage kan deltage direkte i valgkampen sammen med Obama-kampagnens aktivister.
Alt dette er Søren Lerche formentlig bekendt med, men jeg benytter da også gerne, hårdt presset, denne lejlighed til lidt tekstreklame.
Lerche hævder, at jeg ikke har udvist interesse for hans undervisning i multikulturel journalistik. Det er forkert, idet vi havde fælles elever og jeg har talt med dem, da undervisningen foregik og bagefter. Det vil være unfair, hvis jeg anonymt citerer dem for ros og ris. Når jeg bad Lerche besvare en række spørgsmål var det af principielle årsager, idet forløbet efter min mening kan belyse forhold, som trænger til debat. Det gælder højskolen – som i denne sammenhæng bør fokusere mere end traditionelt på konkret kompetence (f.eks. sprogbehandling for nydanskeres vedkommende). Og det gælder nyhedsmedierne, som i høj grad har brug for et nyt professionelt miljø, hvor man lægger større vægt på kulturel agtpågivenhed. Hele denne aktuelle konstruktion af samfundsdebatten, hvor man fokuserer på ekstremer, bidrager ikke konstruktivt til udviklingen og giver ikke nydanskere passende arbejdsforhold.
Lerche skriver desuden: ” Det er usandt, når du skriver, at jeg ikke har nytænkt faget”. Det har jeg bare ikke skrevet. Måske skyldes han påstand dette afsnit i mit indlæg ovenfor: ” For Lerche er nydanskere så åbenbart nogle, som man skal rekruttere med en smart strategi. Hvad man derefter skal gøre sammen med dem, interesserer ham tilsyneladende en del mindre”. Det er klart min opfattelse, at Lerche har nytænkt faget. Jeg har endog tidligere skrevet, at hans beskrivelse af faget lyder ”smuk og spændende”, men der var altså i praksis nogle problemer. Mellem problemerne er, som anført, at man skal passe på, så rekruttering af elever (højskolens interesse) ikke får større vægt end det faktiske tilbud (elevernes interesse).
Det er heller ikke min opfattelse, at Lerche og jeg er modpoler. Det vil være gavnligt for debatten, hvis andet end modpoler diskuterer. Alt for meget er uafklaret i de overvejelser, som generelt ligesindede har, fordi rabiate nationalister, neoracister og nu, ih guder, også militante feminister trækker debatten ind på vilkår, der domineres af deres forskruede præmisser. Jeg beklager, hvis jeg har forulempet Lerche alvorligt med nogle af mine vendinger, men jeg vedstår stadig gerne kvalme over, at faktiske problemer blev tapetseret over med reklame for egne aktiviteter, da Lerche sammen med andre gik til angreb på Erik Boels kritik af højskolerne.
@dragsdahl,
Jeg mener ikke, at jeg var del af et angreb mod Erik Boel. Jeg ser heller ikke dit indlæg som en kvalmende tekstreklame, ligeså lidt som Grundtvigs Højskoles indlæg skulle være kvalmende. Det er interessant læsning, om hvad højskolen byder på.
Min “smarte strategi”, som du gentagende gange kalder min succes “hedder dialog” og det virker. Timevis af møder og telefonsamtaler, hvor jeg sammen med elever udtænker nye fag. At jeg har et enormt netværk blandt nydanskere. At jeg efter højskoleopholdet er slut skaffer praktikpladser på landets førende medier, hvor jeg har lovet mine elever, at jeg altid vil hjælpe dem og det er uanset om de nydanske eller gammeldanske. Alt sammen er uden løn fra højskolen. Jeg tænker på mine elever frem for højskolen.
Jeg er ikke sikker på, at dine fag vækker interessen hos nydanske eller gammeldanske elever, jeg tror ikke at dine fag får eleverne til at tage på højskole. Jeg synes, at dine fag lyder spændende, men som højskolelærer, som Erik Boel også skriver, skal man være klar til omstille sig. Det er højskolernes styrke. Du underviste på Krogerup før jeg kom, der var ingen nydanske elever, får det dig ikke til at reflektere lidt, i stedet for konstant at stille spørgsmålstegn ved mine hensigter.
Jeg ønsker jer oprigtig al held og lykke og håber, at du kan komme ned i jordhøjde.
