Udgangspunktet for min påtale til beskæftigelsesministeren er, at jeg er af den overbevisning, at en minister har en intention om at bidrage til kvaliteten i samfundet. En overbevisning, som - efter en uge som ledig på arbejdsmarkedet - ikke længere eksisterer.
Som en samvittighedsfuld samfundsborger føler jeg mig derfor forpligtiget til at give beskæftigelsesministeren et indblik i, hvilke konsekvenser lovene på beskæftigelsesområdet har for den jobsøgende samt for sagsbehandleren. Dette i tilfælde af, at Claus Hjort Frederiksen er uvidende om lovenes pragmatiske konsekvenser.
Tilbage til kvaliteten på beskæftigelsesområdet; for mig at se kan denne eksempelvis bestå af grundig og konstruktiv vejledning for ledige i forbindelse med jobsøgning samt optimale rammer for sagsbehandlerne i jobcentrene og a-kasserne i forhold til at yde denne vejledning.
Mit møde med systemet har desværre været præget af bureaukrati og kontrol frem for kvalitet. Min ledighedsperiode er begrænset til den 1. august 2008, hvor jeg er i en fast fuldtidsstilling som adjunkt. Dette til trods skal jeg gennemsnitlig søge fire opslået fuldtidsstillinger pr. uge, deltage i møder i jobcentret og på A-kassen, oprette et cv samt ugentlig bekræfte at jeg er jobsøgende. Ellers mister jeg retten til dagpenge. På jobcentret ønskede de mig tillykke med mit job og på mit spørgsmål om, hvorvidt jeg fortsat skal søge fire job pr. uge, svarede de: “Det er jo det, ministeren vil have.”
Så jeg sender troligt fire ansøgninger pr. uge, og min sagsbehandler kontrollerer, om jeg lever op til ovenstående krav. Dette velvidende, at det hele er ren proforma, og det ved såvel sagsbehandleren som jeg.
Spørgsmålet er her, om denne beskrivelse af virkeligheden stemmer overens med ministerens intentioner om kvalitet på beskæftigelsesområdet? Er det den rette måde at anvende ressourcerne på?
I skrivende stund har jeg søgt de stillinger, som jeg er forpligtede til. Men jeg vælger at yde en ekstra indsats ved at sende en ansøgning til Claus Hjort Frederiksen; en ansøgning som rådgiver i forhold til fremtidige lovfastsættelser på beskæftigelsesområdet. For der er noget, som tyder på, at der er behov for et indspark fra én, som har oplevet systemet på egen krop.
Kommentarer
nemlig
jeg synes, at alle jobsøgende skulle være forpligtet til at sende mindst een ansøgning om ugen til Claus Hjorts ministerium.
så kan de spiilde tiden med at sortere i dem
Fremragende forslag, Karen Helle Grue.
Og send også gerne nogle ansøgninger til de øvrige ministerier. Det kan være Claus Hjorth Frederiksen lytter til sine ministerkolleger - dem kan han vel ikke blot ignorere med vanlig arrogance?
Man kan også selv kontakte arbejdsformidlingen der kan henvise til “her og nu” job. Så kan man arbejde en måned i sommerferien inden man skal starte i sit “rigtige” job.
Et eller andet sted er det vel også rimeligt at man bliver sat til at lave noget for at modtage 10-12.000 kr.? (også selv om det er lidt meningsløst)
Men det opleves ikke som et progressivt akademisk miljø, og det er da vist heller ikke meningen. ;)
med venlig hilsen
Lennart
Privatisering ville være fint. Det nuværende system er latterligt. Det er efterhånden lettere at være på bistand end at være i A-kassen.
A-kasse systemet er ikke en forsikring. En forsikring er bl.a. kendetegnet ved, at forsikringspræmierne som minimum svarer til hvad der udløses af betalinger. For ca. 15 år siden svarede a-kasse indbetalingerne svjh til mindre end 45% af beløbene der blev udbetalt.
Men det ville bestemt være ønskeligt, hvis det var muligt at tegne arbejdsløshedsforsikringer.
Det er rigtigt, men det er da idioti at betale for noget, man efterhånden kan få bedre gratis i bistandssystemet.
” Dette til trods skal jeg gennemsnitlig søge fire opslået fuldtidsstillinger pr. uge, deltage i møder i jobcentret og på A-kassen, oprette et cv samt ugentlig bekræfte at jeg er jobsøgende. Ellers mister jeg retten til dagpenge. På jobcentret ønskede de mig tillykke med mit job og på mit spørgsmål om, hvorvidt jeg fortsat skal søge fire job pr. uge, svarede de: “Det er jo det, ministeren vil have.” ”
Det kan vel næppe kaldes planøkonomi, det er bare liberal topstyring.
jeg vil også gerne synge med i koret…
for Kontanthjælpsystemet er totalt hen i vejret..
nu har jeg været på bistand 2 gange i mit liv.
den ene gang var det kun i 4 dage
og den anden gang er nu.
og jeg skal da lige love for at der er kommet nye boller på suppen med den nye reform.
Når man kommer ned og melder sig på et jobcenter skal man som ung snakke med en ungdomarbejder. Jeg fortalte at jeg afsluttede et grundforløb som Webintergrator den 3. juni, og begyndte på SU igen den 1.august.
