Et første tegn på et skift mod en ny og strammere retspolitik var, da Bjørn Westh (S) var justitsminister i SR-regeringen, husker SF’s retsordfører Anne Baastrup.

“Han havde været på en natpatrulje med politiet, og så havde han pludselig en helt masse ideer til, hvad der skulle laves om. Han kom dog ikke igennem med så meget af det,” siger Anne Baastrup.

Men debatten om især vold, bandekriminalitet, rockere og gruppevoldtægter tog stadig mere til i mediebilledet - og presset på Poul Nyrup Rasmussens (S) regering for at komme kriminaliteten til livs var stigende.

Bjørn Westh endte i januar 1997 med at blive skiftet ud med Frank Jensen (S). Han indledte embedet med et større skænderi med den radikale regeringspartner om en voldspakke, der skulle hæve straffene på vold.

“Andre siger, at vi hæmmede Socialdemokraterne på det retspolitiske. Jeg vil kalde det vores gode indflydelse. Vi radikale synes jo, at vi gav os en del på retsområdet,” siger den radikale retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll.

Pres for stramninger

I Nyrup-regeringens sidste levetid blev der gennemført et rekordstort antal ændringer af straffeloven.

“Grundlæggende var Frank Jensen en god justitsminister - men han blev presset konstant af Peter Skaarup (DF), Inge Dahl Sørensen (V) og de konservative, der var gået fra at være et eftertænksomt retssikkerhedsparti, som Hagen Hagensen var udtryk for i 80’erne, til det meget mere hurtigtkørende”, siger Anne Baastrup.

Foruden udlændinge- og skattestop blev en strammere retspolitik et af de temaer, der bragte Anders Fogh Rasmussen til magten i 2001 - og kort efter regeringens tiltræden vedtog Folketinget en stor voldspakke, der bl.a. skulle hæve straffen på personfarlig kriminalitet med en tredjedel. Socialdemokraterne stemte for - det gjorde de radikale, SF og Enhedslisten ikke. Siden da har omkring to tredjedele af de i alt 27 ændringer af straffeloven, justitsminister Lene Espersen har fået gennemført, haft karakter af stramninger.

“Der er sket et skred fra, at man siger, ‘vi laver hårde straffe, fordi vi tror på, at det virker’ til ‘vi laver hårdere straffe af hensyn til retsfølelsen, fordi folk skal have noget hævn’,” siger Enhedslistens Line Barfod.

“Men vi har stadig et system med lægdommere for at sikre, at de straffe, der bliver afsagt, skal være nogenlunde i overensstemmelse med, hvad befolkningen mener. Og de vil altså have lavere straffe end de juridiske dommere. Det er der lavet adskillige undersøgelser om. Og hver gang man går ud og spørger befolkningen, så vil de dømme endnu mildere,” siger hun - og Simon Emil Ammitzbøll og Anne Baa-strup er enige.

Vil ikke rulle tilbage

“Det bliver tit brugt som argument, at der er en ubalance mellem straffene på personfarlig og økonomisk kriminalitet. Klaus Riskjær fik hele seks års fængsel, siger man. Men det gjorde han ikke - han fik tre et halvt, og så havde han noget på bankbogen fra tidligere kriminalitet. Og man snakker også meget om Kurt Thorsen og Rasmus Trads, der fik ‘hele’ seks og fire års fængsel. Men de havde altså planlagt at bedrage for over én milliard kroner. Det er mange penge - og det kunne få konsekvens for rigtig mange mennesker,” siger Anne Baastrup.

- Så hvis I får de afgørende mandater ved næste valg, vil I så have rullet nogle af stramningerne tilbage?

“Vi skal være realistiske. Socialdemokraterne har stemt for stramninger hele vejen igennem, så det synes jeg ikke er en kamp, vi skal tage. Så vil jeg hellere satse på at få lavet de helt korte tre-seks måneders fængselsstraffe om til noget andet,” siger Anne Baastrup.

Også Simon Emil Ammitzbøll vil hellere fokusere på, hvordan man kan få bedre resultater i forhold til de helt korte domme.

“Jeg tror, at man ved at tænke mere vidensbaseret og i alternativer til fængselsstraf kunne forbedre resultaterne for hovedparten af dem, der har begået mild kriminalitet. 60 procent af dem, der sidder i fængsel i dag, har siddet der tidligere. Det er mange,” siger han.

Alle tre ordførere afviser, at de med den holdning tænker mere på gerningsmanden end på ofrene.

“Ved at satse på straf, der virker, så mener jeg netop, at vi tænker mere på ofrene. Jo færre forbrydelser der er, jo færre ofre bliver der” siger Simon Emil Ammitzbøll.