Du skriver nedladende, at du har beskæftiget dig med kultursammenstødet før jeg blev født. Sikkert, men jeg har arbejdet med kulturmødet de sidste mange år. Jeg har arbejdet på multikulturelle redaktioner, lavet debatter sammen med muslimer og ikke muslimer, søgt dialog og mener, at jeg kan hjælpe til at skabe nytænkning, bygge bro frem for at splitte. Det er meget få nydanskere, som ønsker yderligere splittelse. De ønsker netop ikke at dyrke splittelsen, hellere en fælles fremtid.
Man skulle tro at Søren Lerche og Jørgen Dragsdahl var ude på at nedlægge højskolerne.
Når de skriver multikulturelle mener de selvfølgelig to-kulturelle. Kristendom og Islam.
At gøre højskolerne to-kulturelle er det samme som at afskaffe dem. At tro at man kan få danske elever ved at gøre knæfald for islam er utroligt naivt.
Nogle højskoler vil måske overleve, men i det samme åndelige vakuum som Søren Lerche og Jørgen Dragsdahl åbenbart befinder sig i.
Der er noget som åbenbart er gået henover hovederne på Esben Nybæk og Jørgen Jensen. Det noget er, at højskolerne har været flerkulturelle i al den tid, der har været mennesker med baggrund andre steder her i landet. Højskolerne er ikke en ø, der barrikaderer sig mod resten af samfundet. Det har heller aldrig været tanken, at de skulle være det - tværtimod. Det nye er såmænd bare, at højskolerne begynder at gøre en mere aktiv indsats for at gøre kulturmødet til en god og lærerig oplevelse for alle parter, istedet for bare at trille videre i den gamle rille. Men jeres gamle vinylplader er tilsyneladende af den ridsede slags, siden i fortsætter med af afspille den samme lille melodistump igen og igen og igen og igen, Nybæk og Jensen?
Vibeke Nielsen: Det noget er, at højskolerne har været flerkulturelle i al den tid, der har været mennesker med baggrund andre steder her i landet.
Ja, der har ikke været noget problem med andre kulturer, før Islam gjorde sit indtog!
Jørgen Jensen, din kommentar vidner om, at du har ikke har været i nærheden af en højskole i 30-40 år. Mit indlæg gik netop på, at der blandt andet har været muslimer på danske folkehøjskoler lige så længe, som der har været muslimske danske statsborgere. Vågn op, Jensen.
Der er ingen adskillelse af kønene, der hvor jeg kommer i det daglige - og her vrimler det med muslimer og folk fra andre dele af verden i det hele taget. Så hvad fabler du om, Nybæk?
Den danske folkehøjskole er ikke unik i den forstand, at den ikke er dialogorienteret. Faktisk vil jeg hævde at samtalen i meget bred forstand er en af hjørnestenene ikke bare i folkehøjskolerne, men også hos Hal Koch - atlså en kerneværdi. Så vidt jeg erindrer mente Hal Koch vist at diskussionen var det primære i et demokrati - ikke folkeafstemninger. Så din opfattelse af højskolerne og Hal Koch er radikalt anderledes end min.
Selvfølgelig skal skoler tilpasses dem, der bruger dem. Hvis nogle af brugerne er muslimer, jamen så må man vel tale med dem om, hvad der skal til for at de kan trives. Hvor problematisk kan det være? For mig at se ikke særligt. Muslimer er ligesom alle andre for de flestes vedkommende indstillet på at at have det rart med deres medstuderende og kollegaer. Er du indstillet på at have det rart med andre mennesker, Nybæk?
“Selvfølgelig skal skoler tilpasses dem, der bruger dem. Hvis nogle af brugerne er muslimer, jamen så må man vel tale med dem om, hvad der skal til for at de kan trives. Hvor problematisk kan det være? For mig at se ikke særligt. Muslimer er ligesom alle andre for de flestes vedkommende indstillet på at at have det rart med deres medstuderende og kollegaer”
Hvorfor skal skolen tilpasses dem som bruger den? Man søger vel en skole som man kan lide og hvis grundholdninger man gerne vil lære mere om.
Hvis man gerne vil på en halvmuslimsk højskole, må man vel se om der eksisterer andre end Europahøjskolen. På samme måde som man kan flytte til Gellerupparken, Irak, eller Afghanistan, hvis man ønsker det.