Dvs. at den eneste måned hvor jeg behøvede forsørgelse ville være i juli.
jeg blev så videre henvist til en “visitation” på kommunens ydelsescenter hvor de skulle finde ud af hvor arbejdsegnet jeg er…
åbenbart er jeg ikke egnet til at arbejde, grundet en psykisk sygdom, som er korrekt medicineret og som jeg ikke har mærket noget til i over halvandet år. faktisk er jeg så rask at min terapeutiske behandling er afsluttet.
og det faktum at jeg lige havde gået i skole uden at blive smidt ud kunne heller ikke hjælpe.
jeg er åbenbart ikke i stand til at arbejde,
Derefter skulle jeg til endnu en samtale med en Ny sagsbehandler. Hun fortalte mig at eftersom at jeg godt nok var ledig fra den 3. juni, så kunne jeg først få bistand fra den 1. august.
Åbenbart kan man ikke optjene bistand imens man er på SU, selvom at det er en SU der er en rest fra en afsluttet uddannelse.
Dette betød at min jeg skulle gå fra den 30. maj, til den 31, juli på 5000 kroner før skat.
- jeg blev nu videresendt til ENDNU en ny sagsbehandler, der skulle hjælpe mig med at finde ud af hvad jeg skulle lave imens jeg var på bistand, nu hvor jeg er for syg til at arbejde.
han blev enig med sig selv om at det nok ville være bedst at sende mig til “straks afklaring” så jeg ligesom kunne finde ud hvad jeg ville med mit liv.
jeg prøvede at forklare ham, at jeg allerede var kommet ind på samfundsfaglig linje på Århus Akademi, men han mente at det ville være en god investering alligevel.
og med hensyn til at jeg ikke ville få bistand i Juli, jamen så kunne jeg få en engangsydelse,
det farlige ved denne engangsydelse er nu at man betaler FULD skat, og at den kun er på 4200 - før skat…
noget andet nedren ved denne ydelse er at den først kom den 14. juli, grundet noget rod i systemet…
men alt i alt kom jeg da ud med 2800, til regninger, husleje og mad.
Dog fortalte han mig at jeg kunne få halvdelen af min husleje refunderet på et 2. ydelsescenter, der ligger ude i brabrand…
Så jeg drog til brabrand, sad i kø i 4 timer, Kun for at finde ud af at min tidligere sagsbehandler havde læst forkert i nogle regler, for man kan ikke få betalt halvdelen af sin husleje når man er berettiget til Bistand, grundet et eller andet ydelsesloft.
så dér sad jeg og så dum ud…
nåreh ja..
glemte lige helt at fortælle det bedste om det der straksafklaringskursus jeg skal på.
Århus kommune er lidt underbemandede, grundet sommerferie
jeg skal først møde til straksafklaring, thorsdag den 31, juli.
Den 1. august er jeg ikke længere Ledig for der begynder min uddannelse
men jeg skal på Straks afklaring,
- det siger loven nemlig
og så er det ligemeget om jeg allerede har fundet noget andet at give mig til :S
Så nu glæder jeg mig til den 31. juli
hvor min bagudbetalte Bistand, og min forudbetalte SU mødes, og jeg får cirka 11.000 udbetalt på 1 gang
BUREAUKRATIET LÆNGE LEVE.
Det har udviklet sig til organiseret dyrt idioti.
@ Mokkasinen
en privatisering vil være helt fint med mig.
Generelt er vores høje serviceniveau med til at skabe en slap holdning, hvor man først tænker i statslige ydelser, og kun sekundært tænker i hvordan man selv kan klare skærene.
Jeg foretrækker en “can do” attitude, uden at den skal være umenneskelig. Men det er ikke umenneskeligt at finde et sommerjob og selv klare skærene. Hvorfor skal andre betale for at man ikke gider arbejde?
med venlig hilsen
Lennart
Og forresten så er feriepenge-styringen også noget offentligt pjat som bør stoppes.
Lønmodtagere skal aflevere deres egne penge for så at blive kontrolleret om de holder ferie. Der er tale om voksne mennesker, det må de da selv administrere. Formynderisk kontrol, er hvad det er.
med venlig hilsen
Lennart
Mokkasinen:
“Så teknisk er den korrekte betegnelse FORSIKRING, og det er en ydelse som bliver købt og betalt af forsikringstageren. ”
Min pointe var, at forsikringstageren netop ikke selv betaler hvad det koster, via sine indbetalinger. Jeg har ransaget min hukommelse lidt, og de tal jeg erindrer (som sagt nok 10-15 år gamle) er, at a-kasse indbetalinger dækker ca. 1/3 af udbetalingerne. Altså nærmere 35% end de tidligere hævdede 45%. Hvis forholdene stadig er de samme i dag, vil en person der skal have tildelt 12.000 mdl., gennemsnitligt have bidraget til de 4.000 selv via a-kasse bidrag, mens staten bidrager med de resterende 8.000. Da analysen jeg erinder blev lavet, ville en bistandsklient modtage halvdelen af de “tilskud” de ville give til arbejdsløshedsforsikrede.
I min optik er en forsikring en kommerciel aftale, der i sagens natur ikke bør være en underskudsforretning for forsikringsudbyderen. At kalde a-kasse ordningen for en “arbejdsløshedsforsikring” er en eufemisme. Det er selektiv statsstøtte til en bestemt samfundsgruppe, og dette faktum søges skjult. Det jeg opponerer imod, er sådan set ikke at der er forskelsbehandling - jeg har meget imod, at realiteterne skjules.
