Når vi i Danmark sender folk i fængsel, sker det i håbet om, at der kommer bedre mennesker ud efter endt ophold. Således bygger fængselsvæsnet i vores land først og fremmest på ideen om resocialisering.
At få resocialiseret de fængslede handler ikke mindst om uddannelse, men det handler også om at give de indsatte selvindsigt og basal selvtillid. Det forudsætter en afklaring af, hvor det 'halter', og hvorfor det gik galt, så de kan få bedre greb om fremtiden.
Og de indsatte er helt med på, hvad det handler om, viser ny forskning fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Rigtig mange indsatte vil således gerne uddanne sig på den ene eller anden måde og af den ene eller anden grund.
Motivet kan være at få en uddannelse til brug i livet uden for murerne, men motivet kan også være, at man ønsker at fordrive tiden i spjældet med noget fornuftigt.
At motivationen er der, betyder i teorien, at man er halvvejs. Men sådan ser det desværre ikke ud i realiteten, fremgår det af forskningsrapporten fra DPU. Mange indsattes studievaner er således "ikke optimale", men præget af dårlige erfaringer fra skolen og stor tvivl på egne evner.
Det betyder, at de går til uddannelse med en manglende tro på, at uddannelse nytter. Forskning fra Rockwool Fonden viser, at de desværre har ret langt hen ad vejen, for kriminelle betaler en høj pris også efter endt afsoning.
Indsatte skal have støtte
Forskningen i fængselsundervisning peger på, at fra et undervisnings- og læringsperspektiv er der tale om, at mange indsatte er skrøbelige 'elever', der har brug for særlig og personlig støtte og opbakning til den læringsmæssige del af resocialiseringen.
Den nye forskning fra både Rockwoolfonden og DPU tegner et klart billede af, at vi som samfund står overfor et problem, der bør gøres noget ved. Uanset at der iblandt de indsatte ganske sikkert er en del 'skiderikker', så må udgangspunktet være, at de indsatte også er en slags medborgere, hvis læringsbehov vi som samfund hverken har råd til eller kan være bekendt at ignorere.
Lav tillid
DPU's forskning dokumenterer, at 66,5 procent af de indsatte i danske fængsler ikke tror på, at de kan gennemføre en uddannelse, og 81,5 procent mener, at det ikke er vigtigt at forstå det, man skal lære. 67 procent af de indsatte tror ikke, at det, de lærer i den aktuelle uddannelse, er nyttigt.
Det er skræmmende tal set med samfundsøkonomiske briller. Det siger noget om den massive usikkerhed, de indsatte oplever omkring det at kunne klare et læringsforløb, en uddannelse og ikke mindst en eksamen - det, der skulle medvirke til resocialiseringen.
Skolefrustrationer
Rapporten konstaterer, at rigtig mange indsatte i princippet er interesserede i at lære og uddanne sig under fængselsopholdet helt i tråd med ideen om resocialisering. Men noget tyder på, at mange indsatte lider af en eller anden form for skolefrustration eller uddannelsesambivalens.
Når man hører om de indsattes læringsproblemer og deres forbehold over for fængselsundervisningen, lyder det, som om det kunne give god mening at få sat gang i en dialog og eventuelt et samarbejde mellem fængselsvæsnet og folkeoplysningen i Danmark. I den folkeoplysende verden har vi mange erfaringer med arbejdet med alternative undervisningsmetoder, rettet mod mere eller mindre skoletrætte medborgere, og gennem en årrække har vi derudover arbejdet med afklaring af realkompetencer, dvs. systematisk synliggørelse af de færdigheder og den viden, man opnår udenfor det formelle skolesystem.
Brug for kompetencer
Der sidder masser af velbegavede mennesker i fængsel, hvis kompetencer vi selvfølgelig har brug for.
Så længe vi tror på, at resocialisering lader sig gøre, er det en skam ikke at forholde sig til dette. Under alle omstændigheder er det en skam, hvis undervisningen i fængslerne overskygges af spørgsmålet om flere eller færre imamer (Politiken 6. juli 2008).
Alle former for dumhed - herunder radikalisering af muslimer - skal modvirkes gennem oplysning, læring og uddannelse, gennemført på måder, der virker stimulerende og motiverende på de indsatte og tager udstrakt hensyn til, at vi har med folk med rigtig mange dårlige oplevelser fra skolen i rygsækken.
Mon ikke man kan bruge nogle af de undervisningskompetencer, vi har i folkeoplysningen, f.eks. i højskolerne, aftenskolerne, produktionsskolerne, efterskolerne og i alle de små folkeoplysende foreninger?
I de andre nordiske lande har man i mange år samarbejdet med folkeoplysningen om fængselsundervisningen, og selvom kriterierne ikke er helt de samme i Danmark, er der nok en del inspiration at hente derfra.
Vi i folkeoplysningen er i hvert fald klar til at dele ud af vores erfaringer med undervisning af 'det hele menneske'.
Christine Sestoft og Agnethe Nordentoft er udviklingskonsulenter i Dansk Folkeoplysnings SamrådLæs mere om DPU's forskning i fængselsundervisning her: www.kriminalforsorgen.dk Rockwool-fondens forskning i den uformelle økonomiske straf af tidligere indsatte kan findes her: www.rff.dk