Hvad er problemet så for den to-kulturelle højskole? Med venner som dig, Jørgen Dragsdahl og Søren Lerche behøver højskolen ingen fjender. Islam er for mig dybt undertrykkende, racistisk og der skal absolut ikke gøres knæfald for denne ideologi/ religion
@Esben, der er ingen muslimer, som jeg har talt med, der har bedt om kønadskillelse eller bederum. Vi havde 10 elever med muslimsk baggrund på Krogerup i foråret. Vi har ingen problemer haft, de har kun bidraget til et spændende ophold for eleverne og en dejlig arbejdsplads. Hvis der kommer elever, om de muslimer eller ikke-muslimer, og ønsker en pigegang kan jeg ikke se noget problem i det. Hvis der kommer en vegetar og ikke ønsker at få kød, er det fint med mig.
Vi skal ikke førsøge at skabe problemer, der ikke eksisterer.
@Esben
“Den danske folkehøjskoles sigte er vel at man mødes på tværs af sociale skel og status og at man er åben?” enig
Jeg har aldrig oplevet at mine elever ikke ville spise sammen, feste sammen eller rejse sammen.
Jeg har dog mødt ventreorienterede feminister, der ikke ønsker at være organiseret med mænd og vil have lov til at feste alene, hvilket jeg mener er deres eget valg. Hvis en gruppe piger vil bo alene på en pigegang, er det ikke noget problem, så længe det er deres eget valg.
Men som skrevet, er det ikke muslimer, som er kommet med specielt udfordrende krav.
@Esben
Nu er det ikke mig, der er forstander. Men jeg mener ikke, at forældre skal påtvinge vores elever noget. Vores elever er 18 år og op efter, de er dermed myndige personer, som selv skal bestemme over deres eget liv. Det mener jeg er helt centralt. Vi mener dog ikke at druk i hverdagene er tilgavn for højskolen og elevernes ophold. Kriminelle handlinger som fx stoffer etc. er udsmidningsgrundlag. Hvilket vi dog stort set aldrig har problemer med.
Når det er sagt, så skal der på skolen være plads til forskellighed og mangfoldighed. Det er gennem et mangfoldigt samvær at eleverne “kan se verden på nye måder” og under frie ramme selv tage stilling til hvilken vej i livet, de ønsker at gå.
Som lærere er vi selvfølgelig garanter for, at eleverne har det bedst muligt og der udvises respekt for hinandens værdier og valg. Som lærer vil jeg til en hver tid respektere mine elevers valg, så længe det ikke går ud over de andre elever.
Jeg vil ikke tillade personer, der opfører sig som selvbestaltet politimænd overfor hinanden og jeg vil forsøge at udfordre personer, der tror de besidder den universelle sandhed. Debat, dialog, oplysning og samvær er for mig højskolens kerne, at møde nye kulturer, møde hinandens modsætninger med respekt, at lærer at håndtere forskellighed uden fordomme.
Vi kan selvfølgelig sætte relevante emner til debat. Jeg har en ambition om, at det er eleverne, der skal føre an i debatten. Derfor forsøger jeg ofte i samarbejde med eleverne at arrangere konferencer og opstarte blogs, som behandler samfundsrelevante spørgsmål.
nedestående blog er et eksempel på det. Her er der en livlig debat mellem en kommende elev og vores religionslærer.
http://politik.religionblog.dk/
www.amerikablog.tv2.dk er et andet eksempel. Meningen er at vores elever skal skrive om amerikansk politik og valgkamp. På nuværende tidspunkt er det ungdomspartierne og Grundtvigs Højskoles USA-ekspert der skriver.
Det vil stå på frem til valget 4. november
I vores værdisæt står der:
Grundtvigs Højskole Frederiksborg bygger på Grundtvigs tanker om frisind. Her formidles viden og færdigheder. Her brydes holdninger og argumenter på tolerancens vilkår.
Undervisningen er båret af engagement og kreativitet, og den udfordrer eleverne og åbner op for nye perspektiver og spørgsmål.
Ud fra Europas humanistiske og demokratiske traditioner kvalificerer eleverne sig til at blive borgere i en globaliseret verden.