I øvrigt er jeg ganske enig i din kritik at a-kasse systemet m.v. Og også helt på linie med Lennart Kampmanns kritik…
Ups, der skulle have stået:
Da analysen jeg erinder blev lavet, ville en bistandsklient modtage halvdelen af de “tilskud” staten ville give til arbejdsløshedsforsikrede.
Helt enig med Lennart. Feriepenge systemet er en gang formynderri af værste skuffe. Nærmest tyverri.
@chris bay
Du har misforstået det hele, det handler ikke om du er rask nok til at arbejde, men om at gøre dig så syg, at det er en anden kasse der skal betale.
Og, mødet med bistandssystemet anno 2008 kan gøre enhver syg.
@ Mokkasinen
Det er dig der helt gratis under pseudonym fremturer.
Nu kender du mig nok ikke personligt, så dine ideer om min person er nok grebet ud fra dine egne fordomme.
Der er ikke en større fornøjelse end at være i stand til selv at påvirke en situation. Hvis man er fattig, forarmet eller i problemer er det jo netop det man stræber efter.
med venlig hilsen
Lennart
Lad mig fortælle jer en lile historie…
Jeg er uddannet cand.mag. i dansk og samfundsfag, har taget en voksen-underviseruddannelse og dygtiggjort mig pædagogisk i det hele taget.
Alligevel vil hverken jobcentret eller den anden aktør jeg tidl. var tilknyttet opkvalificere mig til at blive folkeskolelærer gennem en merit-lærer-uddannelse, evt. koblet med noget specialundervisning, altså noget om hvordan man underviser elever med problemer, og med DAMP mv.
Og det på trods af at der mangler folkeskole-lærere ude i samfundet. Og at der er er nedgang i antallet af mennesker der vil være lærere. Jeg, der gerne vil være lærer kan ikke, og må ikke….for systemet. Systemet ser hellere at jeg henslæber mig liv som lager-arbejder, ikke at der er noget galt med det, men set fra min side er det altså resursespild.
Jeg er desuden så gammel, at jeg kan huske, da den tidligere borgerlige regering i starten af 1990erne (i 1991 mener jeg det var?) også lavede det krav, at arbejdsløse skulle sende mest 2-4 ansøgninger om måneden (mener jeg det var). Det blev så ændret i 1994, netop fordi virksomhederne var træt af at få så mange useriøse svar på deres job-annoncer. Samtidig blev kravet om at stemple hver uge afskaffet. Nu har ministeren indført kravet igen, ganske vist elektronisk, men det er alligevel et krav.
Og man kan jo heller ikke udelukkende, at der måske evt. kunne være et vikariat på 2-3 måneder som afsenderen af denne kommentar kunne tage…
Det ministeren gerne vil have er nemlig at vi allesammen tager ansvaret for at Danmark klarer sig godt i konkurrencen med de andre stater…. den hellige konkurrencestat skal nemlig have hvad den skal have…
Industrien råber på arbejdskraft. Hvorfor gør de det når arbejdskraften er der?
Fordi mange års tradition med at staten sørgede for at uddanne og efteruddanne arbejdskraften blev standset af selvsamme industri (VKO) fordi skattestoppet var vigtigere at have råd til.
Nu er store dele af erhvervsuddannelserne amputeret og virksomhederne skal selv betale hvis de vil have “skræddersyet” arbejdskraft. De tror stadig det er gratis og vil ikke betale. Desværre skydes skylden på de arbejdsløse, selvom deres adgang til reel efteruddannelse er lukket. I stedet spises de af med kontrol og “motiveringskurser” mm. Absurd.
Mon ikke vi her har en af årsagerne til al den indebrændte vrede
der spreder sig over landet ? “Under-Danmark” har måttet lægge ryg til
Hr. Krigsforbryder Hjort-Frederiksen mistænkeliggørende STASI-kontrol
i LANG tid.
Hvis jeg blev tvunget til at lægge mit CV på en eller anden
“Offentlig Database” som der ikke er EN ENESTE arbejdsgiver der nogensinde har søgt på ville jeg sgu begynde at kaste med brosten.. mindst .
OG “Over-Danmark” klager sig kun når de selv rammes, vi hører med garanti
meget mere til dem nu hvor deres “friværdier” forsvinder som dug for Solen .
@ Peter Olsen
Du tager vist fejl mht de dér friværdier. Mange af friværdierne er jo indfriede og måske sågar brugt … firhjulstrækkere, luksusrejser, osv. Det er jo “Roskilde Bank” type problemerne, der står tilbage, og der har Hr Rasmussens regering jo allede vist vejen ud af problemet:
Regeringen spænder et sikkerhedsnet ud under banken, som … “Finanssektoren” skal betale. Men vent, vent, det skal jo nok vise sig, at “Finanssektoren” kommer til at betyde skatteborgerne.
Og de ansvarlige ? Jamen, der er da ingen ansvarlige !
Og så er alle - læs friværdiforbrugerne, igen lykkelige, for det er jo igen kun de fattige, der for alvor kommer til at mærke “løsningen” på deres krop.
Jeg ved ikke hvormange fattige, der stemte på Rasmussen sidste gang, men reglerne er jo sådan, at de må spise maden, der bliver serveret. Flertallet har bestemt menuen.
