Landbrug I U-Lande

Afrika har brug for en revolution

En dynge bildæk i brand på en jordvej. En tyk fed røg stiger mod himlen i en forfalden afrikansk storby. En ophidset menneskemængde med knytnæverne i vejret. Afrika har været skueplads for mange revolutioner, men denne er anderledes
19. Juli 2008
Af: Louis Michel, Mariann Fischer Boel

Denne scene har gennem de seneste måneder gentaget sig gang på gang i forskellige udviklingslande i Afrika, hvor almindelige mennesker pludselig har stået i den situation, at de ikke længere har råd til at købe selv de allermest almindelige fødevarer - et brød eller en skål ris.

De seneste fødevareprisstigninger har ramt udviklingslandenes befolkning hårdest. For hundrede millioner af mennesker er fattigdommen nu blevet endnu værre til trods for alverdens forsikringer om, at fattigdomsbekæmpelsen indgår som højeste prioritet i millenniumsudviklingsmålsætningerne.

Bedre adgang

Afrika har brug for en revolution. Bare ikke i gaderne denne gang, men i markerne. En 'grøn revolution' i Afrika kan blive udslagsgivende i arbejdet på at finde en løsning på fødevarekrisen.

Det er grunden til, at Kommissionen i går fremsatte et forslag om indførelse af en finansieringsordning, der skal hjælpe landbrugerne i udviklingslandene til at øge produktionen. Der er tale om en engangsforanstaltning, der indebærer, at landbruget får en indsprøjtning på én mia. euro, der skal give landbrugerne bedre adgang til mere og bedre såsæd og gødning.

Vi har opstillet klare mål for fonden: den skal øge landbrugets produktion og fødevaresikkerheden i modtagerlandene; den skal bidrage til at bekæmpe underernæring og reducere inflationen i fødevarepriserne. Vi vil i første række samarbejde med de internationale organisationer for at sikre, at foranstaltningen slår igennem hurtigt og effektivt. Med denne finansieringsordning ønsker man først og fremmest at sørge for, at landbrugerne i udviklingslandene får adgang til de ting, de behøver for at opnå en bedre høst, hvad enten de producerer til indenlandsk forbrug eller til eksport. Det må ikke glemmes, at denne foranstaltning involverer andet og mere end blot pengeværdier.

Den nye fond repræsenterer en grundlæggende central værdi i EU. Den er et konkret eksempel på solidaritet mellem EU og udviklingslandene. Som følge af de højere fødevarepriser har EU brugt mindre på landbrugsstøtteordningerne end forventet, og dette giver os mulighed for at tilbyde denne engangsfinansiering.

Høj prioritet

Vi mener, at man på denne måde vil kunne udnytte priskrisen til udviklingslandenes fordel. Når landbrugerne i disse lande får mulighed for at efterkomme den stigende efterspørgsel på verdensmarkedet, får de også mulighed for at drage fordel af de stigende priser. Dette vil sætte befolkningen i landområderne bedre i stand til at kæmpe sig vej ud af fattigdommen, og hundrede millioner af mennesker vil få et bedre liv.

Vi mener, at dette glimrende initiativ kan resultere i hurtige og positive virkninger på livskvaliteten i udviklingslandene. Den store indbyrdes afhængighed verdens lande imellem betyder, at arbejdet på at løse fødevarekrisen må gøres til en af vore højest prioriterede opgaver. Og det er en opgave, vi må løse i fællesskab. Vi håber, at EU's medlemsstater og Europa-Parlamentet vil bakke op om dette initiativ, således at de nødvendige midler kan tilvejebringes ved årets udgang, og arbejdet i felten kan begynde først i 2009.

Det er ikke nemt af forudsige revolutioner. Men ved denne lejlighed glæder det os at kunne sige, at alt tyder på, at der snart kommer en revolution i Afrika.

Louis Michel, EU-kommissær for udvikling og humanitær bistand, og Mariann Fischer Boel, EU-kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikter

Relaterede artikler


Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her


Et udpluk af ugens bedste

  • Sanserne, sundheden og hospitalsmiljøet

    Et psykiatrisk sundhedshus i Helsingør sætter tidssvarende fysisk dagsorden. For omgivelserne har betydning for helbredelsen, så nærmiljøet er vigtigt i planlægningen af om- og tilbygninger, fremgår det af en bog om Sansernes Hospital
  • Spil er ikke længere underholdning - det er ved at blive alvor

    Computerspillet har overhalet filmen og musikken som det medie, der på mange måder bedst tilfredsstiller det moderne menneskes behov. Og med de rige muligheder for at være medproducent i de stigende både fysiske og psykiske udfoldelser, spillet indeholder, har vi muligvis kun set toppen af isbjerget
  • Dame i dårligt selskab

    Regeringsdeltagelsen ruinerer Rønns ry og rygte
  • guidetilgroenlivsstil.jpg

    Og lige pludselig handlede det hele om CO2

    Først var det atomkraft, så var det syreregn, så forsvandt ozonlaget, og nu handler alt om CO2. Så blev atomkraft godt alligevel, økologi var lige pludselig ude, og alt det med at købe lokalt blev en løgn. For forskerne kræver det kæmpe analyser at finde ud af den rigtige måde at handle på. For alle os andre er det noget rod
  • Nu kan kvinden også være et skvat

    En række kvindelige forfattere har lagt fløjshandskerne og offerrollen væk og beskriver skyggesiden af de kvindelige dyder. Velkommen til antiheltinden og kvinden som skvat
  • ff20080904-211444-pic-76299106.jpg

    'EF-Domstolens rolle kan godt tones ned'

    I forbindelse med balladen om Danmarks udlændingeregler, er EF-Domstolen blevet beskyldt for at politisere. Men sådan er domstolens rolle defineret, siger professor Jørgen Grønnegaard Christensen, der dog mener, at det godt kunne være anderledes