Som kostskole lægger vi vægt på samvær omkring undervisning, fællesoplevelser og måltider. Gennem mangfoldighed og dialog opbygger den enkelte elev faglighed, identitet og åbenhed.
Esben
Det var nok ægerligt hva’ Esben? Der synes ikke at være problemer med muslimer på højskoler? Der må da være noget du kan komme på! Noget bedre end det tottalt irelevante link
Du slås mod illusioner, Esben Nybæk. Dine helt egne private illusioner om højskoler og andre mennesker. Hvad er ligheden mellem en lille gruppe personer, der gerne vil bo sammen med personer af eget køn og så en gruppe nynazister? Der er ingen, absolut ingen. Men det skal måske også mistænkeliggøres, hvis kvinder eller mænd foretrækker en læge af eget køn? De skal måske også kategoriseres som protofascister? Du er jo langt langt ude på overdrevet.
Udgangspunktet for dit argument er illusion. Der står intetsteds noget om at det fælles ophører. Man holder vel heller ikke op med at have noget med det andet køn at gøre, bare fordi man bor i en lejlighed for sig selv?
Der er sgu ikke nogen islamister, der kræver kønsopdeling på folkehøjskolerne eller ønsker bestemte strandture. Hvor har du fået den fantasi fra? Du ser spøgelser Esben.
@Esben
Jeg forstår ikke, hvorfor du ikke tager debatten om kønsadskillelse med Dragsdahl. Det er ham, der har rejst debatten. Du kan skrive det i forlængelse af hans artikel, som du ovenfor har linket til. Det jeg skriver er, at jeg ikke har oplevet det gennem mit arbejde på danske højskoler. Du og
Dragsdahl bringer et emne til debat, som er søgt for debattens skyld. Det er også der, min kritik af Dragsdahls indlæg 7. juli starter. I stedet for at tale om bederum og pigegange så lad os tale om fagligt indhold og fællesskab.
Jeg har skrevet, hvor min grænse går. Det er der, hvor nogle elever leger selvbestaltet politi. Det gælder både muslimer, som siger at andre muslimer skal opføre sig på en bestemt måde, eller racister der hiver tørklædet af muslimske piger, putter alkohol i deres sodavand eller får dem til at spise svinekød. Jeg har heldigvis ikke oplevet det eller hørt om sådanne tilfælde på danske højskoler, men har hørt om det sker andre steder i samfundet.
Jeg tror, at når folk bor sammen, spiser sammen, fester sammen, studerer sammen og rejser sammen så kan man få afmonteret nogle af hinandens fordomme.
Måske trænger du til et højskoleophold Esben :-)
@Mokkasinen
Du spørger:
“1. Hvad er det særligt unikke som højskolen kan gøre for deres elever, som de forskellige institutioner i det øvrige uddannelsessystem ikke kan i dag?
2. Hvad er det særligt unikke der adskiller højskolen anno 2008 fra enhver anden privat kursusudbyder, der tilbyder identitets- og karriereudvikling?”
Du finder bl.a. svaret ovenfor. Jeg tror, at når folk bor sammen, spiser sammen, fester sammen, studerer sammen og rejser sammen så kan man få afmonteret nogle af hinandens fordomme.
På de danske højskoler får man udvidet sit verdensbillede. Man er i et fællesskab, der er meget andet end en uddannelsesinstitution, hvor man bliver klogere på livet uden at skulle stå til regnskab ved eksamensbordet.
Esben Nybæk, du ved udmærket godt, hvad jeg mener om Jørgen Dragsdahls vinkling af historien om højskoler, muslimer, frihed og piger og drenge.
Det ændrer bare ikke på, at det ikke er godt for nogen eller noget, at tvinge folk til at dele bad med det andet køn, hvis det er noget, som de ikke synes er rart. Tvang er stadig det modsatte af frisind.
Og nej, jeg kan ærlig talt ikke se, hvad ligheden er mellem Kvindehuset i Gothersgade og så førerbunkeren i Greve. Lige så lidt som jeg kan se ligheden mellem et pigehold i gymnastik og Jonni Hansens drenge.
Søren Lerche:
“Måske trænger du til et højskoleophold Esben :-)”
Det er godt at se, at der findes omsorgsfulde og ansvarlige voksne ;-)