Liberalisme uden ansvar - værsgo og spis !
Lad os vende tilbage til artiklen.
Forfatteren har en kandidatgrad og (fast)ansættelse pr. 1. august. Hun mangler altså indkomst i en måned, og har derfor meldt sig arbejdsløs.
Der er flere måder man kan klare en måned uden indkomst. Et banklån/kassekredit burde være en mulighed; et sommerjob, ufaglært, eller relevant hvis man har de rette forbindelser, vil også kunne gøre det.
Der er jo ikke tale om en ukvalificeret inkompetent person i dette tilfælde.
Hvis man så beslutter at melde sig arbejdsløs for at hæve dagpenge, ja så må man da acceptere de pligter det medfører. Man får trods alt over 12.000 kr. før skat udbetalt, så noget skal man da yde for det.
Resultatet af handlingen er så en indignation over at man skal yde noget. Men helt ærligt, vi er inde at røre ved noget essentielt i velfærdssamfundet. For 50 år siden så man frem til at sikre alle. Men da var holdningen til at være selvforsørgende jo helt anderledes. Det var pinligt hvis man ikke kunne klare sig. I dag opfatter man det som en rettighed at staten vælter penge i ens lommer, hvis man ikke lige har en måneds indkomst.
Og jeg er da klar over at det lyder noget reaktionært, men helt ærlig; hvis man kan klare en måned selv, med et lidt intetsigende job (husk det er kun en måned) så er der en anden der slipper for at arbejde svarende til 12.000 kr. i skattebetaling. Hvem vil gerne betale 12.000 kr. mere i skat?
Jg har intet imod at betale skat, men jeg gider heller ikke at det bare skal styrtes i lommerne på nogle der i forvejen er veluddannede og nok skal klare sig. Der er masser af andre borgere der trænger.
Og jeg har da selv været der; akademisk uddannelse og arbejdsløshed. Men jeg har da også haft en række forskellige jobs for at holde mig igang, istedet for at blive lullet i søvn under velfærdsdynen. Det er også ganske uddannende for akademikere at udføre andet arbejde end akademisk ;)
Med venlig hilsen
Lennart
Ja, så dovne folk er, at de ikke gider at modtage stakke af jobansøgninger fra folk der slet ikke er interesseret i jobbet.
Men det er da godt at der er nogle, som kan sætte folk på plads, der selv har skaffet sig et job. For at hjælp dem, der er rigtigt arbejdsløse vil da være spil af tid.
Jeg må da være et enormt behov i landets virksomheder, for personale, der kan gennemgå de utroligt mange jobansøgninger de modtager, og besvare ansøgerne behørigt.
Hermed en idé til nogle langtidsledige. Opret en virksomhed, der tilbyder denne specialiserede service til virksomheder, således at virksomhedernes sædvanlige personale ikke belemres med opgaven. Det burde være relativt let at sikre sig kunder. Som langtidsledige har i erfaringen i at gennemgå mange ansøgninger. Nægter virksomheder at rekvirere jeres service, så sørg for at opfordre folk til at sende disse virksomheder særligt mange jobansøgninger. Brug erfaringen som virksomhedsstiftere og -ledere til at få opbygget en masse erfaring, som kan komme jer til gavn fremover - som selvstændige eller ansatte…
Og hvil ikke på laurbærerne. Opfind nye værdifulde services. F.eks. automatiserede jobansøgning services, så I også får jobansøgerne som kunder. Og sørg for at at I ikke kun arbejder indenfor “Claus Hjort” industrien - den kan ophøre uden varsel. Sørg for at finde på services, der kan bruges til andet. Hvis I allerede tilbyder services til mange virksomheder, er der sikkert også andet i kan tilbyde. Oversættelse, korrekturlæsning, datarensning, dataindtastning - kun fantasien og kreativiteten sætter grænserne.
Er de socialkammeraterne du kalder venstrefløjen?
@ Mokkasinen
Jeg er ikke sikker på at jeg helt kan gennemskue dit argument. Blander du ikke pension og a-kasse sammen?
Bortset fra det så er pensionsopsparing da også en privat sag. Hvorfor skal staten blandes ind i den?
med venlig hilsen
Lennart
Ja, hvis vi kunne fjerne folkepensionen, var der virkelig penge at hente.
Og ministerpensionen
@Peter Olesen
Nu er der det problem idag at hoveddelen af dem der er havnet i denne kasse, af den ene eller anden grund, ikke er istand til at varetage et fuldtidsarbejde og erhvervslivet er generelt ikke interesseret i hverken deltid eller flextid. Rent faktisk er rigtig mange langtidssyge, fordi at det for systemet er det billigste.
Der bliver stillet ganske tåbelige krav fra politisk side (Læs : VOKs side), som politikerne selv ikke er interesseret i at hverken de arbejdsløse eller systemet opfylder.
Jeg blev i en alder af 37 tildelt førtidspension. I de første tre år af denne periode var jeg beskæftiget i skånejob, 18 timer om ugen, som husassistent ved Horsens Kommune, en stilling, jeg agter at tiltræde igen til september efter en pause, hvor jeg bl.a. har fungeret som frivillig i opbyggelsen af det lokale beboerhus. Ansættelsesforholdene er på lige fod med en hvilken som helst anden lønmodtager incl. skat og indbetaling til ATP, etc. Man kan altså sagtens ‘bidrage til samfundet’, selvom man er førtidspensionist eller kontanthjælpsmodtager. Mit problem er bare, at jeg ikke kan varetage en fuldtidsstilling af helbredsmæssige årsager. Hvis mit helbred med tiden forbedres, så er jeg, naturligvis, klar til at springe ud på arbejdsmarkedet igen. En pensionssag kan altid tages op, også på pensionstagerens initiativ.
