Striden mellem flamsk- og fransktalende har igen kastet Belgien ud i en regeringskrise. Premierminister Yves Leterme har efter blot fire måneder kastet håndklædet i ringen.
Det skete sent mandag, men tirsdag var der ikke nogen umiddelbar vej ud af krisen. I Flandern ønsker mange vælgere større uafhængighed i forhold til den belgiske føderation, og mange anser de fransktalende i Vallonien i syd for at være en økonomisk klods om benet.
Den 47-årige Leterme havde selv sat 15. juli som sidste frist for forhandlinger om decentralisering. Undervejs har han været sygemeldt med stresslignende symptomer, og han formåede aldrig at omsætte den sejr, han vandt ved parlamentsvalget i juni 2007, til politiske resultater.
Overtog højresager
Dengang overtog han nogle af mærkesagerne fra det yderste højre i Flandern, Vlaams Belang, ikke mindst ønsket om mere selvstændighed.
Men da forhandlingerne internt i femparti-koalitionen skulle levere varen, var det ikke godt nok for hans egne partifæller i det flamske kristendemokratiske parti CD&V og koalitionspartneren NVA.
"Det er op til de fransktalende at påtage sig deres ansvar," sagde CD&V's gruppeformand, Servais Verherstraeten, tirsdag. De fransktalende regeringspartier hælder til at forsøge igen med en ny regering.
En værdiløs tilfældighed
Leterme selv har aldrig været populær hos landets fransktalende, som udgør 32 procent af landets 10,6 millioner borgere.
Han taler begge sprog noget nær perfekt og har gjort nar ad mange fransktalendes manglende evne, eller vilje, til at lære flamsk.
Leterme har desuden betegnet nationen Belgien som "en historiens tilfældighed" uden "værdi i sig selv".
Intet belgisk parti er repræsenteret på begge sider af den sproglinje, som deler landet. Dette gælder også de partier, som grundlæggende har samme ideologi.
ritzau
