Thomas Winding blev opereret, og det varede i samfulde ni timer. Under narkosen havde han en oplevelse af, at han lå i en vestibule til et slags hotel med bløde tæpper og douce farver på væggene. Der gik nogle skyggelignende personer rundt, og han spurgte en af dem:
"Hvad foregår der her?"
"Her dør man," svarede personen roligt.
"Hvad så ovre bag den dér?" spurgte nu Thomas Winding og pegede på en dør.
"Der lever man. Men det er jo helt anderledes voldsomt!"
I det samme vågnede han - bum! - op af narkosen med udsigt til sygehuspersonale og diverse lægelige instrumenter.
En vidunderlig historie, ikke sandt? Den blev fortalt i en portrætudsendelse på DR2 om Thomas Winding, fordi han lige er død - efter talrige operationer for sin flerårige kræftsygdom. Udsendelsen - eller filmen - var lavet af Maria Mac Dalland og Dino Raymond Hansen og optaget med mellemrum i årene 2002-2007 på Ærø, hvor Winding havde slået sig ned. Han fortalte roligt om sig selv, sin barndom og sine bøger.
Udsendelsen havde en fejl: Den var fejlplaceret.
At den var placeret så sent som kl. 22.50 en søndag aften er ærlig talt mærkeligt. Thomas Winding var enormt populær både fra sin tid som tv-fortæller og idéperson og siden og sideløbende som børnebogsforfatter. Den burde ligge i primetime, det kunne den sagtens bære, men enten er der ingen chefredaktion, eller også er den på ferie.
Historien om narkoseoplevelsen fortalte han i øvrigt også til Informations Karen Syberg, da hun interviewede ham i 2005, og der er også en om, at han, da han blev ført ind til en anden af sine operationer, fik øje på operationslægen, som så noget bekymret ud, hvorfor Thomas fra sit leje på båren eller sengen beroligende og med et smil på læben udbrød et: "Det skal nok gå!"
Seerundersøgelse
Thomas Winding var på det hold af unge, som Mogens Vemmer ansatte eller tog ind til at lave tv for andre unge i tv's barndom. De var alle sammen ræverøde, undtagen et par stykker, men det ville de ikke indrømme over for politikeren Erhard Jacobsen, som de hurtigt fik på nakken, og som kun gik efter at udtvære dem, men han fik aldrig rigtigt skovlen under dem, fordi de samtidig var kolossalt talentfulde.
Folk som Flemming Quist Møller, Jesper Klein, Nele Rue, Jacob Ludvigsen, Hans og Søren Kragh-Jacobsen, Bodil Moseholm, Olaf Nielsen og adskillige andre.
Nogle af dem genså vi i udsendelsen i små, underholdende klip som det, hvor Thomas Winding optrådte sammen med Poul Nesgaard. De foranstaltede f.eks. en seerundersøgelse ved at bede seerne række en finger i vejret hver især.
Havebøger
Før den tid havde Danmarks Radio opereret, som om film ikke var opfundet, sagde Thomas Winding, og det havde han ret i, hvad et udtryk som TV-Teatret vidner om. Politikerne troede, de skulle holde miniforedrag, når de blev inviteret i studiet, osv., osv.
For en 10-12 år siden blev Thomas tilknyttet Information som anmelder efter i en periode at have skrevet i Jyllands-Posten. Dermed mente vi, at børnebogsstoffet var i gode hænder, men det bad han sig fritaget for. Han ville hellere skrive om havebøger.
Ikke just et kerneområde for avisen, men vi ville nødig undvære hans pen eller for den sags skyld hans besøg på redaktionen, og således gik det til, at stof om blomster og frugttræer pludselig fik en opgradering.