Jeg forstår godt lønmodtageres frustration over det høje skattetryk og politikernes forvaltning af de mange hårdt tjente penge, men at denne frustration rettes mod de folk, som af den ene eller den anden grund er tvunget til at leve i større eller længere perioder på overførselsindkomst, det kan jeg ganske enkelt ikke acceptere.
Det er jo ikke vores skyld, hvis politikerne ikke gør deres arbejde ordentligt. Hvorfor skal jeg stilles til ansvar for dette? Jeg har ikke stemt på Hjorten!
Selvom pension som begreb blev fjernet, er der jo ingen, der har talt om, at folk uden indkomst ikke skulle forsørges af samfundet.
Karen Jespersen ævlede engang løs om, at det ikke var en social begivenhed at fylde atten år. Det er det vel heller ikke, når man fylder 67.
Når formuen og pensionsopsparingen er brugt, så skal samfundet selvfølgelig træde til.
Jeg er bare træt af at betale til folk, der har kassen, hvad enten de er børnefamilier, som jeg selv, eller pensionister.
Det er kvalm sosserpolitik, der går ud på at købe sig vælgere i middelklassen.
Enig, vi ville have råd til at hjælpe de relativt få reelt trængende langt bedre, hvis vi holdt op med at uddele penge til de velbjergede.
Ævle bævle.
Hvis man tjener over 20.000 om måneden, behøver man ikke offentlig hjælp.
Jeg har i min nærmeste omgangskreds, begge sidst i 50’erne, to tilfælde af det såkaldte velfærdssamfunds fallit. Den ene, - polioramt, og under det psykiatriske system i mange år, ude af stand til at arbejde. Den anden tilsvarende ude af stand til at arbejde, - uddannet lærer og bibliotekar, ramt af sygdom, der vel nærmest må betegnes som psykisk, indtil anden diagnose evt. fremkommer.
Ingen af disse får tilnærmelsesvist den hjælp de har behov for. Den ene har besluttet sig for i ydmygelsen fra samfundet at melde sig totalt ud af alle offentlige ordninger, og lever nu af en arv/opsparing der alligevel ville blive inddraget hvis han skulle leve under det offentlige. Når opsparingen er væk er der kun bistandshjælp og folkepension tilbage. Et liv på fattighjælp.
Den anden, der fornylig fik en lille blodprop, som lammede hand raske arm, måtte hjælpeløst og forgæves forsøge at få hjælp fra personalet til toiletbesøg under anfaldet. Uden at kunne gøre noget blev han groft ydmyget til at ‘hjælp til toiletbesøg’ ikke var muligt inden for de ‘nedskæringer’, som var gennemført. Gæt selv hvad resultatet blev. Udskiftning af madras var naturligvis for hans egen regning, tilsvarende udbringning og montering.
Velfærdssamfundet var et begreb der fandtes i 70’erne og indtil sidst i 80’erne.
Det samfund vi har i dag er et samfund der tilbyder rudimentære men pengerigelige overførsler til tilfældige grupper, hvad enten det handler om efterløn til velkvalificerede eller erstatninger til heldige sygdomsdiagnoser.
Det samfund der derimod på social og fælles basis sørger for folk i trang findes ikke, - i hvert fald ikke i Danmark.
Forsikringssamfundet er en realitet, det samfund der på tilfældig basis yder bistand til dem der har policen i orden, hvad enten det handler om det ‘offentlige’ forsikringsvæsen eller det private. Forskellen er ens.
Man kunne også kalde det lodseddelsamfundet. Ud over at livet jo netop er en lodseddel, bestemt af generne, f.eks. mht sygdom, dødsrisiko, evner, hvor i verden man er født, hvilke ressoucer der er til stede, udviklingen generelt osv.
Hvilket menneskesyn der måtte være resultatet af dette skal jeg ikke kunne afgøre. Bortset fra at ‘sin egen lykkes smed’ kun er noget der findes i fantasien hos mentalt retarderede. Og jeg er træt af denne fastlåste diskussion om ‘sosserpolitik’ eller ‘borgerlig’ politik.
Vi skal have en socialstat, - en stat der på værdig måde tager hånd om dem der er født det forkerte sted, af de forkerte gener på den forkerte tid i udviklingen. Det er altså menneskesynet der må være det afgørende. Det går igennem fra ført politik til den måde alle behandler hinanden på.
På den måde lever vi p.t. i det nærmeste vi nogensinde kan komme på det hedengangne østeuropa. Et område hvor retorikken og selvrosen er i højsædet, men hvor realiteterne er den dybeste menneskelige fornedrelse og ydmygelse af samfundets ‘affald’.
Det er en kombination af alt, der er problemet, der er penge blandet ind i det, der holdninger hos den enkelte, der er forfaldne og uduelige velfærdssystemer, samfundsnassere, indvandrerproblemer, Hjort’en, Lykketoft og mange flere. Isoleret set har jo Hjort’en ret i at der også skal stilles krav til en arbejdsløs om at ville arbejde, bagsiden er at systemet tager magten.
