JEG MINDER MEGET OM HEATHCLIFF, sagde den britiske premierminister Gordon Brown forleden i et interview.
Dette er ikke stedet, hvor vi skal give læseren et længere kursus i den engelske litteraturhistories store værker. Men forkundskaber er nyttige, så her er baggrunden. Heathcliff er den kolde, kyniske og egenrådige mandlige hovedperson i Emily Brontës store roman Wuthering Heights - eller Stormfulde Højder - fra 1847. Heathcliff var manden, der følte sig forbigået og som kom tilbage for at hævne sig fordi han ikke blev gift med sin elskede Catherine. Så vidt litteraturhistorien.
MANGE KOMMENTATORER har forsøgt at forklare den mystiske indrømmelse ved at se paralleller mellem Brown og Heathcliff. Den slags kan læseren selv more sig med. Men at Brown - der tidligere er blevet sammenlignet med både Josef Stalin og Mr. Bean - nu sammenligner sig selv med en litterær person er måske mest af alt et udtryk for hvor lidt han er i tråd med vælgerne.
Dr. Brown er en højt begavet mand, hvis intellektuelle evner langt overgår hans forgængeres. Og det er måske det, der især er hans problem. Han er i sin tankegang og i sin adfærd en mand, der lever i en anden verden end vælgerne. Mens Tony Blair var en folkets mand, der henviste til popmusik og fodbold, er Gordon Brown af natur en intellektuel, der læser teoretiske bøger. Og det er ikke en fordel for en politiker - især ikke hvis han er premierminister.
At være regeringschef kræver et mindstemål af folkelighed og en evne til at uddelegere opgaver. Gordon Brown har mange kvaliteter, men ikke disse to. Hans medarbejdere siger, at han har en arbejdsdag på 16 timer og at han personligt ringer til sagsbehandlere langt nede i de ministerielle hierarkier. Han mener, at han ved mere om politik end de fleste. Derfor vil han (personligt) være involveret i alle spørgsmål. Men dette arbejdsmønster betyder, at han mister overblikket og at den førte politik bliver rodet og usammenhængende.
IFØLGE MENINGSMÅLINGER er det kun 13 procent af de britiske vælgere der mener, at Gordon Brown er "den bedste premierminister". For et år blev han støttet af 63 procent. At hans parti samtidigt er 20 procent bagud i forhold til de Konservative gør ikke livet lettere for den skotskfødte britiske premierminister.
Hvad værre er, den økonomiske krise betyder, at han bliver opfattet som svag netop på det område, hvor han har opnået uomtvistelige resultater mens han var finansminister. Det er svært at se hvordan Gordon Brown kan undgå at få samme skæbne som Heathcliff, der døde som en bitter og nedbrudt mand. Måske er den litterære henvisning et tegn på selv-erkendelse. Men det hjælper ham ikke noget. Der skal noget nært et politisk mirakel til for at Gordon Brown bliver i stand til at vinde ved næste valg. Q