Måtte der opstå et værdigt samfund af dette morads, et samfund hvor respekt og værdigt menneskeliv var i centrum.
Nu er der jo ikke noget galt i, at man skal klare sig for sine egne penge, før man beder samfundet om hjælp, men ellers er jeg da enig med dig, Ole.
Og det helt groteske i mine to ovenstående eksempler fra min bekendtskabskreds er den uanede mængde af offentlig arbejdskraft der anvendes til kontrol og administration.
Det er et forfaldent og udueligt system, som kun beskæftiger sig selv, og som ikke måles på sine resultater, - som oplevet direkte af den enkelte der har behov for hjælp.
Det papirløse samfund - yeah right!
Min forlovede fik for et halvt pår siden konstateret, at hendes overmund er i en rimelig dårlig forfatning. Vi fik naturligvis et overslag fra tandklinikken, gik i banken, hvor vi fik et høfligt, og forventet afslag om lån, kontaktede vort forsikringsselskab og Sygesikringen Danmark og fik den støtte, vi havde forventet af disse. Det var intet problem, sagsbehandlingen var hurtig og kommunikationen venlig.
Men da vi begge er pensionister og forlængst har opbrugt hvad vi havde af småbeløb i form af tillægspensioner og den slags - vi har bl.a. for nyligt stiftet fælles bolig med de udgifter, der er forbundet med dette, anså vi det for nødvendigt at søge kommunen om ‘økonomisk bistand’, som det hedder i form af en enkeltydelse i omegnen af kr. 7.000,-, hvilket ikke umiddelbart virker som et vanvittigt beløb, men som alligevel tæller i en privatøkonomi, hvor det månedlige rådighedsbeløb er en samlet sum på ca. kr. 17.000,-… ja, sådan ser virkeligheden ud for samlevende førtidspensionister, men med lidt planlægning og forsigtighed kan faktisk godt lade sig gøreat få hverdagen til at fungere. Vi klager kun sjældent.
Men… Jeg skal ellers love for at det er en træg omgang at få sådan en ansøgning igennem. Alene indhentningen af dokumentation… Herre Jemini! Jeg tænkte, naturligvis, det er kun et spørgsmål om at udfylde en attest, der giver sagsbehandleren ret til at indhente de lovpligtige oplysninger. Den slags burde jo kunne ordnes med en serie dobbeltklik på musen i vor moderne tid, ikke sandt. Vi har intet at skjule. Sagen er redelig og helt efter bogen.
Men det viste sig, at vi selv er ansvarlige for opdrivelsen af posteringsoversigter, kontoudtog, kvitteringer fra forsikringer etc., ligesom der også skal vedlægges en begrundelse - ud over den økonomiske - for ansøgningen. Den slags tager tid. På det område er vi heldige, at vi er pensionister - vi har den fornødne tid. Vi sad og snakkede om, at en sådan ansøgning ville være fuldstændig umulig for os at forberede, hvis vi havde været aktive på arbejdsmarkedet - det kræver simpelthen for meget tid og for mange ressourcer. Ikke kun for os men også for fx medarbejdere ved banken og forsikringsselskabet.
Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange ressourcer ansøgningen vil kræve, når den nu, omsider, kan afleveres ved kommunen. Det samlede beløb på sagsbehandlingen vil længe overstige det ansøgte beløb… Et godt eksempel fra den omtalte sag er, at ansøgningspapirerne og vejledningen til ansøgningen blev sendt i to seperate kuverter - fra samme afsender til samme modtager. Det er dobbeltporto for to stykker papir, der kunne være sendt i ét brev.
Andre kan fortælle lignende historier.
Jeg ved ikke, hvad løsningen kan være, men privatisering begynder også at lyde godt i mine ører, efterhånden, selvom jeg i princippet er modsatnder.
@ Mokkasinen
du skriver: “Men derudover viser jeres kommentarer i stort omfang mangel på forståelse for hvor få ressourcer universitetsuddannede egentligt har, og især hos de der forsøger at komme igennem med en akademisk karriere. Det er jo det som artiklen handler om - arbejdsmarkedet og dets forsikringer for højtuddannede”
Universitetsuddannede mennesker er de der har størst gennemsnitlig intellektuel kapacitet. De har endog udsigt til et godt og langt job, med en fornuftig indtjening, selv i den offentlige sektor.
Hvis ikke de kan finde ud af at tage et job i en måneds tid, eller overleve på et banklån, ja så står det da galt til i lille Danmark.
Jeg mener at samfundet skal hjælpe værdigt trængende - men selv om man er en sød fyr/pige med en frisk kandidatgrad i hånden, så er man altså ikke værdigt trængende, hvis man ikke selv forsøger at løse sine problemer, eller i det mindste accepterer at man skal opfylde nogle krav fra a-kassens side.
Det skal ikke kobles sammen med førtidspension eller andet i denne debat. Jeg forholder mig primært til akademikere der skal overleve en måned uden indkomst, (Det har jeg selv klaret, så må jeg vist nok kalde mig for konsekvensekspert ;) )
med venlig hilsen
Lennart
@Peter Olesen
Det er hjorten og resten af VOK folket der har indført umulige arbejdsforhold for sagsbehandlerne og tåbelige krav overfor klienterne. Krav der ganske tydeligt af spejler mistillid til systemet og ikke mindst sagsbehandlerne og ikke mindst mistillid og overfor folk der oftest er syge.
Og det bedste af det hele er at erhvervslivet rent faktisk helst ser sig fri for det.
Men det er da ganske kækt af dig at frikende ministeren og placere al skyld hos de svageste - prisværdigt.
@Lennart Kampmann
Det er ikke alle akademikere, og da slet ikke alle de nyudsprungne, der vil kunne klare et almindeligt lønarbejde. Jeg kender i alt fald et par stykker, der har problemer bare med at lappe en cykel eller binde deres egne sko. Men det er en hel anden sag.
Jeg giver dig og andre fuldstændig ret i, at folk bør klare sig selv så længe de kan, og da, især, når der er tale om midlertidig ledighed. Det er meget sjældent at en ledighedsperiode kommer uforudset, og man bør dog kunne forlange af en akademiker, at vedkommende kan overskue den umiddelbare fremtid, således at han/hun kan lægge de fornødne planer (og lidt til side om nødvendigt).
Ydermere synes jeg, det er helt okay, hvis Fogh og Hjort har planer om at skære ned på overførselsindkomsterne og overlade en del af forsørgerbyrden til fagforeninger, private arbejdsløshedsforsikringer, aftaler med banker eller måske endda arbejdsgivernes organisationer, men det kræver jo altså, at befolkningen bliver gjort opmærksom på, at der nu ‘blæser nye vinde’, så de har chancen for at vænne sig til den nye dagsorden og tage de fornødne forholdsregler.
Problemet er, at folk tror der er et socialt sikkerhedsnet og at man bare kan gå ned på kommunen og melde sig ledig fra den ene dag til den anden, men de dage er altså talte. Det ved ‘konsekvenseksperter’, som du og jeg og mange andre.
Jeg synes det ville være mere ærligt af Hjort og den resterende regering, hvis de sagde åbent og ærligt til folk:
“Fra nu af afvikler vi det offentlige forsørgersystem, så I må hellere få hænderne op af lommerne, begynde at spare op og investere, i stedet for at bruge penge på flygtige glæder, boligspekulation, store biler og dyre ting og sager. Skattestoppet har bare den konsekvens, og sådan er det. Nu har I fået flere penge… så brug dem til noget fornuftigt, fx til at forsørge jer selv og jeres familie, købe noget ordentlig mad, så I ikke bliver syge, sende jeres børn på ordentlige skoler, hvor de ikke blir opdraget til psykopater…” osv.
Men okay, hvis de gjorde dette, så ville de jo blive stemt ud inden fjorten dage.
Folk ønsker at leve i en illusion om, at de kan få gratis uddannelse, gratis sygepleje, køre gratis på vejene, og bare kan gå ned på kommunen, hvis de går konkurs, og det er åbenbart i både Fogh og Hjorts interesse, at folk forbliver i denne illusion.
Ole E. Mikkelsen
“Den ene har besluttet sig for i ydmygelsen fra samfundet at melde sig totalt ud af alle offentlige ordninger, og lever nu af en arv/opsparing der alligevel ville blive inddraget hvis han skulle leve under det offentlige.”
Denne historie er en nøglehistorie hvis man vil forstå hvorfor ledigheden (på papiret) er så ekstravagant lav som den er i Danmark lige nu. Mange - især de mest ressourcesvage - er så trætte af systemets lortebehandling at de melder sig helt ud af det.
Farvelfærdssamfund.
“Folk ønsker at leve i en illusion om, at de kan få gratis uddannelse, gratis sygepleje, køre gratis på vejene, og bare kan gå ned på kommunen, hvis de går konkurs, og det er åbenbart i både Fogh og Hjorts interesse, at folk forbliver i denne illusion.”
Og i en meget snæver forstand er det vel også en samfundøkonomisk interesse at denne løgn får lov at eksistere så længe som muligt - hvis vi skal fortsætte med at tiltrække investeringer fra udlandet. Flexicurity-modellen er jo en vindermodel i de fleste udenlandske økonomers øjne, hvilket de neoliberale herhjemme dog vælger at ignorere. Fjerner man security-benet, beder man også om en særdeles rasende respons fra fagbevægelsen og hvad det må medføre af pludselige nye problemer for erhvervslivet.
Utroligt at nogen kan ønske omvæltende reformer af et samfund som de fleste andre sukker efter at leve i.
@ Martin Kjeldsen
Du rammer smukkt hovedet på sømmet.
Nogen burde fortælle folk at de skal til at klare skærene selv.
med venlig hilsen
Lennart
Ole.E.Mikkelsen :
Sympatisk indlæg.. Det handler netop om et medmenneskeligt, værdigt samfund også for mennesker med særlige behov.
Kim Vibe: Må du selv en dag få alvorligt brug for hjælp.
Mokkasinen: Må du en dag få mere magt:)
M. Hansen,
I sandhed et fromt ønske.
Har jeg ikke gentagne gange skrevet, at folk der har alvorligt brug for hjælp, skal have det?
Kim Vibe:
Dine indlæg bærer præg af manglende viden om, hvordan det er at have brug for hjælp.
Hvem har virkelig behov for hjælp? åbenbart ikke de to Ole.F. Mikkelsen beskriver, for de kan blot tage af deres egen lomme til der ikke er mere…først derefter kan de få af det offentlige. Hvad er det for et menneskesyn? Man mister da både værdighed og kræfter, hvis man skal plukkes, før man kan få hjælp. .
Er du også en af dem, som ikke accepterer Posttraumatisk stress som en alvorlig sygdom??
Hvem skal afgøre, hvad der er alvorligt/ikke alvorligt??!!!!!
Hvis folk ikke har nogen penge er det alvorligt.
Hvorfor skal postbude og kassedamer forsørge folk med millionformuer?
Uagtet om de er gamle eller syge, kan det ikke være samfundets problem, at betale deres regninger, før kassen er tom.
@Kim Vibe
‘Nu er der jo ikke noget galt i, at man skal klare sig for sine egne penge, før man beder samfundet om hjælp, men ellers er jeg da enig med dig, Ole.’
Nej, tværtimod, helt enig, men set i lyset af at andre ydelser tildeles folk med millioner på privatkontoen, så er det åbenlyst at der er noget galt. Det hele tanken i forsikringssamfundet og det er menneskesynet det er galt med
Dn østeuropæiske ydmygelse og dybe fornedrelse af den enkelte kombineret med systemets selvtilstrækkelighed og ineffektivitet.
Jeg stødes dybt når man fortsat hører ordet ‘velfærdssamfund’ og man hører at vi har et ‘fintmasket net’ af sociale ydelser.
Gu har vi ej, - vi har et samfund der hjælper dig hvis du har policen og kontakterne i orden. Det gælder den private eller den offentlige police.
Vi har en minimalstat af østeuropæisk karakter. Frihed og værdighed for den enkelte er en by samme steds.
Nej, problemet er jo, at det oftere er lettere at få hjælp for de velhavende, end for de der har et reelt behov.
Hvis det var der (forholdsvis) nyuddannet, og havde et job på hånden fra den 1.august efter jeg afsluttede min uddannelse i juni måned 2008, ville jeg helt klart ringe til min bank og forklare dem situationen og få et banklån.
Jeg er også blevet opdraget til at klare mig selv økonomisk. Jeg har f.eks. selv betalt for min voksenunderviseruddannelse og er ved at spare op til selv at betale for en meritlærer-uddannelse. Dette har jeg det altså bedst med.
Når vi taler om uretfærdigheder, så indse dog at verden nogen gange er dybt uretfrædig. Da jeg studerede på universitetet var der nogen der var på revalidering; alting kunne de få betalt, selv bøgerne. Vi andre måtte skam selv pænt punge ud – men jeg stort har set aldrig manglet noget. Jeg har altid haft et (godt) sted at bo, og haft til dagen og vejen. (og lidt til…)
Jeg kan i mit livs tilbageblik nu se, at såfremt jeg ikke i midt 1990erne var blevet omskolet til indvandrerlærer via Socialdemokratiets aktive arbejdsmarkedspolitik dengang, havde jeg (måske) nok været arbejdsløs endnu? Det er er ikke til at sige, men jeg håber det da ikke…
Nu står bl.a. folkeskolen og skriger på arbejdskraft. Jeg har dansk og samfundsfag som fag og vil sagtens også kunne undervise i kristendom, geografi, historie, og matematik i 1-7. klasse, samt engelsk og et par andre fag også - dog ikke sløjd da mine hænder ganske simpelt ikke er skruet ordentlig på. Min hjerne vil gerne, men mine hænder nægter at lystre hjernen…(eller også er det omvendt?)
Pointen i det sidste her er at der er en grund til at jeg har taget en akademisk uddannelse. Og den er, at jeg ganske simpelt ikke duer til at være maler, murer, tømrer, snedker, pladesmed, opklipper, eller ombukker af jern og stål på en virksomhed som f.eks. Dansk Rustfri eller på en virksomhed som Spæncom (laver beton-elementer). Informations-medarbejder, HR-medarbejder, eller strategisk analysator med at finde ud af hvordan det går med salget, komme med forslag til hvordan salget kan forbedres eller hvilke markeder det strategisk er bedst at satse på nU og i FREMTIDEN, ja det vil jeg kunne være og have et udkomme, et dagsværk, ud af.
Og det er netop det sidste, vi skal leve af i Danmark - NU - og ikke mindst i FREMTIDEN…
Tommelfingerreglen
VOK’s krav til borgerne: At man kun må nyde i det omfang man yder -
Er da som tommelfingerregel godt og sundt
( Velbegrundede afvigelser fra den regel er så sådan noget som : Sygdom , alderdom, traumatiske sociale begivenheder osv. ).
Problemet er bare at det krav mestensdels kun vendes NEDAD i befolkningen - hvorfor i alverden sku’ folk flest følge det krav, så længe det krav ikke gælder for ALLE ?
Som det mest markante EKSEMPEL kan jo nævnes en milliardær med en personlig formue større end 100 Milliarder kr. Ærlig talt - det er en flittig
mand der tænkes på - så ved egen personlig ydelse kunne han måske
ha’ gjort sig fortjent til nu at nyde en formue på nogle millioner kr. , men er der virkeligt nogen der tror at han har ydet en personlig arbejdsindsats der gør ham fortjent til personligt at nyde godt af mere end 100 Milliarder kr. ?
Så ærlig talt: HVOR dumme tror Fogh og Co. lige folk flest ( bortset fra det flertal der har stemt på dem ) virkeligt forbliver med at være ?